Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1163 af 13/11/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 112

Beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling i en af disse træffes af generalforsamlingen, jf. dog § 116.

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om afvikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling.

Stk. 3. Beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Bestyrelsen skal i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling orientere investorerne, herunder oplyse, hvornår afvikling forventes gennemført.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning om afvikling i henhold til stk. 3 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af en beslutning i henhold til stk. 1 og 3. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at afvikling skal ske ved likvidation og udpege en likvidator.

Stk. 6. Finanstilsynet kan, hvis hensynet til en dansk UCITS’ investorer eller kreditorer taler herfor, bestemme, at afvikling skal ske ved likvidation.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder ikke anvendelse for afvikling efter § 119, stk. 7, § 125, stk. 7, og § 130, stk. 4.