Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 52

Det foreslås at videreføre § 35 a i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsen vedrører bestyrelsen i SIKAV’er og svarer delvist til reglerne om bestyrelsen for investeringsforeninger i forslaget til § 51.

Til forskel fra investeringsforeninger har SIKAV’er altid et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. En SIKAV’s bestyrelse kan derfor ikke ansætte en direktion og medarbejdere. Det medfører, at reglerne afviger fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, der delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og fastsætter retningslinjer til selskabets direktion. Bestyrelsens opgaver i en SIKAV er begrænsede i forhold til de opgaver, en investeringsforenings bestyrelse har.

Det foreslås i stk.1, nr. 1, at SIKAV’ens bestyrelse bl.a. skal fastlægge den overordnede politik for SIKAV’ens virksomhed, f. eks. hvem SIKAV’en vil markedsføre sig til, herunder om SIKAV’en skal markedsføre sine andele i andre EU- eller EØS-lande. Udgangspunktet er, at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træffer beslutning om delegation af investeringsrådgivning eller for eksempel porteføljepleje, herunder hvem SIKAV’en skal modtage investeringsrådgivning m.v. fra, men det kan indgå som en del af administrationsaftalen, at bestyrelsen ønsker en bestemt investeringsrådgiver.

Efter stk. 1, nr. 2, skal SIKAV’ens bestyrelse identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 51, stk. 1, nr. 2.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at bestyrelsen skal fastsætte en politik til imødegåelse af interessekonflikter. Da en SIKAV ikke har en direktør og ansatte, er det alene de interessekonflikter, som bestyrelsesmedlemmerne selv er en del af, bestyrelsen skal fastsætte en politik for. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal selv fastsætte en politik for interessekonflikter for selskabet. Bestyrelsen for en SIKAV skal efter forslaget indgå en aftale om administration og en depotselskabsaftale. De skal i den forbindelse være opmærksomme på de interessekonflikter, der er forbundet med det. Det er således SIKAV’ens og investorernes interesser, som bestyrelsen skal varetage, og ikke investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets interesser, jf. også bemærkningerne til forslagets § 49, stk. 1.

Der foreligger interessekonflikter, der kan føre til inhabilitet, hvis et eller flere medlemmer af SIKAV’ens bestyrelse tillige er medlem af bestyrelsen for eller ansat i et af de selskaber, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er i koncern med. Retningslinjerne skal tage stilling til, hvordan bestyrelsen vil tage højde for interessekonflikter. Der må ikke være tale om, at personen som bestyrelsesmedlem i SIKAV’en kommer til at tage stilling til eller »kontrollere« den virksomhed, personen har tilknytning til eller de opgaver, den pågældende selv udfører.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. bemærkningerne til forslagets § 49, stk. 2.

I stk. 1, nr. 5, foreslås det, at bestyrelsen skal vælge SIKAV’ens depotselskab, medmindre det efter vedtægterne er generalforsamlingen, der vælger depotselskabet. Forslaget medfører, at bestyrelsen for en SIKAV som udgangspunkt skal vælge SIKAV’ens depotselskab, hvilket svarer til, at bestyrelsen for en investeringsforening skal vælge foreningens depotselskab. Udgangspunktet fraviges, hvis det fremgår af vedtægterne, at det er generalforsamlingen, der skal vælge depotselskabet. SIKAV’er kan have en vedtægtsbestemmelse om, at det er generalforsamlingen, der vælger depotselskabet. I de fleste investeringsforeninger – der er endnu ikke praksis for SIKAV’er - er det bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der har kompetencen.

Uanset at bestyrelsen er bundet af og ikke selv kan ændre SIKAV’ens vedtægter, foreslås det i stk. 2, at bestyrelsen løbende skal tage stilling til, om vedtægterne og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som SIKAV’en er underlagt. Efter omstændighederne vil der påhvile bestyrelsen en pligt til at reagere, herunder om nødvendigt tage initiativ til at indkalde SIKAV’ens generalforsamling med henblik på at tage stilling til en ændring af SIKAV’ens vedtægter. Baggrunden, for at bestyrelsen løbende skal vurdere vedtægterne, er, at de krav, vedtægterne fastsætter til afdelingernes placering af formuen, kan blive uhensigtsmæssige, f. eks. på grund af ændringer i skattelovgivningen eller udviklingen på de markeder eller i de brancher, som en afdeling investerer i.

Det foreslås i stk. 3, at SIKAV’ens bestyrelse udover det, der er aftalt i administrationsaftalen, skal udstede en investeringsinstruks, hvori bestyrelsen fastsætter de overordnede rammer, der skal gælde for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets placering af de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers formue. Til forskel fra administrationsaftalen, der er et gensidigt dokument mellem SIKAV’ens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, er instruksen et ensidigt dokument, hvori SIKAV’ens bestyrelse løbende skal instruere investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet om formuens placering. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal altid placere afdelingernes formue inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat i instruksen. Det svarer til det, der gælder for investeringsforeninger.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale, og om de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har placeret afdelingernes formue inden for grænserne i bestyrelsens investeringsinstruks, jf. stk. 3. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet, jf. tillige bemærkningerne til forslagets § 49.

Videre foreslås det i stk. 5, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har SIKAV’en og depotselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at SIKAV’ens bestyrelse også vurderer, om den får de ydelser, den betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.

Endelig fremgår det af stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5. Disse regler vil svare til de regler, som Finanstilsynet har fastsat med hjemmel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v.