Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 215

Efter § 87, stk. 5, 9 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v., kan Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for et fondsmæglerselskab, en operatør af et reguleret marked, en operatør af en MHF, en CCP, en CSD, et kontoførende institut, et registreret betalingssystem, ikke finansielle modparter og virksomheder, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3. Ifølge § 1, stk. 4, og § 87, stk. 8, 9 og 10 i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynet få adgang til leverandører og underleverandører til de nævnte virksomheder med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Den foreslåede bestemmelse i § 215 fastlægger Finanstilsynets beføjelse til at foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser uden retskendelse hos virksomheder under tilsyn og virksomheder, der ikke er under Finanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed.

Bestemmelsens stk. 1 er en nyaffattelse af § 87, stk. 5, 9 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2 er en videreførelse med sproglige og redaktionelle ændringer af § 1, stk. 4, og § 87, stk. 8, 9 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsforordningen, artikel 69, stk. 2, litra c, i MiFID II, artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 9, stk. 1, i MIR.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation kan foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningsstedet hos virksomheder under tilsyn og virksomheder, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af lovforslagets § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i forbindelse med undersøgelser af, om de regler, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed, er overholdt. Udover at foretage tilsynsundersøgelser af virksomheder under tilsyn vil Finanstilsynet også kunne foretage kontrolundersøgelser af virksomheder, der ikke er under Finanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed. I henhold til lovforslagets § 217 får Danmarks Nationalbank og Erhvervsstyrelsen ligeledes denne adgang uden retskendelse.

Ved virksomheder forstås både juridiske personer og små enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansatte, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers strafansvar. De virksomheder, der er omfattet af denne bestemmelse, er eksempelvis virksomheder under tilsyn, fondsmæglerselskaber, ikke finansielle modparter og udstedere af værdipapirer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet vil kunne foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningsstedet hos virksomheder under tilsyn og virksomheder, som er omfattet af de i § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler. Tilsyns- og kontrolundersøgelser kan foretages i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med virksomheder under tilsyn og kontrol med overholdelsen af de nævnte regler.

Tilsyns- og kontrolundersøgelser kan foretages til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation på forretningsstedet for virksomheder under tilsyn og de virksomheder, der er omfattet af de i § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler.

Ved forretningssted forstås både hovedsæde, filialer og andre steder. Det kan være arkiver, hvor virksomheden opbevarer data m.v. Adgangen gælder også til virksomhedens IT-systemer m.v. Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til virksomheden og ikke til private boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i medfør af denne bestemmelse.

Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse anvendes i tilsynsmæssigt øjemed eller ved undersøgelse af, om virksomheder overholder de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Eksempelvis vil Finanstilsynet kunne foretage en kontrolundersøgelse hos en udsteder af finansielle instrumenter, der er forpligtiget til at lave insiderlister for at tjekke, om listerne rent faktisk føres. Et andet eksempel er hos en udsteder eller udbyder af et omsættelige værdipapirer for at undersøge, om oplysningerne i et prospekt er korrekte.

Tilsyns- og kontrolundersøgelser skal ske i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven. På baggrund af Finanstilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil tilsyns- og kontrolundersøgelser almindeligvis blive afholdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens forhold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til en virksomhed uden retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler, herunder iagttagelse af selvinkrimineringsforbuddet.

Tilrettelæggelsen af tilsyns- og kontrolundersøgelser vil ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har fokus på de større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige medlemsstater.

Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomhed, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller modvirker en tilsyns- og kontrolundersøgelse. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med en tilsyns- eller kontrolundersøgelse. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomheden er en forudsætning for at håndtere situationen.

Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation kan få adgang til forretningsstedet hos leverandører eller underleverandører, til virksomheder under tilsyn og virksomheder, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af lovforslagets § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse blev i 2009 udvidet til at omfatte leverandører og underleverandører, hvortil en outsourcingvirksomheds opgaver outsources. Baggrunden for udvidelsen var, at der var vedtaget EU-direktiver og internationale standarder om outsourcing for flere af de typer af virksomheder, som er under Finanstilsynets tilsyn. Det fremgik deraf, at en tilsynsmyndighed skulle have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed med de outsourcede aktiviteter. Det skal være muligt for tilsynsmyndigheden at få disse oplysninger direkte fra leverandøren.

Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det ikke er muligt at få adgang til de nødvendige oplysninger gennem outsourcingvirksomheden. Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens lokaler skal være et krav i kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren. Hvis kontrakten ikke indeholder dette krav, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede aktivitet fremover enten varetages af outsourcingvirksomheden selv eller outsources til en anden leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.

Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at der i kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren er adgang for Finanstilsynet til at få alle de nødvendige oplysninger. Ved outsourcing til en leverandør eller underleverandør i udlandet, vil Finanstilsynet have mulighed for at anmode den kompetente myndighed i det pågældende land om at indhente oplysningerne.

De opgaver, som Finanstilsynet skal kunne hente oplysninger om hos leverandører henholdsvis underleverandører, er opgaver, som Finanstilsynet ville kunne indhente oplysninger om i henhold til stk. 1, hvis opgaverne ikke var outsourcet. Indhentelsen af oplysninger skal derfor ikke kunne hindres eller omgås ved outsourcing. Det foreslås derfor, at hjemlen til at indhente oplysninger uden retskendelse udvides til at omfatte leverandører og underleverandører ved outsourcing.

Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører henholdsvis underleverandører skal kun omfatte disses forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller underleverandøren varetager i henhold til en outsourcingkontrakt med outsourcingvirksomheden. Finanstilsynet vil som udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos outsourcingvirksomheden, som har pligt til at få de nødvendige oplysninger fra leverandøren. For at sikre et effektivt tilsyn også i særlige situationer, hvor det for eksempel viser sig, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt samarbejder med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk adgang til oplysningerne direkte hos leverandøren uden retskendelse.