Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 127a

§ 8 b, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer en udenlandsk operatørs mulighed for drift af et reguleret marked eller en MHF i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse i § 127 fastlægger kravene til muligheden for udenlandske operatører af et reguleret marked til drift af en markedsplads i Danmark.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 8 b, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. om en udenlandsk operatørs mulighed for drift af en markedsplads i Danmark med de ændringer, der følger af MiFID II, herunder indførelsen af en ny markedspladstype i form af OHF’en. Bestemmelsen er udtryk for en særlig dansk regel.

Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at drive en MHF eller en OHF i et EU/EØS-land m.v., er omfattet af en særlig passport-ordning i artikel 6, stk. 3, i MiFID II, der giver tilladelsen gyldighed i alle EU/EØS-lande m.v. Det betyder, at investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at drive en MHF eller en OHF i et andet EU/EØS land m.v., kan drive virksomhed i Danmark uden særskilt dansk tilladelse.

MiFID II indeholder ikke en tilsvarende passport-ordning for operatører af et reguleret marked. Det betyder som udgangspunkt, at operatører af et reguleret marked, der er meddelt tilladelse til at drive et reguleret marked, en MHF eller en OHF i et andet EU/EØS-land m.v., ikke kan drive tilsvarende virksomhed i Danmark uden en særskilt dansk tilladelse. Det er dog muligt at indføre særlige regler, der giver operatører af et reguleret marked fra andre EU/EØS-lande m.v. adgang til at operere i Danmark på grundlag af en tilladelse fra deres hjemlandsmyndighed.

I forbindelse med dette lovforslag er det blevet overvejet at indføre en sådan national regel. Uden en direktivbestemt passport-ordning svarende til den, der gælder for investeringsselskaber og kreditinstitutter, vurderes indførelse af en sådan regel at være til skade for danske operatører af et reguleret marked, der ikke kan være sikre på at nyde en tilsvarende adgang til at operere i andre EU/EØS-lande m.v. på grundlag af en dansk tilladelse.

En tilladelse fra et andet EU/EØS-land m.v. giver ikke automatisk en udenlandsk operatør ret til at drive et reguleret marked, en MHF eller OHF her i landet. Der skal gives en særskilt dansk tilladelse, hvor kravene i nærværende lov skal være opfyldt.

Det foreslås i stk. 1, at en udenlandsk operatør af et reguleret marked kan opnå tilladelse til at drive en markedsplads her i landet, hvis operatøren opfylder en række betingelser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en udenlandsk operatør af et reguleret marked kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en markedsplads her i landet, hvis operatøren af et reguleret marked har hjemland i et andet EU/EØS-land m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en udenlandsk operatør af et reguleret marked kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en markedsplads her i landet, hvis den kompetente myndighed i operatørens hjemland har givet operatøren tilladelse og fører tilsyn med operatøren i overensstemmelse med de regler i hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i MiFID II.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en udenlandsk operatør af et reguleret marked kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en markedsplads her i landet, hvis operatøren opfylder betingelserne i lovforslagets § 59, stk. 1, og § 86, stk. 1.

Tilladelse er betinget af, at operatøren har tilladelse og er under tilsyn i hjemlandet efter reglerne i afsnit III i MiFID II, således som de er gennemført i hjemlandets lovgivning, og opfylder betingelserne i lovforslagets § 59, stk. 2.

Kravene til Finanstilsynet i lovforslagets § 59, stk. 4, finder anvendelse på behandlingen af ansøgningen om tilladelse. Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen var ufuldstændig, er det dog senest 6 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse, senest 12 måneder efter Finanstilsynet har modtaget ansøgningen. Hvis Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse har truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

Det foreslås i stk. 2, at kravene til Finanstilsynet i lovforslagets § 59, stk. 5, finder anvendelse på behandlingen af ansøgningen.

Bestemmelsen indebærer, at tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

Med de foreslåede frister sikres ansøgerens interesse i at modtage en afgørelse inden for en rimelig behandlingstid.

En ansøgning er fuldstændig, når Finanstilsynet har modtaget nødvendige oplysninger til brug for sin vurdering af ansøgningen i overensstemmelse med det foreslåede stk. 1.

Træffer Finanstilsynet ikke afgørelse inden 6 måneder efter modtagelsen af en endelig ansøgning, kan ansøgeren indbringe spørgsmålet om tilladelse for domstolene. Domstolene vil i så fald træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for en tilladelse er opfyldt.

Det foreslås i stk. 3, at når en udenlandsk operatør af et reguleret marked er meddelt tilladelse efter stk. 1, gælder denne lov for operatøren og dennes aktiviteter her i landet.

Det betyder, at den udenlandske operatør skal overholde reglerne for den relevante markedsplads i henhold til denne lov. Desuden finder lovforslagets kapitel 37 og afsnit XIII anvendelse på operatøren og dennes virksomhed her i landet. Tilsynet vil efter omstændighederne ske i samarbejde med tilsynsmyndigheden i operatørens hjemland.