Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 18

Det foreslås at videreføre § 13 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om andelsklasser, dog således at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Muligheden for at etablere andelsklasser i investeringsforeninger blev indført med lov nr. 392 af 25. maj 2009. SIKAV’er og værdifonde har i forbindelse med indførelsen i lov nr. 557 af 18. juni 2012 fået samme mulighed.

I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser kan indeholde bestemmelser om, at den danske UCITS’ afdelinger kan opdeles i andelsklasser. Er der tale om at etablere andelsklasser i en bestående afdeling, skal afdelingens medlemmer først på en generalforsamling have truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser, når der er tale om en investeringsforening eller en SIKAV. Er der derimod tale om en værdipapirfond, er det bestyrelsen for det selskab, der administrerer en værdipapirfond, der træffer beslutning om etablering af andelsklasser. Kan bestyrelsen etablere andelsklasser, skal det fremgå af afdelingens navn. Før 1. juli 2009 var det kun muligt at etablere de særlige ex kupon andele, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 6, der i realiteten er en midlertidig form for andelsklasse, som en investeringsforening kan udbyde fra begyndelsen af et regnskabsår, indtil udbyttet fra det tidligere regnskabsår er udbetalt efter generalforsamlingen. Det samme gælder nu for de tre former for danske UCITS.

Andelsklasser er også kendt i England, Irland og Luxembourg. En række af de udenlandske UCITS, som markedsfører sig i Danmark, er opdelt i andelsklasser. Samtidig skal reglerne også sikre en høj grad af investorbeskyttelse i de danske UCITS, der etablerer andelsklasser. En afdelings andelsklasser har grundlæggende den samme investeringspolitik, men kan have forskellige karakteristika, der gør den enkelte andelsklasse særligt egnet til bestemte investorer. Der kan i princippet være tale om, at én andelsklasse er udloddende, mens én anden er akkumulerende, én er kontoførende, mens andre er bevisudstedende, én andelsklasse udsteder andele i danske kroner, én anden i fremmed valuta, og én andelsklasse henvender sig til investorer med frie midler, mens én anden særligt henvender sig til pensionsopsparere. På baggrund af skattelovgivningen er det dog kun muligt at oprette andelsklasser, der er akkumulerende. Reglerne giver mulighed for, at en dansk UCITS gennem forskelle i andelsklassernes omkostningsstruktur og minimumsinvestering vil kunne udbyde bestemte andelsklasser til bestemte typer investorer. Den typiske detailinvestor vil have en præference for en lav minimumsinvestering mod at betale en højere omkostningsprocent, mens store og professionelle investorer typisk vil have en præference for en højere minimumsinvestering mod at betale en lavere omkostningsprocent.

Det har været almindeligt, at investeringsforvaltningsselskaber administrerer investeringsforeninger, som har afdelinger for forskellige typer investorer, f. eks. detailinvestorer, pensionsinvestorer, professionelle investorer og udenlandske investorer. Afdelingerne har grundlæggende den samme investeringspolitik, og deres porteføljer indeholder derfor de samme værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter m.v. Andelsklasser kan være en fordel, idet det giver mulighed for at reducere antallet af afdelinger og forenkle selskabets administration, fordi det skal udarbejde færre afdelingsregnskaber, prospekter og centrale investorinformationer samt gennemføre færre handler og registreringer. Endvidere kan en forøgelse af en afdelings formue gøre afdelingen mere rentabel. Det forventes, at såvel administrations- som handelsomkostningerne bliver mindre for afdelingerne på grund af stordriftsfordele.

Det forventes også, at detailinvestorerne får andel i stordriftsfordelene, fordi danske UCITS har til formål at henvende sig til offentligheden og dermed til detailinvestorer. Opdeling i andelsklasser skal derfor også være til gavn for dem, og der forventes også en mere gennemsigtig omkostningsstruktur, da omkostningen pr. andel i andelsklassen henvendt til professionelle investorer vil være lavere end omkostningen pr. andel i andelsklassen til detailinvestorer. I afdelinger, der ikke har andelsklasser, betaler alle investorer i en afdeling som udgangspunkt de samme omkostninger. Imidlertid er det blevet almindeligt, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber betaler professionelle investorer, der har investeret i en detailforening, et beløb, der helt eller delvist svarer til de markedsføringshonorarer (beholdningsprovision), som detailinvestorerne betaler, og som pengeinstitutterne og fondsmæglerselskaberne ellers selv ville oppebære. Det gælder også for den beholdningsprovision, som investeringsforeninger betaler til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber for, at disse rådgiver investorer om omlægning af deres investeringer.

