Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 11

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der med dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: § 9 om tilladelse til investeringsforeninger, § 10 om tilladelse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, § 12 om tilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgning om tilladelse.

§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte for så vidt angår værdipapirfonde artikel 4, artikel 5, stk. 2, og 3, og artikel 23, stk. 1-3, i UCITS-direktivet.

De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en værdipapirfond i henhold til lovforslagets § 3, fremgår af bestemmelsens stk. 1, og svarer til dels til kravene i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, for henholdsvis investeringsforeninger og SIKAV’er, mens kravene, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en værdipapirfonds investering som feederinstitut og til at overskride investeringsgrænsen på 20 pct. i § 154, stk. 1, fremgår af § 12. Finanstilsynet skal give en værdipapirfond tilladelse, hvis betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå den ikke længere er opfyldt, jf. § 110, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet skal også godkende investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets administration af den pågældende værdipapirfond og selskabets valg af et nyt depotselskab, jf. forslagets §§ 24 og 25.

Der er ikke krav til stiftelse af en værdipapirfond. Efter artikel 1, stk. 3, i UCITS-direktivet oprettes en værdipapirfond efter aftale. Der er således ikke krav til stiftelse af værdipapirfonden, men bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der etablerer den, skal træffe beslutning om oprettelsen og de fondsbestemmelser, der skal regulere værdipapirfonden. Da en værdipapirfond ikke er en selvstændig juridisk person, men en økonomisk enhed, har den ikke en bestyrelse, som Finanstilsynet skal vurdere. Det er ledelsen i det selskab, der administrerer værdipapirfonden, der træffer beslutning om de forhold, der vedrører værdipapirfonden, jf. forslagets § 8.

Det foreslåede nr. 1 fastslår, at værdipapirfonden skal opfylde betingelserne i forslagets § 3, stk. 1-3, og 8-9. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Det foreslåede nr. 2 kræver, at Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne, der som nævnt er vedtaget af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Der henvises til bemærkningerne til §§ 17 og 21. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet godkende investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets administration af denne værdipapirfond, jf. forslagets § 24, hvoraf betingelserne fremgår. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede nr. 4 skal Finanstilsynet godkende investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets valg af depotselskab for værdipapirfonden, hvilket ligeledes følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvises til forslagets § 25, hvoraf betingelserne fremgår, og bemærkningerne hertil.

Efter nr. 5 er det et krav for at få tilladelse, at Finanstilsynet vurderer, at investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan, er forsvarlig. Investeringsforvaltningsselskabets administration af værdipapirfonden, skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v., som Finanstilsynet blandt andet udsteder i medfør af lovforslagets § 53, stk. 6.

Det foreslåede nr. 6 om forbud mod snævre forbindelser gennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, i UCITS-direktivet og indebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligt at angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af

1. den formelle og den reelle ledelsesstruktur i det selskab, der administrerer værdipapirfonden

2. hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse på selskabets og værdipapirfondens virksomhed,

3. risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke det selskab, der administrerer værdipapirfonden har snævre forbindelser, og

4. selskabernes geografiske placering. F. eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.

Lovforslagets § 2, nr. 19, definerer snævre forbindelser. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Efter det foreslåede nr. 7, der gennemfører andet led af artikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, at tilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller person, som værdipapirfonden har snævre forbindelser med. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes, at tilsynsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er beliggende, er af en sådan karakter, at der ikke kan udøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstilsynet ikke har hjemmel til at samarbejde med det pågældende lands myndigheder eller det udenlandske tilsyn ikke ønsker at samarbejde.

Efter det foreslåede nr. 8 er det en betingelse for tilladelse efter § 3, at stk. 2, hvorefter en ansøgning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er opfyldt.

Med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, henvises til forslagets § 24 og bemærkningerne hertil. Det bemærkes, at der ikke er krav til formuen i en værdipapirfonds afdelinger i modsætning til formuen i en investeringsforenings afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 8.

De i stk. 1 nævnte oplysninger er krav i UCITS-direktivet og er de krav, værdipapirfonde skal opfylde, når de påbegynder deres virksomhed (dvs. bliver udbudt til en videre kreds eller offentligheden). Oplysningerne danner som nævnt udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kan give værdipapirfonde tilladelse.

Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilrettelægge tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser derfor kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dette giver Finanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere, hvad Finanstilsynet vil kræve som dokumentation. Finanstilsynet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er indsendt af et investeringsforvaltningsselskab, der har erfaring med administration af investeringsforeninger, SIKAV’er, eller værdipapirfonde, og som tidligere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynet har ikke praksis på området endnu, men det forventes, at kravene til dokumenter og oplysninger til brug for behandling af ansøgningen vil svare til, hvad der gælder for investeringsforeninger og SIKAV’er, dog tilpasset de særlige krav til værdipapirfonde:

1. Fondsbestemmelser for værdipapirfonden

2. Administrationsaftalen

3. Investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets skriftlige retningslinjer til direktionen vedrørende værdipapirfonden, jf. § 53, stk. 2.

4. Investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan (driftsplan eller forretningsplan) vedrørende værdipapirfonden blandt andet om hvordan, værdipapirfondens andele skal markedsføres.

5. Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den eller de udpegede revisorers navne.

6. Oplysninger om, hvornår værdipapirfonden skal påbegynde virksomhed.

7. Oplysninger om eventuel delegation foretaget af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet efter reglerne i lov om finansiel virksomhed.

8. Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver i forbindelse med formuens pleje. Det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der delegerer opgaver i henhold til bestemmelser herom i lov om finansiel virksomhed.

9. Aftalen med depotselskabet.

Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i nr. 8 og 9 nævnte aftaler, men Finanstilsynet påser, at de foreligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgivningen, og at opsigelsesvarslerne ikke er urimelige, idet det for rådgivningsaftalers vedkommende er et direktivkrav, der er reguleret i UCITS-direktivets artikel 13.

Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, litra g, må det mandat, som et investeringsforvaltningsselskab giver i forbindelse med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at investeringsforvaltningsselskabet på et hvilket som helst tidspunkt kan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse. Det har betydning for såvel administrationsaftalen som rådgivnings- og porteføljeplejeaftaler.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet skal have de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en værdipapirfond opfylder betingelserne for at få tilladelse.

Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren for få uddybet eller suppleret de dokumenter, der ligger til grund for ansøgningen.

Når Finanstilsynet har givet værdipapirfonden tilladelse efter stk. 1, kan værdipapirfonden efter stk. 3 begynde sin virksomhed med at investere midler for investorerne.