Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 220

Efter § 93, stk. 3, 1.-4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynet give et påbud om ændring af et forhold, hvis en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf samt en række nærmere angivne forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Det fremgår af § 93, stk. 3, 3. pkt., at påbud også kan gives til sammenslutninger af juridiske personer. Danmarks Nationalbank kan også give et påbud efter lovens § 93, stk. 3, 1. og 3. pkt., når der er tale om registrerede betalingssystemer.

Den foreslåede bestemmelse i § 220 giver Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank mulighed for at give juridiske og fysiske personer et påbud om at ændre en bestemt adfærd eller handling.

Bestemmelsen viderefører med sproglige og redaktionelle ændringer § 93, stk. 3, 1.-4. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra m, i markedsmisbrugsforordningen, artikel 69, stk. 2, litra l, i MiFID II, artikel 24, stk. 4, litra b, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 33, stk. 2, litra e, i shortselling-forordningen.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en fysisk eller juridisk person at ændre en bestemt adfærd eller handling, hvis denne ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf samt forordningerne nævnt i lovforslagets § 211, stk. 2, eller regler fastsat i medfør heraf. Påbud kan ligeledes gives til sammenslutninger af juridiske personer.

De forskellige EU-retsakter forpligter medlemsstaterne til at fastsætte administrative foranstaltninger for overtrædelse af bestemmelserne i EU-retsakterne. Disse foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Et påbud anvendes i de situationer, hvor Finanstilsynet på baggrund af en hjemmel hertil påbyder en bestemt adfærd eller handling fremover. Det kan være, fordi en virksomhed handler på en lovstridig måde, og fordi virksomheden undlader at handle, hvor handling er påkrævet. Forvaltningsretligt er et påbud en afgørelse, og den skal derfor ledsages af en begrundelse samt en klagevejledning.

Et påbud skal ikke forveksles med en påtale. En påtale anvendes i forbindelse med en konstateret lovovertrædelse, der ikke længere består. Situationen foreligger både, hvor lovovertrædelsen vedrører en situation af midlertidig karakter, der nu er afsluttet, og hvor virksomheden af egen drift har bragt forholdet i orden. Består lovovertrædelsen stadig, kan en påtale ikke anvendes som reaktion.

Med muligheden for at udstede påbud sikres Finanstilsynet et smidigt og hurtigt redskab til at sikre overholdelse af lovens regler. Et påbud kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor en tilsynsbelagt virksomhed har så store mangler i sine interne procedurer, at Finanstilsynet anser det for nødvendigt at udstede påbud om forbedring af forholdet.

Som anført indebærer kapitalmarkedslovens anvendelsesområde, at aktiviteter udført af personer eller virksomheder, der ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, påses af Finanstilsynet. Dette kan eksempelvis være udbud af aktier til offentligheden eller overtagelsestilbud på virksomheder optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen vil her kunne anvendes af Finanstilsynet til eksempelvis at kunne påbyde en person at stoppe et udbud af aktier, hvis der ikke forud for udbuddet er godkendt et prospekt i henhold til lovforslagets § 12. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes over for eksempelvis privatpersoner, som undlader at flage større besiddelser af aktier i henhold til lovforslagets afsnit III.

Efterkommer en juridisk person ikke påbuddet, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde benytte den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 256 til at udstede tvangsbøder indtil personen efterkommer påbuddet. Kun i helt særlige tilfælde kan Finanstilsynet pålægge fysiske personer tvangsbøder. Finanstilsynets anvendelse af tvangsbøder er underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper om proportionalitet. Der skal være særligt tungtvejende grunde til anvendelse af reglerne om tvangsbøder. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 256.

Manglende efterlevelse af et påbud kan endvidere medføre bøde i henhold til lovforslagets § 254.

Ansvarssubjektet for overtrædelse heraf er den fysiske eller juridiske person, som er modtager af påbuddet. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af kapitel 32, kan påbyde en fysisk eller juridisk person at ændre en bestemt adfærd eller handling, hvis denne ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf samt forordningerne nævnt i § 211, stk. 2, eller regler fastsat i medfør heraf. Påbud kan ligeledes gives til sammenslutninger af juridiske personer.

Et påbud anvendes i de situationer, hvor Danmarks Nationalbank på baggrund af en hjemmel hertil påbyder en bestemt adfærd eller handling fremover. Det kan være, fordi en virksomhed handler på en lovstridig måde, og fordi virksomheden undlader at handle, hvor handling er påkrævet. Forvaltningsretligt er et påbud en afgørelse, og den skal derfor ledsages af en begrundelse samt en klagevejledning.

Et påbud skal ikke forveksles med en påtale. En påtale anvendes i forbindelse med en konstateret lovovertrædelse, der ikke længere består. Situationen foreligger både, hvor lovovertrædelsen vedrører en situation af midlertidig karakter, der nu er afsluttet, og hvor virksomheden af egen drift har bragt forholdet i orden. Består lovovertrædelsen stadig, kan en påtale ikke anvendes som reaktion.

Med muligheden for at udstede påbud sikres Danmarks Nationalbank et smidigt og hurtigt redskab til at sikre overholdelse af lovens regler.

Efterkommer en juridisk person ikke påbuddet, kan Danmarks Nationalbank i særlige tilfælde benytte den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 256 til at udstede tvangsbøder indtil personen efterkommer påbuddet. Kun i helt særlige tilfælde kan Danmarks Nationalbank pålægge fysiske personer tvangsbøder. Danmarks Nationalbanks anvendelse af tvangsbøder er underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper om proportionalitet. Der skal være særligt tungtvejende grunde til anvendelse af reglerne om tvangsbøder. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 256.

Manglende efterlevelse af et påbud kan endvidere medføre bøde i henhold til lovforslagets § 254.

Ansvarssubjektet for overtrædelse heraf er den fysiske eller juridiske person, som er modtager af påbuddet. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil.