Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 62a

Ifølge § 12, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. må et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler om outsourcing eller andre forhold af vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende drift af et reguleret marked, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing, hvorefter Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder de fastsatte regler, jf. lovens § 15 a.

Den foreslåede bestemmelse i § 62 fastlægger reglerne for outsourcing af drift af et reguleret marked.

Bestemmelsen nyaffatter § 12, stk. 2, og § 15 a i lov om værdipapirhandel m.v. for så vidt angår operatører af et reguleret marked, idet der fremover ikke er krav om forudgående tilladelse, men i stedet en underretningsforpligtelse for den pågældende operatør.

I henhold til den gældende § 15 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. har erhvervsministeren i bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010 om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder (herefter outsourcingbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om outsourcingvirksomhedens ansvar, kontrol, underretning, outsourcingvirksomhedens krav til videreoutsourcing, interne retningslinjer, og hvilke krav outsourcingvirksomheden kan kræve, at leverandøren til enhver tid skal opfylde over for outsourcingvirksomheden.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse, skal anvendes til at videreføre reglerne i outsourcingbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen suppleres af en vejledning om outsourcing.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes videreoutsourcing. Det forventes, at der fastsættes regler om beslutningskompetence, rapportering og outsourcingvirksomhedens løbende kontrol med leverandøren.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for pligten til at underrette Finanstilsynet om outsourcingkontraktens insgåelse. Det forventes bl.a., at der fastsættes en tidsfrist for, hvornår indberetningen skal ske.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for outsourcing. Det forventes, at der vil blive fastsat krav til, hvad de interne retningslinjer mindst skal indeholde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for krav, som outsourcingvirksomheden som minimum skal sikre, at leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten. Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om, hvad kontrakten skal indeholde, herunder at det skal fremgå af kontrakten, hvilke rettigheder og forpligtelser parterne har.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 1.

Dette kan komme på tale både i tilfælde, hvor outsourcingkontrakten ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen, og hvor det konstateres, at kontraktens parter ikke efterlever kravene i bekendtgørelsen om outsourcing. Inden Finanstilsynet træffer en sådan afgørelse, skal Finanstilsynet give outsourcingvirksomheden mulighed for at få forholdene bragt på plads, medmindre outsourcingvirksomheden gentagne gange har overtrådt kravene, eller hvis Finanstilsynet skønner, at en udsættelse af afgørelsen er formålsløs. Ved fastsættelsen af fristen skal der tages hensyn til de alvorlige følgevirkninger, der kan være ved, at outsourcingvirksomheden i utide skal bringe outsourcingaktiviteten til ophør. Der kan efter omstændighederne tages hensyn til den tid, det tager virksomheden at kontrahere til anden side. Afgørende er, at aktiviteten bliver bragt til ophør, og det er overladt til virksomheden selv at afgøre, om den i samme forbindelse vil opsige eller ophæve kontrakten med leverandøren.