Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 205

Ifølge § 58 k i lov om værdipapirhandel m.v. har en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår. Hvis der opstår misligholdelse, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, jf. § 58 h, hvis dette fremgår af aftalen.

Den foreslåede bestemmelse i § 205 fastsætter regler for finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aftaler om overdragelse til eje ikke kvalificeres som pantsætninger, selvom ejendomsoverdragelsen sker til sikkerhed.

Bestemmelsen viderefører § 58 k i lov om værdipapirhandel m.v., der vedrører finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje.

Bestemmelsen gennemfører artikel 6 i collateraldirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje i forhold til sikringsakt og realisation har virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår.

Det generelle udgangspunkt efter gældende ret er, at det er en aftales reelle indhold, der er afgørende for, om der foreligger en overdragelse til eje eller en overdragelse til sikkerhed. Hvis man må antage, at erhververens primære interesse er aktivets realisationsværdi, foreligger der efter gældende ret som udgangspunkt en pantsætning, selvom parterne har betegnet aftalen en overdragelse til eje.

Hvis sikkerhedsstillelsen sker til sikkerhed for allerede bestående gæld eller på anden utilbørlig måde tilgodeser sikkerhedshaver på andre kreditorers bekostning, skal sikkerheden i relation til omstødelse behandles som et pant. Det er præciseret i bestemmelsen, hvorefter en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret kun får betydning i relation til sikringsakt og realisation. I relation til omstødelse vil man fortsat se på aftalens reelle indhold.

Indgåelse af aftaler om overdragelse til eje har tillige betydning for realisationen af sikkerheden i tilfælde af misligholdelse eller anden fyldestgørelsesgrund. Da ejendomsretten til sikkerheden allerede er overgået til sikkerhedshaver på tidspunktet, hvor sikkerheden blev stillet, er det ikke nødvendigt at foretage realisation ved salg. Sikkerhedshaver kan derfor vælge blot at beholde de overdragne sikkerheder og modregne den sikrede fordring i sikkerhedernes værdi, jf. lovforslagets § 203. Adgangen til i tilfælde af misligholdelse at foretage realisation ved modregning forudsætter ikke eks-plicit aftale herom i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse. Opgørelsen af sikkerhedernes værdi skal ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår.

Det foreslås i stk. 2, at opstår der en fyldestgørelsesgrund, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, hvis dette fremgår af aftalen.