Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 19

Den foreslåede bestemmelse viderefører til dels § 14 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet kravene til specialforeninger og hedgeforeninger, der ikke er omfattet af lovforslaget, er udgået. Bestemmelsen afspejler, at investeringsforeninger, er den type UCITS, der er investeringsselskaber ifølge UCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, og som oprettes i henhold til vedtægter, og artikel 27, hvorefter det er EU-medlemsstaterne, der fastsætter investeringsselskabers juridiske form. Det medfører, at de krav til vedtægterne, der er afledt af den juridiske form, ikke fremgår af UCITS-direktivet som et krav. En række bestemmelser svarer derfor til de krav, som fremgår af §§ 28 og 29 i selskabsloven samt bemærkningerne hertil. Investeringsforeningers vedtægter regulerer udover de krav, der er til vedtægterne i UCITS-direktivet - også foreningernes foreningsretlige forhold, som UCITS-direktivet ikke fastsætter bestemmelser om, herunder, at det er generalforsamlingen, der skal træffe en række beslutninger.

Forslaget opregner de forhold, som investeringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser om, idet nogle bestemmelser dog afhænger af, om de er relevante for den enkelte forening. Opregningen er ikke udtømmende, hvorfor en investeringsforening også kan indsætte andre bestemmelser. Der er tale om krav af generel karakter. Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå almindeligt kendte krav til vedtægter om formål, og om hvem en investeringsforening modtager midler fra. Det sidste har betydning for hvilken kategori af investorer, der kan blive investor i foreningen. Oplistning af kravene er tænkt som en hjælp for foreningerne, når de skal udforme deres vedtægter. For nogle punkters vedkommende kan en investeringsforening selv fastsætte indholdet af de bestemmelser, der skal gælde. I andre tilfælde er det andre steder i loven foreskrevet, hvad bestemmelsernes indhold nærmere skal gå ud på. Ved fortolkning af en investeringsforenings vedtægter kan principperne i selskabsloven anvendes, hvor det er relevant.

InvesteringsForeningsRådet har i overensstemmelse med den gældende lov om investeringsforeninger m.v. udarbejdet standardvedtægter for investeringsforeninger. Standardvedtægterne fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.

Ad nr. 1: Foreningens formål. Da det i forslagets § 3 er fastsat, hvad det er, investeringsforeninger har eneret til, er det fundet rigtigst at fastsætte, at foreningens formål skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelsen svarer til § 28, stk. 2, i selskabsloven.

Ad nr. 2: Hvilken kategori af investorer investeringsforeningen modtager midler fra. Formuleringen er i overensstemmelse med formålet i forslagets § 3, stk. 1. Terminologien omfatter både de tilfælde, hvor en investeringsforening retter henvendelse til potentielle investorer og de tilfælde, hvor potentielle investorer selv henvender sig til foreningen. Investeringsforeninger kan modtage midler fra en videre kreds, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, eller offentligheden eller begge dele. Såfremt en investeringsforening eller en afdeling er et masterinstitut, der ikke modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, men alene modtager midler fra to feederinstitutter, skal det fremgå af formålsbestemmelsen. Bestemmelsen har betydning for hvem, der kan blive investor i foreningen.

Ad nr. 3: Foreningens navn og eventuelle binavne. Svarer til § 28, nr. 1, i selskabsloven.

Ad nr. 4: Den kommune her i landet, hvor investeringsforeningen skal have sit hjemsted (hovedkontor). Hvis en forening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, har foreningen hovedkontor og hjemsted der, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hovedkontor, jf. § 22, stk. 2, 1. pkt. Hvis en investeringsforening delegerer sin daglige ledelse til et administrationsselskab, får investeringsforeningen hjemsted og hovedkontor i overensstemmelse med § 22, stk. 2, 2. - 4. pkt. Investeringsforeningens hjemsted bliver herefter den kommune, hvor den repræsentant, som investeringsforeningen indgår aftale med, har sin adresse, mens den får hovedkontor i den EU-medlemsstat, hvori administrationsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor). Forslaget skal ses på baggrund af, at UCITS-direktivet giver mulighed for, at en investeringsforening, der har fået tilladelse af Finanstilsynet, kan administreres af et administrationsselskab, der har hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller lande, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område. Selvom investeringsforeningen bliver administreret i en anden EU-medlemsstat m.v., er den stadig omfattet af lovforslagets bestemmelser, ligesom den skal have et depotselskab, der er etableret i Danmark, jf. UCITS-direktivets artikel 27, hvorefter en investeringsforening skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i sit hjemland, og artikel 33, stk. 1, der fastsætter, at depotselskabet skal have vedtægtsmæssigt hjemsted eller være etableret i samme EU-medlemsstat, hvor investeringsforeningen har sit hjemsted. Det skal ikke længere fremgå af et selskabs vedtægter, hvor det har hjemsted. I stedet er hjemstedet blevet en del af anmeldelsen, således at det fremgår direkte af Erhvervsstyrelsens register. Imidlertid opretholdes kravet om, at en investeringsforenings hjemsted skal fremgå af dens vedtægter.

