Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1163 af 13/11/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 5

Finansielle aktiver tilhørende danske UCITS skal forvaltes og opbevares særskilt for de enkelte afdelinger i et depotselskab godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte danske UCITS.

Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig aftale om forvaltning og opbevaring af finansielle aktiver imellem den danske UCITS og depotselskabet.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 2 skal indeholde en regulering af den udveksling af oplysninger, som er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende regler.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af aftaler efter stk. 2.