Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 160

Bestemmelsen viderefører § 141 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1 og 2, blev gennemført i dansk ret.

I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur, skal investere mindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden dansk UCITS eller i et investeringsinstitut omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS) eller afdeling heraf. De sidste 15 pct. af formuen kan feederinstituttet investere i likvide midler, afledte finansielle instrumenter, der kun kan anvendes til afdækningsformål, eller i løsøre eller fast ejendom som er væsentlig for den direkte udøvelse af feederinstituttets virksomhed. Et feederinstitut er en almindelig dansk UCITS, der har en speciel investeringspolitik, idet den placerer hovedparten af sin formue i et masterinstitut. Masterinstituttet placerer herefter feederinstituttets formue i henhold til master-instituttets investeringspolitik. Et master-institut kan have flere feederinstitutter. Risikospredningen sker således hos master-instituttet. På den måde fungerer en dansk UCITS, der er et feederinstitut som afsætningskanal for en stor dansk UCITS (master-instituttet) på en række markeder, eller over for kundegrupper, der hver især er for små til, at master-instituttet kan nå dem direkte.

En dansk UCITS, der er et feederinstitut kan ikke sprede sine investeringer over samtlige afdelinger i en master, men skal samle sin investering i én afdeling.

En dansk UCITS, der er et feederinstitut, kan anvende op til 15 pct. af sin formue til kontant beholdning, afledte finansielle instrumenter til afdækning eller løsøre og fast ejendom. Kontanterne kan være nødvendige f.eks. som beredskab til indløsninger. Afledte finansielle instrumenter kan f.eks. anvendes til at afdække en valutarisiko, hvor andelene i masterinstituttet er denomineret i en anden valuta end feederens andele.

I stk. 2 foreslås det, at en række af de spredningsbestemmelser, der normalt gælder for danske UCITS ikke skal gælde for feederinstitutter. Det drejer sig om risikospredningsreglerne i § 4, stk. 1, nr. 1, §§ 147, 150, 154, 155 og § 157, stk. 3, litra 4. Når feederinstituttets investeringspolitik er at koncentrere sine investeringer hos en enkelt emittent, som skal stå for risikospredningen, er det nødvendigt, at feederinstituttet fritages for de fleste af de spredningskrav, der gælder for danske UCITS, der ikke er feederinstitutter.

I stk. 3 foreslås det, at et feederinstitut ved beregning af sin samlede eksponering i afledte finansielle instrumenter har to muligheder. Ved beregningen skal feederinstituttets egen direkte eksponering i afledte finansielle instrumenter således enten lægges sammen med instituttets indirekte eksponering i masterinstituttets faktiske beholdning af afledte finansielle instrumenter, eller sammen med masterinstituttets potentielle maksimale beholdning af afledte finansielle instrumenter, som bestemt i masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser.

Afsnit X

Til kapitel 16