LBK nr 1163 af 13/11/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 108b
En investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, skal samtidig med offentliggørelsen af de nævnte oplysninger i § 108 a, stk. 1-5, indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender de nævnte oplysninger i stk. 1 til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:
-
Det juridiske navn på den investeringsforening, som oplysningerne vedrører.
-
Investeringsforeningens identifikationskode for juridiske enheder.
-
Investeringsforeningens størrelse efter kategori.
-
Industrisektoren for investeringsforeningens økonomiske aktiviteter.
-
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
-
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 4. For at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal investeringsforeningen erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.