Ad nr. 5: Foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika og om bestyrelsen kan etablere nye afdelinger. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af § 6, stk. 2, hvorefter en investeringsforening skal organiseres med en eller flere afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 2. Det er en forudsætning for en sådan vedtægtsbestemmelse, at generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen til at etablere nye afdelinger.

Ad nr. 6: Hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 18. Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven om opdeling i forskellige kapitalklasser.

Nr. 7: Foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon). Investorer, der køber andele i udloddende foreninger eller afdelinger fra et regnskabsårs begyndelse indtil generalforsamlingen, hvor udbyttet fra det foregående år bliver udloddet, kommer til at betale skat af udbyttet, som de har betalt for ved erhvervelsen, fordi det indgår i beregningen af emissionsprisen. For at undgå dette, har der udviklet sig en praksis, hvorefter investeringsforeningerne har fastsat vedtægtsbestemmelser om, at de i en periode fra januar til generalforsamlingen er blevet afholdt, kan udstede andele uden ret til udbytte, de såkaldte »ex kupon andele«. Det skal fremgå af prospektet, hvis en forening udsteder disse andele, der får deres egen fondskode, indtil udbyttet er betalt. Kravet om, at det skal fremgå af vedtægterne, at der er mulighed for en sådan andelsklasse svarer til kravet i § 45 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne kan indeholde bestemmelse om, at der kan være forskellige kapitalklasser.

Ad nr. 8: Valg og udskiftning af investeringsforeningens depotselskab. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, og artikel 36. Af vedtægterne skal det fremgå, om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis navnet på foreningens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer.

Ad nr. 9: Indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse. Bestemmelsen svarer delvis til § 28, nr. 6, i selskabsloven, der dog ikke kræver angivelse af tid og sted. En investeringsforening har hjemsted i her i landet, uanset om foreningen har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab. Investeringsforeninger skal derfor afholde deres generalforsamlinger her i landet. Det skal fremgå af vedtægterne, hvor generalforsamlingen kan finde sted. Skal generalforsamlingen indkaldes elektronisk, skal vedtægterne være i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets kapitel 6 om elektronisk generalforsamling. Den ordinære generalforsamling skal altid afholdes så tidligt, at foreningen kan indsende sin årsrapport rettidigt til Finanstilsynet, det vil sige inden udgangen af april måned, jf. lovforslagets § 94.

Ad nr. 10: Hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling. Selskabsloven har ikke et tilsvarende krav til vedtægterne. Imidlertid fastsætter § 88 i selskabsloven hvilke forhold, generalforsamlingen skal træffe afgørelse om. Krav til indkaldelsen, herunder at det skal fremgå, hvilke anliggender generalforsamlingen skal behandle, fremgår af § 96 i selskabsloven, hvoraf det blandt andet fremgår, at indkaldelsen skal angive tid og sted.

Ad nr. 11: Stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten. Der er tale om et mindstekrav, som den enkelte forening kan udbygge. En forening kan, som det fremgår af § 34, have begrænsninger i stemmeretten. Stemmeretten og eventuelle begrænsninger skal ifølge bemærkningerne til § 28, nr. 4, i selskabsloven fremgå af vedtægterne.

Ad nr. 12: De regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder forslag til ændring af vedtægter og foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden forening. Der er tale om mindstekrav, som den enkelte forening kan udbygge. Bestemmelsen i § 35, stk. 1, om kravene til vedtægtsændringer kan dog ikke fraviges. Det fremgår af forslagets § 130, at afdelinger i en investeringsforening kan overflyttes til en anden dansk UCITS. Det er hensigtsmæssigt, at vedtægterne også indeholder bestemmelse herom. § 106, stk. 1, i selskabsloven svarer til dels til forslaget.

