Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 73

Forslaget viderefører § 54 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra at specialforeninger og hedgeforeninger ikke er omfattet. Bestemmelsen i § 54 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte UCITS-direktivets artikel 85 og 87.

Det fremgår af stk. 1, at investorer kun kan tegne andele i en dansk UCITS’ afdeling mod samtidig betaling af emissionsprisen. Det er således udelukket at betale emissionsprisen i rater. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den danske UCITS kan modtage betaling i form af finansielle instrumenter, der kan indgå i en afdelings formue, hvis afdelingen efter den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser kan investere i de omhandlede finansielle instrumenter. I sådanne tilfælde skal ledelsen i den danske UCITS sørge for, at de finansielle instrumenter, der tilgår formuen, værdiansættes således, at de øvrige investorers andele ikke forringes.

Endvidere fremgår af det af stk. 1, 2. pkt., at tegning af andele ikke kan ske under forbehold eller til underkurs. Det svarer til § 31 og § 153, stk. 2, i selskabsloven. Forbuddet mod tegning med forbehold medfører, at en andel ikke kan tegnes på betingelse af, at visse hændelser indtræder, eller at bestemte personer erhverver kapitalandele. Forbuddet mod tegning til underkurs betyder, at andele ikke må tegnes til et beløb, der er lavere end andelens pålydende, dvs. under kurs 100. For så vidt angår stykandele betyder forbuddet, at en stykandel ikke kan tegnes for et mindre beløb end den andel af den samlede selskabskapital, som andelen repræsenterer. Kravet om kontant indbetaling finder ikke anvendelse på fondsandele. Fondsandele svarer til fondsaktier inden for selskabsretten. Det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om emission af fondsandele.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte en emission af andele i en afdeling, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at forhindre, at en afdeling får tilført yderligere midler fra investorer. Dette kan være relevant, såfremt Finanstilsynet konstaterer, at afdelingen ikke overholder lovgivningen eller sin investeringsprofil. Eksempler på dette kan være tilfælde, hvor afdelingens midler ikke er investeret i overensstemmelse med lovens placeringsgrænser, den danske UCITS’ vedtægter, fondsbestemmelser eller prospekt. Endvidere kan der være tale om, at den danske UCITS’ depotselskab ikke overholder sine pligter. Finanstilsynets påbud vil i givet fald sikre, at afdelingen ikke får tilført flere midler, før den danske UCITS har lovliggjort forholdet. Adgangen til at give påbud er et mere fleksibelt redskab for Finanstilsynet end adgangen til at inddrage afdelingens eller den danske UCITS’ tilladelse, jf. forslagets § 110, stk. 1, nr. 6, fordi det giver den danske UCITS mulighed for at bringe forholdet i orden. Finanstilsynet kan tilbagekalde et påbud om at udsætte emissionen, når forholdet er bragt i orden.

I stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen og om de oplysninger, som en dansk UCITS skal offentliggøre herom. Finanstilsynet har med hjemmel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. udstedt bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v., der fastsætter hvorledes investeringsforeninger m.v. skal beregne emissionsprisen og indløsningsprisen. Finanstilsynet vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse udstede en bekendtgørelse, der ligesom den nuværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser om tre metoder til at beregne emissions- og indløsningspriser, nemlig dobbeltprismetoden, enkeltprismetoden og den variable enkeltprismetode.

Danske UCITS kan selv i deres vedtægter eller fondsbestemmelser fastsætte hvilken eller hvilke metoder, de vil anvende til at fastsætte emissions- og indløsningsprisen i deres afdelinger og andelsklasser. Emissions- og indløsningspriser bliver fastsat på baggrund af andelenes indre værdi, uanset hvilken metode afdelingen anvender og uanset om den danske UCITS udsteder andele med pålydende (nominel) værdi, således som investeringsforeninger m.v. hidtil har gjort, eller om den danske UCITS udsteder stykandele, der blev indført med lov nr. 557 af 18. juni 2012. Stykandele har ikke en pålydende værdi. Det skal fremgå af den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser samt af prospektet, om den udsteder andele med en pålydende værdi eller stykandele.

På samme måde skal den metode, som en dansk UCITS vil anvende til beregning af den indre værdi, fremgå af vedtægterne eller fondsbestemmelserne samt af prospektet.

