Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 62

Der foreslås en delvis videreførelse § 43 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet bestemmelsen ikke længere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger, men nu alle danske UCITS dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Bestemmelsen svarer til dels til § 117 i lov om finansiel virksomhed. § 43 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte UCITS-direktivets artikler 61, stk. 1, 3. afsnit, og 62, stk. 3, om depotselskabernes og revisorernes adgang til at udveksle oplysninger om master-feeder-strukturer.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en dansk UCITS eller i den danske UCITS’ depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med. Med »den danske UCITS’ depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab« menes det depotselskab henholdsvis det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som det kompetente organ i den danske UCITS har valgt at indgå aftale med.

Ved at foreslå, at bestemmelsen omfatter »danske UCITS« og ikke som hidtil »investeringsforeninger og SIKAV’er«, bliver værdipapirfonde også omfattet af forslaget, selvom værdipapirfonde ikke er juridiske personer, og således ikke har en bestyrelse. De skal ligesom SIKAV’er altid administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller at administrationsselskab, hvorfor de ikke kan have direktører og andre ansatte. I praksis bliver alle investeringsforeninger – bortset fra to, der har en direktør og ansatte - administreret af investeringsforvaltningsselskaber, hvorfor administration af investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde i høj grad er ensartet. Det er investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæssige beslutninger vedrørende en værdipapirfond. Med forslaget bliver de også omfattet af tavshedsbestemmelsen. Det er en forskel i forhold til den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvor værdipapirfonde ikke er omfattet af den gældende bestemmelse i § 43, men af § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget til stk. 1 indeholder således hovedreglen om, at alle personer, der er knyttet til en dansk UCITS, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv eller stilling, uanset om de er medlemmer af ledelsen, ansat i en investeringsforening eller i det selskab, der administrerer den danske UCITS. Den danske UCITS’ depotselskab og revisor er også omfattet af tavshedspligten, fordi såvel depotselskabet som revisionen i forbindelse med deres hverv får adgang til alle fortrolige oplysninger om den danske UCITS’ værdipapirportefølje m.v.

Tavshedspligten har to formål. For det første skal den beskytte den danske UCITS mod udlevering af fortrolige oplysninger, først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Det kan være oplysninger om nye afdelinger, markedsføringsplaner og den danske UCITS’ investeringer. Bestyrelsen for en investeringsforening eller SIKAV bestyrelse eller bestyrelsen for et selskab, der administrerer en værdipapirfond kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrører den danske UCITS, men ikke dens investorer, kan videregives. Såfremt den danske UCITS’ andele er børsnoterede, skal videregivelsen være i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v., herunder reglerne i kapitel 10 om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug.

For det andet skal bestemmelsen beskytte den danske UCITS’ investorer mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. Bestemmelsen træder i stedet for de generelle regler om videregivelse i persondataloven. Begrebet »berettiget videregivelse« skal dog fortolkes i lyset af persondataloven, der tillige indeholder regler om indsamling, registrering og behandling af oplysninger om fysiske personer. Disse bestemmelser finder også anvendelse for danske UCITS.

Forslaget opregner de persongrupper, der er pålagt tavshedspligt. Det forhold, at disse persongrupper er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke, at alle oplysninger frit kan udveksles mellem dem. Oplysninger kan kun videregives inden for en dansk UCITS, dens depotselskab og investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvis videregivelsen er berettiget, dvs. når der er en ledelsesmæssig eller forretningsmæssig grund til videregivelsen.

Bestemmelsen er ifølge praksis ikke til hinder for, at en person kan være ansat i flere investeringsforeninger eller finansielle virksomheder, men der skal foreligge et sædvanligt ansættelsesforhold med en egentlig opgavevaretagelse. Ansættelsesforholdet skal være i overensstemmelse med reglerne om varetagelse af andre hverv. Det forhold, at en person er ansat i flere investeringsforeninger eller virksomheder, medfører ikke ændringer i, hvilke oplysninger der kan udveksles mellem foreningerne eller virksomhederne. En person, der er ansat flere steder, kan derfor ikke benytte oplysninger fra det ene ansættelsessted i sit arbejde for det andet ansættelsessted, medmindre oplysningerne i overensstemmelse med reglerne om videregivelse lovligt kan udveksles mellem de pågældende foreninger eller virksomheder.