Ad nr. 13: Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 28, nr. 5, i selskabsloven, medfører, at en forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om bestyrelsen, herunder antallet af bestyrelsesmedlemmer, direktionen eller bestyrelsens mulighed for at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og revisionen. Vedtægtsbestemmelserne skal være i overensstemmelse med bestemmelserne om ledelse i kapitel 7 og om revisionen i kapitel 10. Vedtægterne kan ikke fastsætte, at det er generalforsamlingen, der skal vælge investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, ligesom investeringsforvaltningsselskabets navn ikke kan angives i vedtægterne med den virkning, at selskabet kun kan udskiftes efter bestemmelserne om vedtægtsændringer. Det følger af, at det er bestyrelsen, der i medfør af § 47, stk. 4, kan delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Da der består et over- og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og direktionen eller investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, skal en bestyrelse kunne delegere til et andet investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab på samme måde, som bestyrelsen kan ansætte en ny direktør. Det er de samme hensyn, der medfører, at navnet på en investeringsforenings investeringsrådgiver ikke kan fremgå af vedtægterne med den virkning, at det kræver en vedtægtsændring af udskifte investeringsrådgiveren.

Ad nr. 14: Det skal fremgå af vedtægterne, hvem der kan tegne en investeringsforening og herunder hvem, der udøver stemmeretten på dens værdipapirer. Bestemmelsen skal udformes sådan, at bestyrelsen kan tegne foreningen uden direktionens medvirken. Bestemmelsen svarer til § 135, stk. 3, i selskabsloven.

Ad nr. 15: Det foreslås, at det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, om den enkelte afdeling udsteder beviser eller er kontoførende eller begge dele, hvis afdelingen er opdelt i andelsklasser.

Ad nr. 16: Det skal fremgå af vedtægterne, om andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele. I førstnævnte tilfælde skal andelenes størrelse (pålydende) og udformningen af eventuelle beviser fremgå. Den foreslåede bestemmelse medfører, at vedtægterne skal fastsætte andelenes pålydende værdi, hvis foreningen udsteder andele med en pålydende værdi. Er foreningen bevisudstedende, skal den beskrive det, der skal stå i beviserne i sine vedtægter. Det er mest almindeligt, at andele i bevisudstedende afdelinger er registreret i en værdipapircentral som fondsaktiver. Siden 1. juli 2012 har det været muligt at udstede stykandele. Også investeringsforeninger, der hidtil har udstedt andele med en pålydende værdi har mulighed for at indføre stykandele. Stykandele har ingen pålydende værdi. En eventuel anvendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfælde skal være en formue eller kapital, som danner udgangspunkt for fastlæggelse af de rettigheder, der er knyttet til den enkelte andel. . Såvel hvor andele udstedes med pålydende værdi, som hvor andele udstedes som stykandele, opgøres investors andel af formuen som forholdet mellem den samlede kursværdi og investors andele af den samlede formue. Skal investors andel af formuen benyttes til beregning af stemmerettigheder, tager beregningen udgangspunkt i investors andel af den nominelle værdi set i forhold til den samlede nominelle værdi. Der er intet til hinder for, at de to former for udstedelse af andele kombineres.

En tilsvarende bestemmelse, som den foreslåede, fremgår af § 47 i selskabsloven.

Ad nr. 17: Hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i andelenes omsættelighed. Det almindelige er, at andelene er frit omsættelige, og at de kan noteres på navn i foreningens bøger. Er andelene optaget til handel på et reguleret marked, skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarer til § 28, nr. 4, i selskabsloven, jf. bemærkningerne hertil.

Ad nr.18: Emission og indløsning af andele, samt mulighederne for at suspendere investeringsforeningens indløsning af andele. Bestemmelsen medfører, at vedtægterne skal indeholde oplysninger om de almindelige regler for emission og indløsning. Endvidere skal foreningens muligheder for at udsætte indløsningen af andele i en afdeling fremgå af vedtægterne. Betingelserne i § 74, stk. 2, skal være opfyldt. Herefter kan investeringsforeningen udsætte indløsningen, når foreningen ikke kan fastsætte den indre værdi på grund af forholdene på markedet, eller når foreningen af hensyn til en lige behandling af investorerne først fastsætter indløsningsprisen, når foreningen har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver.

Ad nr. 19: Bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 86. Det skal fremgå af vedtægterne, om afdelingerne udbetaler overskuddet til investorerne, eller om de henlægger overskuddet. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for, at en udloddende afdeling flere gange årligt på baggrund af et perioderegnskab udlodder á conto udbytte. Den ordinære generalforsamling skal efterfølgende godkende udlodningen.