Når en afdeling udsteder andele med en pålydende (nominel) værdi, fastsættes den indre værdi ved at dividere formuens værdi på opgørelsestidspunktet med antallet af tegnede (udstedte) andele. Formuen skal opgøres på emissionstidspunktet efter de samme principper, som anvendes i årsrapporten.

Når en afdeling udsteder stykandele, fastsættes den indre værdi også ved at dividere formuens værdi på opgørelsestidspunktet med antallet af tegnede (udstedte) stykandele. Formuen skal opgøres på emissionstidspunktet efter de samme principper, som anvendes i årsrapporten.

Ved opgørelse af formuen i årsrapporten opgøres værdien af finansielle instrumenter til den senest noterede køberkurs, og andre aktiver ansættes til værdien i handel og vandel. Til formuen medregnes indeståender i pengeinstitutter, modtagne udbytter og påløbne, ikke-forfaldne renter samt de øvrige værdier, som den danske UCITS måtte råde over. Heri fradrages eventuelle gældsposter og en forholdsmæssig andel af årets ikkeafholdte omkostninger.

Andelenes indre værdi anvendes ved opgørelse af såvel emissions- som indløsningsprisen.

Dobbeltprismetoden

Ved fastsættelse af emissions- eller indløsningsprisen ved dobbeltprismetoden er udgangspunktet den indre værdi (nettoformuen).

Ved beregning af emissionsprisen tillægges den indre værdi et beløb til dækning af udgifter til køb af finansielle instrumenter og nødvendige omkostninger ved emissionen, såsom et gebyr til dækning af administrationsomkostninger, herunder et eventuelt vederlag til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til en værdipapircentral, til tryknings- og annonceudgifter samt til provision til formidlere af emissionen såsom pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Ved beregning af indløsningsprisen efter dobbeltprismetoden fratrækkes den indre værdi et beløb til dækning af udgifter ved salg af finansielle instrumenter og nødvendige omkostninger ved indløsningen, herunder et eventuelt vederlag til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.

Ved dobbeltprismetoden fastsættes emissionsprisen på emissionstidspunktet og indløsningsprisen på indløsningstidspunktet. Emissionsprisen henholdsvis indløsningsprisen fastsættes således hver gang en dansk UCITS udsteder eller indløser andele. Hovedprincippet bag dobbeltprismetoden er størst mulig neutralitet i investorernes indbyrdes forhold. Da emissionsprisen og indløsningsprisen altid fastsætter andelenes indre værdi plus et emissionstillæg eller fratrukket et indløsningsfradrag, betaler en ny investor omkostningerne ved indtræden i en afdeling, mens den, der afhænder sine andele, selv betaler for sin udtræden af afdelingen. De øvrige investorer i afdelingen kommer således ikke til at betale for andres ind - og udtræden af afdelingen.

Da emissionsprisen anvendes til indkøb af finansielle instrumenter forbliver forholdet mellem afdelingens formue og antallet af cirkulerende andele nøjagtigt det samme. Et udtrædende medlem modtager et kontant beløb, der i princippet fremskaffes ved at sælge finansielle instrumenter, således at forholdet mellem formuens størrelse og antallet af andele er uændret. På den måde bevares neutraliteten mellem alle investorer.

Efter den gældende praksis fastsætter mange danske UCITS flere gange dagligt emissions- og indløsningsprisen som nævnt ovenfor og meddeler dem til markedet (Nasdaq OMX) som følge af, at de er noteret til handel på markedet. Endvidere offentliggøres priserne på de danske UCITS’s hjemmesider. Efter UCITS-direktivets artikel 76 skal en UCITS offentliggøre emissions- og indløsningsprisen hver gang, de udsteder eller indløser andele, dog mindst to gange om måneden.

