LBK nr 1163 af 13/11/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 150
En afdeling må højst placere 20 pct. af sin formue i indskud og likvide midler i accessorisk omfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Nyoprettede afdelinger kan dog overskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 måneder fra datoen for afdelingens tilladelse.
Stk. 2. Ved indskud efter stk. 1 finder § 156 anvendelse.
Stk. 3. Når generalforsamlingen i en investeringsforening eller SIKAV eller bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, har truffet beslutning om, at en afdeling skal ophøre, og Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, kan afdelingen fravige placeringsgrænsen i stk. 1, hvis bestyrelsen finder det forsvarligt.