Bestemmelsen fastholdes i dens hidtidige form, selvom det siden 1. juli 2009 har været muligt for investeringsforeninger at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger. Årsagen hertil er, at det skatteretligt er uhensigtsmæssigt at etablere andelsklasser i udloddende afdelinger, da de skatteretligt bliver betragtet som akkumulerende afdelinger. Hvis det på et senere tidspunkt bliver hensigtsmæssigt for en afdeling at etablere andelsklasser, der er udloddende, må Finanstilsynet i sin bekendtgørelse udstedt i medfør af forslagets § 18 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idet den enkelte andelsklasse ikke er beskrevet i vedtægterne.

Ad nr. 20: Hvordan investeringsforeningens aktiver værdiansættes. Der henvises til bemærkningerne til § 88. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 85.

Ad nr. 21: Hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes. Da det er et fundamentalt træk ved investeringsforeninger, at deres afdelinger har en vekslende kreds af investorer og en variabel formue, skal vedtægterne foreskrive, hvorledes andelenes pris fastsættes, når en investor indtræder i eller udtræder af foreningen. Dette fremgår af UCITS-direktivets artikel 85. Der henvises til § 73, stk. 3, og § 74, stk. 8, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af emissions og indløsningsprisen.

Ad nr. 22: Hvilke omkostninger, der påhviler afdelingerne og et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Det har betydning for investorerne at vide, hvilke omkostninger den enkelte afdeling har, og hvor store omkostningerne højst kan blive, da investeringsforeningens omkostninger reducerer investorernes overskud. På den måde kan investorerne sammenligne omkostningerne for de enkelte afdelinger. Omkostningsprocenten skal beregnes på baggrund af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Beregningen af omkostningsprocenten er i overensstemmelse med såvel bilag 4, note 5, om nøgletal i bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v. som § 4, nr. 18, i den gældende bekendtgørelse om oplysninger i prospekter for investeringsforeninger m.v. Det er de maksimale omkostninger for den enkelte afdeling, der skal oplyses i vedtægterne. Det er hensigtsmæssigt, fordi investorerne og potentielle investorer kan sammenligne vedtægternes omkostninger med prospektets og regnskabets samt foretage sammenligninger for flere afdelinger. Hvis en forening betaler et afkastafhængigt honorar for rådgivning eller porteføljepleje, skal vedtægterne oplyse de højeste omkostninger inklusive det variable honorar. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 90.

Ad nr. 23: Hvorvidt en afdeling må udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at sikre forudsigeligheden med hensyn til udlodningens størrelse. En afdeling kan således udlodde af formuen i de år, hvor afkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en stipuleret udlodningsprocent. Når en afdeling anvender denne mulighed, skal det fremgå af prospektet. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.

Ad nr. 24: Et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2. Hvis en afdeling yder bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, foreslås det, at vilkårene herfor skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, der tillige skal foreskrive, hvordan bidraget til organisationerne beregnes. Et sådant bidrag er en del af overskudsdisponeringen i en afdeling. Der henvises til bemærkningerne til § 26. Bestemmelsen svarer til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.

Ad. nr. 25: Hvorvidt en forening kan optage lån på vegne af sine afdelinger. Det foreslås, at det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, om foreningen kan optage lån på vegne af sine afdelinger, fordi der er tale om en undtagelse fra forbuddet mod, at investeringsforeninger optager lån på vegne af en afdeling. Der henvises til bemærkningerne til § 68, stk. 2, der nærmere beskriver undtagelserne. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.

