Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 104

Den foreslåede bestemmelse i § 104 regulerer Finanstilsynets krav om en række oplysninger fra en operatør af en OHF i forbindelse med anmodning om tilladelse til drift af en OHF og efterfølgende.

Bestemmelsen, der er ny, gennemfører artikel 20, stk. 7, i MiFID II.

Bestemmelsen vil primært blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet har en formodning om, at et multilateralt system alene drives som en OHF med henblik på ikke at blive omfattet af dette lovforslags krav om objektive handelsregler og ikke-diskriminerende adgangsbestemmelser, og i de tilfælde hvor Finanstilsynet har en formodning om, at organiseret, hyppig og systematisk udførelse af kundeordrer kun sker i form af en OHF med henblik på at undgå de krav til bindende prisstillelse, der gælder for systematiske internalisatorer. Opkrævning af oplysninger kan dog også ske på stikprøvebasis.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at når en operatør af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab anmoder om tilladelse til at drive en OHF og på ethvert tidspunkt derefter, kan Finanstilsynet kræve en redegørelse for, hvorfor systemet ikke svarer til og ikke kan fungere som et reguleret marked, en MHF eller en systematisk internalisator.

Operatøren skal i sin redegørelse for, hvorfor systemet ikke kan fungere som et reguleret marked eller en MHF, kunne påvise en reel kommerciel interesse i at have en vis skønsmargen i forbindelse med udførelse af kundeordrer.

I sin redegørelse for, hvorfor systemet ikke kan fungere som en systematisk internalisator, skal operatøren kunne påvise en reel kommerciel interesse i at kunne tilbyde en vis grad af organiseret handel.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at når en operatør af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab anmoder om tilladelse til at drive en OHF og på ethvert tidspunkt derefter kan Finanstilsynet kræve en beskrivelse af, hvordan skønnet efter lovforslagets § 103, stk. 2, vil blive foretaget.

Operatøren skal beskrive, hvornår en ordre til handelsfaciliteten kan tilbagekaldes, og hvornår og hvordan matchning af to eller flere kundeordrer kan finde sted inden for handelsfaciliteten.

Finanstilsynets reaktionsmuligheder over for en operatør af en OHF, der ikke opfylder forpligtelsen til at udføre kundeordrer på et skønsmæssigt grundlag i lovforslagets § 103 omfatter ikke omklassifikation af OHF’en til et reguleret marked, en MHF eller en systematisk internalisator, men er begrænset til de reaktionsmuligheder, som Finanstilsynet kan anvende over for en OHF, der ikke opfylder andre af lovforslagets krav til drift af en OHF.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at når en operatør af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab anmoder om tilladelse til at drive en OHF og på ethvert tidspunkt derefter kan Finanstilsynet kræve oplysninger om operatørens anvendelse af ejermatchningshandler.

Derved får Finanstilsynet adgang til at sikre, at anvendelsen af ejermatchningshandler sker i overensstemmelse med definitionen af ejermatchningshandel i lovforslagets § 99, og at anvendelsen ikke giver anledning til interessekonflikter mellem operatøren og dennes kunder.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247. Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er operatøren af et reguleret marked eller fondsmæglerselskaber, der ansøger om tilladelse til at drive en OHF, og operatøren af en OHF. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i, at operatøren af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab ikke på anmodning fra Finanstilsynet udleverer de i nr. 1-3 omhandlede oplysninger til Finanstilsynet.