De to priser meddeles til markedet, fordi en dansk UCITS ikke på forhånd kan afgøre, om den i dagens løb vil blive stillet over for krav om emission eller indløsning. Det er ensbetydende med, at den danske UCITS skal skønne, hvad de faktiske omkostninger ved emission eller indløsning vil blive. Der er således et vist element af usikkerhed ved omkostningsfastsættelsen, således at matematisk neutralitet næppe er en mulighed. Karakteristisk ved dobbeltprismetoden er, at investeringsomkostningerne betales af de investorer, der udløser dem, hvilket forekommer retfærdigt. Ulempen er, at foreningerne ikke er konkurrencedygtige i forhold til pengeinstitutternes pensionspuljer og udenlandske investeringsordninger, hvor kunderne indtræder i på baggrund af en kurs beregnet på grundlag af den indre værdi, jf. det nedenfor anførte om enkeltprissystemet.

I Danmark er der, i modsætning til i udlandet, en lang tradition for, at andele (investeringsbeviser) handles på fondsbørsen som værdipapirer. Danske UCITS, hvis andele er optaget til handel på et reguleret marked, ved ikke, om de modtager anmodninger om emission eller indløsning og bør derfor anvende dobbeltprissystemet for at beskytte deres afkast, ligesom muligheden for spekulation fjernes. Den handlende investor er i princippet anonym, og den danske UCITS har ingen muligheder for efterfølgende at regulere sin pris i overensstemmelse med de faktiske handelsomkostninger, men de har mulighed for at foretage et realistisk skøn. Det danske system benævnes det buddrevne system.

Enkeltprismetoden

Enkeltprismetoden tager også udgangspunkt i den indre værdi. Muligheden for at bruge enkeltprismetoden blev indført i Danmark, da lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. trådte i kraft den 1. januar 2004. Baggrunden var, at »single pricing« (enkeltprismetoden) er almindelig i flere lande, hvorfor det blev betragtet som en konkurrencefordel at kunne anvende denne metode. Andele i investeringsinstitutter er normalt ikke »børsnoterede« i udlandet. I stedet samler investeringsinstitutterne ordrer over en periode, for eksempel dagligt. Herefter fastsættes den indre værdi efterfølgende, så alle ind - og udtrædende investorer afregnes til den samme pris. Da investoren ikke kender prisen på ordretidspunktet, er der ikke mulighed for at spekulere mod systemet. Dette system kaldes det ordredrevne system. I danske pengeinstitutters puljeordninger, hvor enkeltprismetoden anvendes, tilmelder kunderne sig typisk i løbet af en måned og deltager i puljen fra det næste månedsskifte. De kender ikke prisen ved indtræden i puljen på forhånd. Enkeltprismetoden anvendes som nævnt sædvanligvis i udenlandske investeringsinstitutter, der ofte er investeringsfonde, der fastsætter en enkelt pris hver dag, »single pricing«.

Danske UCITS, der benytter enkeltprismetoden, skal efter den gældende bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v., på forhånd fastsætte et eller flere tidspunkter for opgørelse af den indre værdi af andelene. Ved anmodning om emission og indløsning af andele, skal den danske UCITS ved afregningen til investorerne fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til den indre værdi på det førstkommende opgørelsestidspunkt. »Single pricing« af en andel er baseret på den indre værdi uden tillæg eller fradrag.

Når enkeltprismetoden anvendes, betaler nye investorer således ikke de handelsomkostninger, der udløses af deres indtræden i den danske UCITS, ligesom investorerne ikke betaler omkostninger ved udtræden og derfor modtager den fulde indre værdi. Omkostningerne afholdes i stedet af den formue, der ved emission i forvejen er i den danske UCITS og der ved indløsning forbliver i den danske UCITS.

Modificeret enkeltprismetode

Der findes en variant af enkeltprismetoden som kaldes modificeret enkeltprismetode. Ved den modificerede enkeltprismetode, opgøres emissionspris og indløsningspris som udgangspunkt også til den indre værdi. Hvis en periodes nettoemissioner eller nettoindløsninger overstiger et af bestyrelsen fastsat antal andele skal emissionsprisen henholdsvis indløsningsprisen tillægges henholdsvis fratrækkes et beløb til dækning af handelsomkostninger forbundet med emissionen henholdsvis indløsningen. Bestyrelsen fastsætter størrelsen på beløbet, der skal dække handelsomkostningerne. Anvendelse af denne prisberegningsmetode giver en dansk UCITS mulighed for at behandle omkostninger forbundet med særligt store emissioner eller indløsninger, så disse ikke belaster den ved emissioner i forvejen værende formue og den ved indløsninger blivende formue.