Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1163 af 13/11/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 74a

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) d. 21/06/2025

En dansk UCITS skal vælge mindst to relevante likviditetsstyringsværktøjer fra listen i bilag 1, nr. 2-8. Udvælgelsen skal bero på en egnethedsvurdering af disse værktøjer, for så vidt angår afdelingens tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. En dansk UCITS' valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1 må ikke kun omfatte de værktøjer, der fremgår af bilag 1, nr. 5 og 6.

Stk. 3. Uagtet stk. 1 kan en dansk UCITS vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1, nr. 2-8, hvis den pågældende danske UCITS er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.

Stk. 4. Den danske UCITS skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1-3 nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og de tilhørende detaljerede politikker og forretningsgange for aktivering og deaktivering af de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 51, stk. 1, nr. 6, § 52, stk. 1, nr. 7, og § 53, stk. 1, nr. 3.