Derfor bliver den reelle omkostning pr. andel – såvel ved anskaffelsen som løbende - betydeligt mindre for en professionel investor end for en detailinvestor. Dette er dog ikke synligt for detailinvestorerne, da denne refusion ikke fremgår af investeringsforeningernes prospekter, da det er formidleren og ikke den danske UCITS, der betaler refusionen. Efter forslaget kan andelsklasser etableres i afdelinger af danske UCITS dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Uanset indførelsen af andelsklasser vil investeringsforeninger og SIKAV’er stadig være selvstændige juridiske enheder i modsætning til værdipapirfonde. Tilsvarende vil afdelingerne være økonomiske enheder, som det er tilfældet i dag. Indførelse af andelsklasser skaber hverken nye juridiske eller økonomiske enheder. At en afdeling er den økonomiske enhed betyder, at alle medlemmer - uanset om de har købt andele i andelsklasse A eller B - er medlemmer af afdelingen. Det betyder også, at alle medlemmer af en afdeling hæfter for en andelsklasses forpligtelser, uanset om de er medlemmer af andelsklassen eller ej. Det svarer til, at aktionærer i et aktieselskab med flere aktieklasser alle er aktionærer i selskabet, uanset om de er A eller B aktionærer. Ved emission bliver andelene derfor udstedt af afdelingen og registreret i en nærmere bestemt andelsklasse. Ved indløsning bliver andelen indløst af afdelingen og registreret i andelsklassen. Likviditet til indløsning fremskaffes ved at afhænde nogle af de aktiver, afdelingen ejer. Afdelingens registreringer skal tilpasses, så andelsklassen og de øvrige andelsklasser også efter indløsninger modtager den korrekte andel af afkastet af fællesporteføljen og af de klassespecifikke aktiver. Forskelle i omkostninger, udbetaling eller henlæggelse af overskud, denominering i forskellig valuta m.v. vil medføre, at andelsklassernes indre værdi samt emissions- og indløsningskurserne bliver forskellige, selvom de hører til i den samme afdeling. Opdeling i andelsklasser stiller høje krav til investeringsforeningers, investeringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers forretningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis samt håndtering og forebyggelse af interessekonflikter.

Der er i lovforslaget og i lov om finansiel virksomhed krav til henholdsvis investeringsforeningers, SIKAV’ers og investeringsforvaltningsselskabers administrative og regnskabsmæssige praksis samt procedurer for håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, ligesom Finanstilsynet med hjemmel i de gældende love har udstedt bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v. På samme måde er der i § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed krav om, at en dansk UCITS’ depotselskab skal påse, at den danske UCITS’ udstedelse og indløsning af andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lovforslaget og vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Det er derfor en forudsætning, at den danske UCITS’ depotselskab kan håndtere kontrollen af dens udstedelse og indløsning af andele, også når en afdeling er opdelt i andelsklasser.

Ved godkendelse af vedtægter eller fondsbestemmelser, der giver en dansk UCITS mulighed for at oprette andelsklasser, skal investeringsforvaltningsselskabet til Finanstilsynet sende en erklæring fra sin revisor om, at selskabets forretningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssig praksis er betryggende, jf. det foreslåede stk. 3. Er investeringsforeningen selvadministrerende, skal den selv indsende en erklæring som nævnt fra foreningens revisor.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen kan etablere andelsklasser efter vedtægternes eller fondsbestemmelsernes bestemmelser herom. Vedtægterne eller fondsbestemmelserne skal derfor indeholde en bemyndigelse, der fastsætter klare bestemmelser om i hvilke afdelinger, bestyrelsen kan etablere andelsklasser, og hvilke karakteristika eventuelle andelsklasser kan have. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen har mulighed for at etablere andelsklasser. Pligten kan f. eks. opfyldes ved, at der efter afdelingens navn tilføjes »(AK)« eller »(Andelsklasser)«. Kravet er begrundet i hensynet til styringen af de administrative systemer vedrørende beskatning. Er der tale om en investeringsforening eller en SIKAV, er det dens bestyrelse, der træffer beslutningerne. Er der tale om en værdipapirfond, er det bestyrelsen for det selskab, der administrerer værdipapirfonden, der træffer beslutningerne.