Hemmeligholdelsespligten indebærer, at fortrolige oplysninger hverken må videregives uberettiget eller udnyttes uberettiget på anden måde. Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alle oplysninger. Såfremt oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan de ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligtsbestemmelserne.

Det følger af forslaget, at videregivelse eller udnyttelse af oplysninger kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Som typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget, kan f. eks. nævnes:

– Videregivelse af oplysninger til Finanstilsynet i henhold til loven.

– Videregivelse af oplysninger til skattemyndighederne i henhold til blandt andet skattekontrolloven.

– Videregivelse af oplysninger til en autoriseret it-virksomhed, under forudsætning af at denne har et acceptabelt sikkerhedsniveau.

– Videregivelse af oplysninger i forbindelse med en dansk UCITS’ eller en afdelings ophør eller fusion af danske UCITS eller afdelinger.

– Videregivelse af personlige oplysninger, hvis personen har givet samtykke hertil.

Videregivelse af oplysninger er kun berettiget, hvis de konkrete oplysninger er nødvendige for at varetage den opgave, som oplysningerne videregives til brug for. Finanstilsynet offentliggør løbende sine afgørelser om berettiget videregivelse på de områder, som Finanstilsynet fører tilsyn med, på Finanstilsynets hjemmeside.

Efter det foreslåede stk. 2 pålægges modtageren af fortrolige oplysninger tavshedspligt. Bestemmelsen har betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt i medfør af den finansielle lovgivning. Det er f. eks. tilfældet, hvis modtageren er ansat i et it-servicebureau, et kuverteringsbureau eller lignende. Modtageren vil herefter alene kunne videregive modtagne oplysninger om investorer, hvis videregivelsen er berettiget i henhold til stk. 1. Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne, når oplysningerne videregives, indebærer ikke, at berettiget videregivelse kan ske i videre omfang end ellers. Det er således uden betydning for, om videregivelsen kan anses for berettiget, at modtageren af oplysningerne underlægges tavshedspligt.

Der kan være enkelte situationer, hvor det ikke er meningsfyldt, at tavshedspligten opretholdes. Hvis oplysninger f. eks. videregives i en retssal, pålægges tilhørere i retssalen ikke tavshedspligt på grund af denne bestemmelse. Det påhviler den danske UCITS, dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab som led i en forsvarlig drift af den danske UCITS at sikre sig, at den, der modtager fortrolige oplysninger, er bekendt med den tavshedspligt, der følger oplysningerne. F. eks. kan det ske ved, at der i en aftale om delegation gøres opmærksom på den nævnte tavshedspligt for modtageren. De krav, der kan stilles til en dansk UCITS, dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab i den forbindelse, afhænger af, hvem modtageren af oplysninger er. Hvis modtageren således i forvejen er underlagt tavshedspligt, kan afgiveren gå ud fra, at modtageren er opmærksom herpå. Det påhviler ikke afgiveren at kontrollere, at modtageren af oplysninger overholder tavshedspligten.

Stk. 3 fastslår, at revisorer for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og revisorer for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, i overensstemmelse med stk. 1 kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale, jf. forslagets § 4, stk. 4, nr. 3. Forslaget er en konsekvens af UCITS-direktivets artikel 62, stk. 3, og er en nødvendig forudsætning for, at revisorerne for de to UCITS kan udføre deres pligter.

Det foreslås i stk. 4, at depotselskaber for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og depotselskaber for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan udveksle oplysninger i overensstemmelse med stk. 1 i henhold til en aftale, jf. forslagets § 4, stk. 4, nr. 2. Forslaget er en konsekvens af UCITS-direktivets artikel 61, stk. 1, 3. afsnit, og er en nødvendig forudsætning for, at depotselskaberne kan udføre deres pligter.