Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 240

I henhold til § 84 k, stk. 5, § 84 l, stk. 5, og § 84 m, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. skal offentliggørelse efter stk. 1-4 ske hurtigst muligt, efter at personen eller virksomheden er underrettet om påtalen, påbuddet eller tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 240 fastlægger tidspunktet for og varigheden af Finanstilsynets offentliggørelse efter nærværende kapitel.

Bestemmelsen nyaffatter dele af §§ 84 k, stk. 5, 84 l, stk. 5, og 84 m, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynets pligt til at underrette om Finanstilsynets offentliggørelse, inden den foretages, er efter de gældende regler alene reguleret for så vidt angår offentliggørelser efter § 84 c, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Underretningspligten foreslås med stk. 1 videreført for så vidt angår offentliggørelser efter lovforslagets § 234, stk. 1, nr. 1, og udvidet for så vidt angår de øvrige foreslåede offentliggørelsesregler, så pligten om underretning også gælder i forhold til de øvrige typer af offentliggørelse.

Underretningspligten foreslås endvidere med stk. 1 udvidet således, at pligten til at underrette den pågældende ikke afhænger af, om offentliggørelsen forestås med navns nævnelse eller i anonymiseret form.

Varigheden af Finanstilsynets offentliggørelse er efter de gældende regler alene reguleret for så vidt angår offentliggørelser efter den gældende § 84 k, stk. 5, og § 84 l, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. For så vidt angår Finanstilsynets øvrige offentliggørelser har varigheden af Finanstilsynets offentliggørelse ikke hidtil været reguleret, og der er tale om ny regulering.

Bestemmelsen gennemfører artikel 71, stk. 1, 3. afsnit, og stk. 3, i MiFID II, artikel 34, stk. 1, 3. afsnit, og stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen og artikel 62, stk. 1, 4. afsnit, og stk. 2, i CSDR.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets offentliggørelse efter dette kapitel skal ske inden for rimelig tid, efter at virksomheden eller den fysiske person er underrettet om reaktionen eller beslutningen og om, at Finanstilsynet påtænker offentliggørelse heraf. Hvis Finanstilsynet ikke kan underrette den pågældende, kan der alligevel ske offentliggørelse.

Den pågældende skal underrettes både om reaktionen m.v. og om det forhold, at Finanstilsynet har til hensigt at foretage offentliggørelse heraf efter reglerne i lovforslagets § 234, således at den pågældende har mulighed for at forberede sig herpå. Offentliggørelsen skal herefter ske af Finanstilsynet inden for rimelig tid.

Ved rimelig tid forstås som udgangspunkt inden for 1 til 2 hverdage, dog således at det fortsat er hensigten, at Finanstilsynets offentliggørelse som udgangspunkt sker senest dagen efter underretningen af den pågældende virksomhed eller fysiske person. Der er ikke formkrav til underretningen, der kan ske både mundtligt og skriftligt.

Finanstilsynet skal også i tilfælde, hvor offentliggørelsen er anonymiseret, underrette den pågældende, inden Finanstilsynet foretager offentliggørelse.

I sager omfattet af lovforslagets § 234, stk. 1, nr. 1, hvor den pågældende er blevet præsenteret for udkastet til offentliggørelse i forbindelse med sagens forelæggelse for Finanstilsynets bestyrelse, anses den pågældende herved for underrettet om offentliggørelsen i medfør af den foreslåede stk. 1.

Skal virksomheden efter markedsmisbrugsforordningen offentliggøre intern viden, jf. artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, skal offentliggørelse af reaktionen eller beslutningen afvente selskabsmeddelelsen. Kan virksomheden udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for virksomheden at offentliggøre forholdet, jf. artikel 17, stk. 4 og 5, i markedsmisbrugsforordningen, vil Finanstilsynets offentliggørelse skulle afvente, at hensynet bag udsættelsen bortfalder.

Hvis Finanstilsynet ikke kan underrette den pågældende om, at Finanstilsynet påtænker at offentliggøre efter nærværende kapitel, kan Finanstilsynet offentliggøre alligevel. Finanstilsynet skal inden da på forsvarlig vis have forsøgt at komme i kontakt med den pågældende. Hvis den pågældende juridiske eller fysiske person ikke længere kan kontaktes, eksempelvis fordi en virksomhed er ophørt med at eksistere, kan Finanstilsynet foretage offentliggørelse uden forudgående underretning.

Det foreslås i stk. 2, at det offentliggjorte skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører fysiske personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Det fremgår af § 5, stk. 5, i persondataloven, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Vurderingen af, hvorvidt offentliggørelsen af oplysninger om fysiske personer er nødvendig, skal foretages ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmelser i bl.a. gennemsigtighedsdirektivet henholdsvis CSDR, herunder øge de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive virkning.

Ved offentliggørelse, som vedrører fysiske personer, forstås offentliggørelser, hvor det er muligt at identificere den fysiske person, som nævnes i det offentliggjorte materiale, jf. også § 3, stk. 1, nr. 1, i persondataloven. Det vil eksempelvis være tilfældet i offentliggørelser efter lovforslagets § 234, stk. 1, nr. 2, når det offentliggjorte materiale – en påtale, et påbud, et administrativt bødeforelæg eller en tvangsbøde – angiver navnet på den fysiske person, som påtalen, påbuddet, det vedtagne administrative bødeforelæg eller tvangsbøden retter sig mod.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor materiale offentliggøres i anonymiseret form på en sådan måde, at det hverken på offentliggørelsestidspunktet eller et senere tidspunkt er muligt at identificere den fysiske person, som er omfattet af materialet.