Det foreslås i stk. 2, at formuen i en andelsklasse skal være mindst 10 mio. kr. for andelsklasser i investeringsforeninger. Formuen skal være tegnet og indsat på en konto i depotselskabet senest 6 måneder efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af andelsklassen. Alternativt skal investeringsforeningen på dette tidspunkt have en ubetinget garanti udstedt af et pengeinstitut, et forsikringsselskab herunder en tværgående pensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. Efter Finanstilsynets praksis for dokumentation af formuen i investeringsforeninger og afdelinger kræves det af en tegningsgaranti, at den mindst løber frem til og med én bankdag efter tegningsperiodens udløb. Denne praksis vil også finde anvendelse ved etablering af andelsklasser. Der fastsættes ingen frist, inden for hvilken tegningsgarantien skal effektueres. Det skyldes, at Finanstilsynet vil påbyde en investeringsforening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har begyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter etablering, jf. forslagets § 109, stk. 4. Senest på det tidspunkt, skal en tegningsgaranti derfor være udnyttet og den hermed tilvejebragte formue investeret. Hvis ikke formuen er tegnet eller der foreligger en ubetinget garanti senest 6 måneder efter beslutning om etablering, skal bestyrelsen afvikle andelsklassen efter reglerne i lovforslagets § 109, stk. 3.

Lovforslagets krav til minimumsformuen skal dels sikre, at der er et behov for de andelsklasser, investeringsforeningerne etablerer, dels at der er udsigt til, at de etablerede andelsklasser bliver rentable. Formålet er også at undgå etablering af et stort antal andelsklasser, som skal afvikles igen, fordi der ikke er interesse for dem. Det er dog gjort billigere at etablere en ny andelsklasse end at stifte en ny afdeling, fordi der ikke stilles krav om, at minimumsformuen skal være til stede ved etableringen. Der stilles ikke krav til formuen i SIKAV'ers og værdipapirfondes andelsklasser, fordi der heller ikke stilles krav til formuen i deres afdelinger.

Af forslagets stk. 3 fremgår det, at den danske UCITS skal give meddelelse til Finanstilsynet senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en andelsklasse i en afdeling. Meddelelsen skal indeholde oplysning om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger mellem den pågældende andelsklasse og andre andelsklasser under samme afdeling. Hvis der kun er én andelsklasse i afdelingen, skal der ikke sendes oplysninger om omkostningsfordeling. Der er ikke tale om en egentlig godkendelsesprocedure, da det er overflødigt. Det skyldes for det første, at rammerne for hvilke andelsklasser en bestyrelse kan etablere, er fastlagt i den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser. For det andet modtager Finanstilsynet i forbindelse med etableringen principperne for omkostningsfordeling mellem flere andelsklasser i samme afdeling. Finanstilsynet har således mulighed for at reagere over for en dansk UCITS, hvis den ikke ved omkostningsfordeling iagttager det forbud mod subsidiering, der kan udledes af stk. 5, og som fremgår af bekendtgørelse om andelsklasser, som Finanstilsynet har udstedt i medfør af den til stk. 7 svarende bestemmelse i den gældende lov.