Ad nr. 26: Afdelingernes investeringspolitik og de almindelige regler for de enkelte afdelingers anbringelse af formuen. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af, at investorerne har krav på at kunne investere i tillid til, at investeringsforeningen ikke ændrer investeringspolitik uden, at generalforsamlingen har truffet beslutning herom. Det medfører, at vedtægterne skal angive, om investeringsforeningen investerer efter princippet om risikospredning, der gælder for almindelige investeringsforeninger, men ikke for investeringsforeninger og afdelinger heraf, der er feederinstitutter, eller investerer efter et aktie- eller obligationsindeks. Investeringsforeninger og afdelinger heraf, der har tilladelse til at investere som feederinstitutter og dermed investerer mindst 85 pct. af deres formue i en afdeling af en anden dansk eller udenlandsk UCITS, investerer ikke efter et princip om risikospredning. Vedtægterne skal derfor for den enkelte afdeling i investeringsforeninger beskrive, om afdelingen investerer i aktier, obligationer, pengemarkedsinstrumenter, afledte finansielle instrumenter, indskud i pengeinstitutter eller en kombination heraf. Foreningen skal angive i vedtægterne, om den anvender afledte finansielle instrumenter som et led i porteføljeplejen, eller om den investerer i disse instrumenter. Det har betydning for den skattemæssige behandling af foreningen. Endvidere kan vedtægterne angive, hvilke lande, regioner eller brancher, foreningen eller afdelingen investerer i. Videre kan vedtægterne angive andre karakteristika for eksempel, at foreningen investerer i små eller store selskaber eller vækstselskaber. På den måde bliver investorerne orienteret om, hvad de kan forvente. En investeringsforening kan dog også investere i både aktier, obligationer og til dels indskud i pengeinstitutter med henblik på at opnå det bedste afkast, når det er muligt inden for skattereglerne. Herudover skal foreningen i vedtægterne angive de markeder, som foreningen eller de enkelte afdelinger kan placere deres midler på, hvis markedet ikke er godkendt af Finanstilsynet. Såfremt foreningen anvender en særlig investeringsfilosofi, kan der blive tale om, at den skal beskrives i vedtægterne, ligesom den skal beskrives i prospektet. Særligt for så vidt angår investeringsforeninger og afdelinger, der følger et indeks, jf. § 149, skal det af vedtægterne fremgå, at det er foreningens eller afdelingens investeringspolitik at følge bestemte aktie- eller obligationsindeks. Når en afdeling i en investeringsforening investerer som feederinstitut, skal foreningens vedtægter indeholde bestemmelser om, at afdelingen vil investere mere end 85 pct. af formuen i en afdeling af en anden dansk eller udenlandsk UCITS eller afdeling heraf, samt hvordan afdelingen i øvrigt kan investere de øvrige 15 pct. af sin formue.

Ad nr. 27: Hvilke markeder foreningen eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked. Det fremgår af forslagets § 139, stk. 1, at en afdeling må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som

1. har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 2, stk. 1, nr. 16, eller

2. handles på et andet marked i en EU-medlemsstat, jf. § 2, stk. 1, nr. 17, eller

3. er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland, eller som handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, såfremt valget af en sådan fondsbørs, eller et sådant marked er godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser.

Endvidere kan en afdeling investere på markeder, som Finanstilsynet har godkendt. Det drejer sig om følgende markeder:

– medlemmer af World Federation of Exchanges

– NASDAQ,

– Full Members og Associate Members af Federation of European Stock Exchanges (FESE),

– Det amerikanske marked for high yield bonds også kaldet OTC - Fixed Income markedet, og

– Rule 144A udstedelser, hvor der er tilknyttet en ombytningsret til papirer, der indenfor et år registreres hos SEC i henhold til Securities Act af 1933, og som omsættes på OTC - Fixed Income markedet.

For så vidt angår de to sidstnævnte amerikanske markeder, er det en betingelse for, at en afdeling af en dansk UCITS investerer i værdipapirer, som handles på dette marked, at dette tydeligt oplyses i såvel vedtægter eller fondsbestemmelser, prospekter som andet salgsmateriale. Foreningen skal tydeligt oplyse:

1. Hvilke typer værdipapirer, den agter at investere i,

2. hvilken størrelse udstedelserne skal have,

3. klare kriterier for værdipapirernes likviditet, og

4. hvilken kreditvurdering værdipapirerne skal have.

Endelig kan en afdeling investere på markeder, som den danske UCITS’ bestyrelse har godkendt. Finanstilsynet vil udstede en vejledning om de betingelser, som markeder for værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter skal opfylde, for at bestyrelsen for en dansk UCITS kan beslutte, at den danske UCITS’ afdelinger kan investere på disse markeder. De markeder, som bestyrelsen træffer beslutning om, skal fremgå af vedtægterne, eventuelt som et tillæg.

Ad nr. 28: Vedtægterne skal ifølge lovforslaget angive de lande, og internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori foreningen agter at investere mere end 35 pct. af en afdelings formue. Bestemmelsen gennemfører artikel 54, stk. 2, i UCITS-direktivet. Det er kun, hvis en afdeling investerer mere end 35 pct. af sin formue som angivet og dermed udnytter undtagelsesbestemmelsen i § 148, stk. 1, at foreningen er forpligtet til at angive det i vedtægterne. Investerer en afdeling alene i henhold til § 147, nr. 4, dvs. op til 35 pct. af afdelingens formue, finder bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 28, ikke anvendelse. Endelig finder bestemmelsen alene anvendelse ved investering i værdipapirer og ikke ved investering i pengemarkedsinstrumenter.