Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 203

Ifølge § 58 j i lov om værdipapirhandel m.v. kan en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse indeholde regler om, hvornår realisation af en stillet sikkerhed kan finde sted. Det følger endvidere af bestemmelsen, at hvordan realisation af sikkerheden kan finde sted, afhænger af, om denne er i form af overdragelse af ejendomsret, kontanter eller pantsætning.

Den foreslåede bestemmelse i § 203 regulerer fuldbyrdelse, når sikkerhed er stillet i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 58 j i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4 i collateraldirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at sikkerhedshaver straks kan realisere sikkerheden, når der opstår en fyldestgørelsesgrund. Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske uden forudgående godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre, uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller og uden anvendelse af en særlig fremgangsmåde.

Stk. 1 fraviger den almindelige fuldbyrdelsesregel i § 538 a, stk. 2, i retsplejeloven, hvorefter realisation af et pant som følge af misligholdelse først kan ske, efter at panthaveren har givet pantsætteren en uges frist til at opfylde den sikrede fordring. Dog kan der efter § 538 a, stk. 2, ske omgående salg af pantet, hvis det er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab, hvilket eksempelvis kan være tilfældet, hvis pantets værdi varierer væsentligt ved markedsændringer.

Stk. 1 skal ses i lyset af, at det er vigtigt, at sikkerhedshaver i tilfælde af misligholdelse eller anden fyldestgørelsesgrund hurtigt kan få dækket den sikrede del af sit krav og dermed undgå tab som følge af senere markedsændringer i sikkerhedens eller de sikrede fordringers værdi. Parterne kan i aftalen vedtage, at realisation af nogle eller alle sikkerheder først må ske, efter at der er givet varsel, eller de kan på anden måde begrænse adgangen til straksrealisation.

Det foreslås i stk. 2, at ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.

Realisationsmåden afhænger af, hvilken type sikkerhed der er tale om, jf. stk. 2-4, og til dels af parternes aftale, jf. stk. 4 om tilegnelse. Realisation skal under alle omstændigheder foregå på forretningsmæssigt rimelige vilkår, jf. lovforlagets § 201. En sikkerhedshaver, der realiserer sikkerheden til en pris, der ikke kan anses for forretningsmæssigt rimelig, kan pådrage sig et erstatningsansvar over for sikkerhedsstiller eller dennes bo.

Hvis sikkerheden består af finansielle instrumenter, der er stillet i medfør af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, sker realisation efter stk. 2 ved modregning af sikkerhedernes værdi i de sikrede fordringer, da sikkerhedshaver i disse tilfælde allerede ved sikkerhedsstillelsen har opnået ejendomsret til sikkerheden. Modregningen kræver ikke udtrykkelig aftale herom, men alene at der foreligger en fyldestgørelsesgrund. Modregning kan ske straks, hvis der er aftalt straksrealisation. Hvis en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse indeholder en bestemmelse om slutafregning, og der, inden tilbagelevering er sket, opstår en fyldestgørelsesgrund, som medfører, at slutafregning kan finde sted, kan det være aftalt, at sikkerhedsstillers krav på tilbagelevering indgår i slutafregningen.

Det foreslås i stk. 3, at ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af penge, der er krediteret en konto, sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.

Hvis det er en sikkerhed i form af et kontantindestående hos sikkerhedshaver, sker indfrielsen i praksis ved modregning i de sikrede fordringer. Trods dette er det fyldestgørelse via et pant, hvilket kan have betydning for muligheden for omstødelse i tilfælde af senere konkurs.

Det foreslås i stk. 4, at ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Fremgår det af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske ved, at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, hvis der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 201.

I tilfælde, hvor omsættelige værdipapirer er stillet som sikkerhed i medfør af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, vil realisation ske ved sikkerhedshavers salg af de omsættelige værdipapirerne, men det kan dog også være aftalt, at sikkerhedshaver har mulighed for at tilegne sig sikkerhederne. Ved realisation skal provenuet ved salget anvendes til at indfri de forpligtelser, som var sikret ved pant i de omsættelige værdipapirer.

Adgangen til at realisere en sikkerhed i form af omsættelige værdipapirer ved salg i tilfælde af misligholdelse indebærer en mindre fravigelse af § 538 a, stk. 1, i retsplejeloven, der kan fraviges ved aftale mellem parterne, og som bestemmer, at realisation ved salg skal ske gennem et fondsmæglerselskab. De foreslåede regler i stk. 4 giver derimod mulighed for, at sikkerhedshaver selv kan foretage salget, selv om dette ikke udtrykkeligt er aftalt. Salget skal under alle omstændigheder ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår, jf. lovforslagets § 201. Salget kan i tilfælde af misligholdelse ske straks og uden varsel til sikkerhedsstiller, hvis der er aftalt straksrealisation, jf. stk. 1.

En aftale om, at realisation kan ske ved tilegnelse, må anses for bindende for en eventuel sekundært berettiget sikkerhedshaver, der dog er berettiget til fyldestgørelse, i det omfang sikkerhedens værdi overstiger den primært berettigede sikkerhedshavers sikrede fordringer.