Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 112

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 94 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

I stk. 1 foreslås det, at beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf som hovedregel skal træffes af generalforsamlingen. Ved afvikling skal forstås afvikling ved likvidation eller forenklet afvikling.

I stk. 2 foreslås det, at en beslutning om afvikling skal indeholde bestemmelse om, hvorvidt der skal afvikles ved likvidation eller ved forenklet afvikling. Der kan ikke træffes beslutning om forenklet afvikling, hvis kravet om minimumsformue ikke er opfyldt.

Stk. 3 og 4 vedrører afvikling af værdipapirfonde. Da værdipapirfonde ikke har en generalforsamling, men administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det i stk. 3, at beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling heraf træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Da investorerne ikke får meddelelse gennem indkaldelsen til og afholdelse af generalforsamling om afvikling foreslås det, at bestyrelsen i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling skal orientere investorerne, herunder oplyse hvornår afvikling forventes gennemført. Selskabet kan opfylde underretningspligten ved at underrette de navnenoterede investorer direkte. Pligten til at underrette de ikke navnenoterede investorer kan opfyldes ved, at oplysningerne lægges på selskabets hjemmeside, og at selskabet i øvrigt underretter investorer, der selv henvender sig til selskabet. Der er således tale om en særlig bestemmelse for værdipapirfonde. Efter forslaget til stk. 4 skal investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse beslutte, om afviklingen skal ske ved likvidation eller forenklet afvikling.

Når der er tale om en investeringsforening er forenklet afvikling den mest almindelige form for afvikling. Baggrunden herfor er, at investorerne hurtigere kan få deres investering udbetalt, fordi de ikke skal afvente en proklamafrist på tre måneder. Dette var baggrunden for, at mulighed for forenklet afvikling blev indført for foreninger og deres afdelinger. I nogle tilfælde har en forenings ledelse foretrukket likvidation. Det kan være tilfældet, hvis foreningen ikke har kunnet skaffe en erklæring, jf. § 115, stk. 2, nr. 2, fra foreningens depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. De samme forhold kan medføre, at et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse vil lade en værdipapirfond eller afdeling heraf afvikle ved likvidation.

I stk. 5 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte frist for vedtagelse af beslutning om afvikling. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at der skal afvikles ved likvidation og udpege en likvidator med ansvar for likvidationen. Ønsker generalforsamlingen således ikke at medvirke til en beslutning om afvikling, eller træffer generalforsamlingen ikke beslutning inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet intervenere i beslutningsprocessen og fremtvinge afviklingen. Når der er tale om en værdipapirfond eller afdeling heraf, er det bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, der skal træffe beslutningen, jf. det under stk. 3 og 4 anførte. Hvis denne bestyrelse ikke ønsker at medvirke til en beslutning om afvikling, eller træffer denne bestyrelse ikke beslutning inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet også i sådanne situationer intervenere i beslutningsprocessen og fremtvinge afviklingen.

I stk. 6 foreslås det, at Finanstilsynet, hvis hensynet til en dansk UCITS’ investorer eller kreditorer taler herfor, kan bestemme, at afvikling skal ske ved likvidation, uanset at investeringsforeningens eller SIKAV’ens generalforsamling henholdsvis bestyrelsen for en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har truffet beslutning om forenklet afvikling. Der kan således være forhold, der tilsiger, at afvikling skal ske ved likvidation. Der kan f.eks. være tale om uregelmæssigheder, der ikke medfører konkurs, men hvor Finanstilsynet vurderer at likvidation skal til for at sikre, at alle investorer og kreditorer bliver behandlet korrekt.