Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1163 af 13/11/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 24

Finanstilsynet godkender et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs administration af en værdipapirfond, når

  1. investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere værdipapirfonde,

  2. investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere værdipapirfonden,

  3. investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af værdipapirfondens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende værdipapirfond,

  4. administrationsselskabet og depotselskabet har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når værdipapirfonden administreres af et administrationsselskab, og

  5. Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.