Det præciseres i bestemmelsen, at den danske UCITS samtidig med den i 1. og 2. pkt. nævnte meddelelse skal sende en erklæring fra sin eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at forretningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og den regnskabsmæssige praksis er betryggende for så vidt angår administration af de typer andelsklasser, som vedtægterne eller fondsbestemmelserne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Forslaget skal ses på baggrund af, at det er nødvendigt, at investeringsforeningens (det er kun investeringsforeninger, der kan være selvadministrerende) eller investeringsforvaltningsselskabets administrative systemer kan håndtere andelsklasser på en betryggende måde. Det samme gælder for den regnskabsmæssige praksis. Erklæringen skal enten angive, hvilke typer andelsklasser den omfatter eller angive de typer andelsklasser, der er nævnt i bekendtgørelse om andelsklasser. Hvis bestyrelsen træffer beslutning om at etablere en ny type andelsklasse, der ikke er dækket af erklæringen, skal investeringsforeningen eller investeringsforvaltningsselskabet indsende en ny revisorerklæring, der omfatter den pågældende type andelsklasse. Det foreslås, at revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men at den danske UCITS først kan udbyde de planlagte andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at tilsynet ikke har bemærkninger. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at nogle danske UCITS først vil etablere de nødvendige systemer m.v., når bestyrelsen har truffet beslutning om at etablere andelsklasser, således at revisor på det tidspunkt ikke har mulighed for at foretage sin vurdering.

I forslagets stk. 4 slås det fast, at en andelsklasse ikke har fortrinsret til nogen af afdelingens aktiver. Afdelingen er den økonomiske enhed. Det indebærer blandt andet, at det er afdelingen, der ejer samtlige aktiver, uanset om de indgår i den fælles portefølje eller er klassespecifikke aktiver. Andelsklasserne ejer dermed ikke aktiver selv, men den enkelte andelsklasses medlemmer har ret til en del af afkastet af den fælles portefølje og afkast af de klassespecifikke aktiver, ligesom andelsklassen skal bære et eventuelt tab på de klassespecifikke aktiver. Såvel de aktiver, der indgår i den fælles portefølje som de klassespecifikke aktiver, vil blive registreret i afdelingens depot. Det er alene registreringerne i afdelingens bogholderi, der skal sikre, at en andelsklasse modtager det rigtige afkast af formuen, herunder en del af afkastet af fællesporteføljen og afkast af de klassespecifikke aktiver. Det, at afdelingen er en økonomisk enhed, medfører, at det er afdelingen, der skal aflægge årsregnskab, jf. lovforslagets § 82, stk. 1. Den danske UCITS skal ikke udarbejde et særligt regnskab for hver enkelt andelsklasse. De nødvendige oplysninger til investorerne i de enkelte andelsklasser skal fremgå af afdelingens regnskab. Det, at afdelingen er en økonomisk enhed, betyder også, at kreditorer har adgang til at søge sig fyldestgjort i hele afdelingens formue, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, § 7, stk. 5, og § 8, stk. 3, og således også i de klassespecifikke aktiver. Det gælder også, selvom kreditors krav vedrører en enkelt andelsklasse, der for eksempel har anvendt afledte finansielle instrumenter.

I forslagets stk. 5 fastsættes det, at bestyrelsen skal fastsætte principper for fordeling af omkostningerne mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse selv bærer sin andel af de fælles omkostninger samt de særlige omkostninger, der vedrører andelsklassen. Hvis en andelsklasse for eksempel er valutasikret, påhviler omkostningerne til valutasikring andelsklassen, som også opnår en eventuel gevinst som følge af valutasikringen. Bestemmelsen er en investorbeskyttelsesregel, der skal sikre, at omkostninger, der påhviler investorerne i én andelsklasse, ikke overføres til investorerne i en anden andelsklasse. En andelsklasse må således ikke omkostningsmæssigt subsidiere andre andelsklasser. Forskelle i andelsklassernes omkostninger skal følge af klare og objektive kriterier. Bestyrelsen kan f. eks. bestemme, at andelsklasser, der ikke har omkostninger til markedsføring i form af gebyrer til værdipapirhandlere, ikke skal betale markedsføringsomkostninger. Bestyrelsen kan derimod ikke bestemme, at to andelsklasser i samme afdeling skal betale to forskellige procentsatser i rådgivningshonorar, således at en andelsklasse for detailinvestorer for eksempel betaler 1 pct. i rådgivningshonorar, mens en andelsklasse for institutionelle investorer kun betaler 0,5 pct. i rådgivningshonorar. Det skyldes, at rådgivningen koster det samme for hele afdelingens formue, uanset hvilken andelsklasse andelen skal henføres til, og det vil således være et brud på princippet om, at omkostninger skal fordeles efter objektive kriterier. Forbuddet mod subsidiering medfører, at andelsklasser i den samme afdeling kun kan anvende forskellige beregningsmetoder for emissions- og indløsningspriser, hvis den danske UCITS kan administrere det uden, at en andelsklasse kommer til at betale for en anden andelsklasses handelsomkostninger. Forbuddet er dog ikke til hinder for en beslutning om, at flere andelsklasser i samme afdeling, der anvender enkeltprismetoden, alle belastes af handelsomkostninger, der relaterer sig til fællesporteføljen i forbindelse med emission eller indløsning i en af disse andelsklasser. Det forudsætter dog, at disse andelsklasser er rettet mod den samme type investorer, således at detailinvestorer ikke kommer til at betale handelsomkostninger for institutionelle og professionelle investorer, der historisk set har væsentlig større handelsaktivitet end detailinvestorer. De handelsomkostninger, der relaterer sig til klassespecifikke aktiver, kan ikke indgå i en sådan ordning.

