Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 66

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 47 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og gælder for investeringsforeninger, men ikke længere for specialforeninger og hedgeforeninger. Bestemmelsen i § 47 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra a, i UCITS-direktivet.

Efter stk. 1 skal en investeringsforening, dens investeringsforvaltningsselskab eller dens administrationsselskab senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. Det samme gælder aftaler om videredelegation. Underretningen skal være skriftlig og kan foregå ved, at investeringsforeningen sender aftalen til Finanstilsynet. Pligten til at underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation betyder ikke, at Finanstilsynet skal godkende sådanne aftaler, men de vil indgå i Finanstilsynets samlede bedømmelse af, om ledelsen varetager administrationen af den pågældende forening på en forsvarlig måde.

Bestemmelsen vedrører ikke delegation af den daglige ledelse, idet Finanstilsynet skal godkende denne delegation, jf. lovforslagets § 22.

Det foreslåede stk. 2 indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede regler om delegation. Hjemlen erstatter den gældende § 33, stk. 9, hvorefter Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvad der er kerneopgaver og om, at foreningen skal følge op på delegerede opgaver. Endvidere erstatter bestemmelsen den gældende § 47, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om meddelelsespligtens omfang og dens form.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede nærmere regler for, hvornår betingelserne i stk. 1 og de foreslåede § 48, stk. 2-4 og 6, og §§ 64 og 65, er opfyldt. Finanstilsynet får dermed mulighed for at fastsætte regler om investeringsforeningers delegation svarende til det, der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde, dog tilpasset direktivernes og virksomhedernes forskellighed.

Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation af opgaver, der kræver tilladelse efter den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet skal underrettes om, jf. stk. 2, nr. 3, om væsentlighed. Der er for eksempel også mulighed for at fastsætte regler om, at bestyrelsen for eksempel ikke skal træffe beslutning om hver enkelt delegation af markedsføringen til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, men kan fastsætte en standardaftale. Finanstilsynet skal ikke underrettes om hver enkelt aftale om delegation af markedsføringen af andele på standardvilkår. Investeringsforeningen eller investeringsforvaltningsselskabet skal kun underrette Finanstilsynet om den enkelte aftale, hvis den afviger væsentligt fra standarden. For så vidt angår investeringsrådgivning, porteføljepleje m.v. (investeringsforvaltning), angår disse områder danske UCITS’ kernevirksomhed og udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvorfor Finanstilsynet skal orienteres om den enkelte aftale.

Endvidere fastsætter Finanstilsynet med hjemmel i det foreslåede stk. 2, nr. 2, nærmere regler for, hvornår et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab i forhold til foreningen anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet må anses som et tomt selskab efter den foreslåede § 48, stk. 7. Det er et krav i UCITS-direktivet. Det vil altid være sådan, at en forening ikke kan delegere ansvaret for den daglige ledelse til andre end investeringsforvaltningsselskabet. Det samme gælder for de opgaver, som investeringsforeningen delegerer. Det er altid investeringsforeningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør, der har ansvaret for den daglige ledelse, som har ansvaret for de delegerede opgaver. Endvidere vil reglerne afspejle, at en investeringsforening vil kunne delegere flere administrative opgaver, hvis investeringsforvaltningsselskabet udfører alle opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen selv.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, får Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler for, hvilke opgaver der skal anses om væsentlige i relation til reglerne om delegation. For så vidt angår investeringsforvaltningen, herunder investeringsrådgivning og porteføljepleje angår disse områder danske UCITS’ kernevirksomhed og udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvorfor opgaverne altid vil være væsentlige opgaver. Andre eksempler på væsentlige opgaver er kontrol af, at lovgivningen overholdes, fastsættelse og kontrol af den indre værdi samt udarbejdelse af årsrapporter og indberetninger til Finanstilsynet. I den anden ende af spekteret er opgaver, der kan udføres af virksomheder, der ikke er under tilsyn.

Afsnit V

Til kapitel 9