I stk. 6 foreslås det, at reglerne om andelsklasser ikke finder anvendelse for ex kupon udstedelser, der i visse tilfælde betegnes som ex udbytte afdelinger, ex kupon andelsklasser eller lignende andelsklasser. Ex kupon udstedelser er en type andele, som en dansk UCITS kan oprette i forbindelse med afslutningen af et regnskabsår. Denne type ex kupon andele kan udstedes i perioden 1. januar og indtil den ordinære generalforsamling afholdes. Det særlige ved ex kupon andele er, at de ikke giver ret til udbetaling af udbytte efter den førstkommende ordinære generalforsamling, og at kursen derfor er tilpasset herefter. Baggrunden for, at det er fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive, at reglerne om andelsklasser ikke skal gælde for ex kupon andelsklasser, er at sikre, at den eksisterende ikke formbundne og smidige ex kupon ordning videreføres uændret uanset, hvilken betegnelse, der er valgt til udstedelsen, og uanset om den danske UCITS i øvrigt etablerer andelsklasser.

I forslagets stk. 7 bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte bestemmelser om andelsklasser. Hjemmelen er formuleret bredt, da der er tale om et relativt nyt område. Med hjemmel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse om andelsklasser i investeringsforeninger m.v., hvori det er fastsat hvilke typer andelsklasser, der er tilladt. Det fremgår dog også af bekendtgørelsen, at andelsklasser kan variere på andre karakteristika end de nævnte, hvis det i en redegørelse til Finanstilsynet kan godtgøres, at investorer i én andelsklasse ikke tilgodeses på bekostning af investorer i en anden andelsklasse. Den danske UCITS skal i medfør af § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen indsende redegørelsen senest otte hverdage efter bestyrelsens beslutning om etablering af en andelsklasse, der varierer på andre karakteristika end de, der fremgår af § 3, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Endvidere er bemyndigelsen blevet anvendt til i samme bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om den danske UCITS’ offentliggørelse af oplysninger om andelsklasser og regler om fordeling af omkostninger mellem andelsklasser, herunder regler, der skal forhindre, at omkostninger overføres til detailinvestorer. Endelig er bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om andelsklassers placering af formuen og anvendelse af afledte finansielle instrumenter som klassespecifikke aktiver, herunder hvor stor en del af en andelsklasses formue, der må placeres i klassespecifikke aktiver og investeres i f. eks. afledte finansielle instrumenter. De regler, som Finanstilsynet fastsætter i bekendtgørelsen, er en del af den samlede investorbeskyttelse.

Med hjemmel i lovforslagets § 73, stk. 3, og § 74, stk. 7, fastsætter Finanstilsynet regler om fastsættelse af emissions- og indløsningspriserne i andelsklasser. Finanstilsynet fastsætter i øvrigt med hjemmel i lovforslagets § 102, stk. 3, regler om de oplysninger, en dansk UCITS skal give i sit prospekt om afdelingers opdeling i andelsklasser og konsekvenserne heraf.