Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 10

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der med dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: § 9 om tilladelse til investeringsforeninger, § 10 om tilladelse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, § 12 om tilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgning om tilladelse.

§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte for så vidt angår SIKAV’er artikel 4, artikel 5, stk. 2, og 3, artikel 23, stk. 1-3, artikel 27, artikel 29, stk. 1-3, og artikel 107 i UCITS-direktivet.

De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en SIKAV i henhold til lovforslagets § 3, fremgår af stk. 1, og svarer i vidt omfang til kravene i § 9, stk. 1, til investeringsforeninger, mens kravene, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en SIKAV’s investering som feederinstitut og til at overskride investeringsgrænsen på 20 pct. i § 154, stk. 1, fremgår af forslagets § 12. Finanstilsynet skal give en SIKAV tilladelse, hvis betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå den ikke længere er opfyldt, jf. § 110, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet skal også godkende en SIKAV’s valg af et nyt investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og valg af et nyt depotselskab, jf. forslagets §§ 23 og 25.

Det foreslåede nr. 1 fastslår, at SIKAV’en skal være gyldigt stiftet. En SIKAV er gyldigt stiftet, når stifterne på en generalforsamling har besluttet at stifte SIKAV’en og har indgået en stiftelsesoverenskomst. Den stiftende generalforsamling skal tillige have vedtaget SIKAV’ens vedtægter og valgt dens bestyrelse og revisionen. Der henvises til forslagets § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede nr. 2 fastslår, at SIKAV’en skal opfylde betingelserne i forslagets § 3, stk. 1-3, 6 og 7. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Ifølge forslagets nr. 3 er det endvidere et krav, at medlemmerne af bestyrelsen er myndige og opfylder kravene om egnethed og hæderlighed i forslagets § 57, hvortil der henvises. Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 49, stk. 2, mens bestyrelsen ikke kan ansætte en direktør. Finanstilsynet skal i medfør af forslagets § 23 godkende SIKAV’ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Denne godkendelse følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.

Det foreslåede nr. 4 kræver, at Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens vedtægter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §§ 16 og 20. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.

Ifølge det foreslåede nr. 5 skal Finanstilsynet også godkende SIKAV’ens valg af depotselskab, hvilket ligeledes følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvises til forslagets § 25, hvoraf betingelserne fremgår.

Efter nr. 6 foreslås det som et krav for at få tilladelse, at SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige, sådan at der er sammenhæng mellem en SIKAV’s aktiviteter og dens organisation og forretningsgange. Organisationen og forretningsgangene skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v., som Finanstilsynet blandt andet udsteder i medfør af lovforslagets § 63, stk. 4. Når en SIKAV administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, skal den kun have forretningsgange eller procedurer for samarbejdet mellem bestyrelsen og det valgte selskab. Det er investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange, der finder anvendelse ved den daglige drift, og de vil være kendt af Finanstilsynet eller det udenlandske tilsyn.

Det foreslåede nr. 7 om forbud mod snævre forbindelser gennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, i UCITS-direktivet og indebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligt at angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af

1. den formelle og den reelle ledelsesstruktur i SIKAV’en,

2. hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse på SIKAV’ens virksomhed,

3. risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke SIKAV’en har snævre forbindelser, og

4. selskabernes geografiske placering.

F. eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.

Lovforslagets § 2, nr. 19, definerer snævre forbindelser. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Efter det foreslåede nr. 8, der gennemfører andet led af artikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, at tilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller person, som SIKAV’en har snævre forbindelser med. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes, at tilsynsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er beliggende, er af en sådan karakter, at der ikke kan udøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstilsynet ikke kan samarbejde med det pågældende lands myndigheder.

Nr. 9 foreslår, at SIKAV’en skal have hjemsted i Danmark. Det svarer til UCITS-direktivets artikel 27 og den gældende lov om investeringsforeninger m.v. UCITS-direktivets (direktiv 85/611/EØS) tidligere krav om, at hovedkontoret og hjemstedet skulle ligge i den samme EU-medlemsstat er ændret som følge af mulighederne for grænseoverskridende administration, jf. UCITS-direktivets artikel 4, hvorefter en UCITS betragtes som etableret i sit hjemland.

Der henvises til forslagets § 20, stk. 2, hvorefter en SIKAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvor SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab har sit hjemsted (hovedkontor). Administreres en SIKAV af et administrationsselskab, har SIKAV’en dog hovedkontor der, hvor administrationsselskabet har hovedkontor. SIKAV’en skal, når den administreres af et administrationsselskab, indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV’en i Danmark.

Efter det foreslåede nr. 10 er det en betingelse for tilladelse efter § 3, at stk. 2, hvorefter en ansøgning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er opfyldt.

Med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af bestyrelsens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, henvises til forslagets § 23. Det bemærkes, at der ikke er krav til formuen i en SIKAV’s afdelinger i modsætning til at der er krav til formuen i en investeringsforenings afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til § 7.

De i stk. 1 nævnte oplysninger, der dels er krav i UCITS-direktivet, dels følger af, at SIKAV’er er juridiske personer, og at de skal opfylde lovens krav, når de påbegynder deres virksomhed, danner som nævnt udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kan give SIKAV’er tilladelse.

Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilrettelægge tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser derfor kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dette giver Finanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere, hvad Finanstilsynet vil kræve som dokumentation. Finanstilsynet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er indsendt af et investeringsforvaltningsselskab, der har erfaring med administration af investeringsforeninger og SIKAV’er, og som tidligere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynet har endnu ikke praksis på området, men det forventes, at kravene til dokumenter og oplysninger til brug for behandling af ansøgningen vil svare til, hvad der gælder for investeringsforeninger, dog afpasset de særlige krav til SIKAV’er:

1. Udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende den stiftende generalforsamling samt protokollen for det første bestyrelsesmøde.

2. SIKAV’ens vedtægter.

3. Forretningsorden for bestyrelsen.

4. Bestyrelsens investeringsrammer for SIKAV’en og dermed dens afdelinger.

5. SIKAV’ens aktivitetsplan (driftsplan eller forretningsplan), der som det mindste angiver SIKAV’ens organisatoriske struktur, og hvordan den vil markedsføre sine andele.

6. Forretningsgange (procedurer) for samarbejdet med investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Der er ikke tale om forretningsgange for driften, som varetages af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Forretningsgangene kan være en del af eller et tillæg til administrationsaftalen.

7. Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den eller de udpegede revisorers navne.

8. Oplysninger om, hvornår SIKAV’en vil påbegynde virksomhed.

9. Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrelsens egnethed og hæderlighed. Oplysningsskemaerne og en vejledning hertil fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.

10. Oplysninger om eventuel delegation, der vedrører SIKAV’en, foretaget af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet efter reglerne i lov om finansiel virksomhed.

11. Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver i forbindelse med formuens pleje. Det bemærkes, at det for SIKAV’ers vedkommende er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der delegerer opgaver, men en SIKAV’s bestyrelse kan som led i aftaleforholdet (administrationsaftalen) stille krav til hvem, bestyrelsen ønsker som investeringsrådgiver eller til at udføre porteføljepleje.

12. Aftalen med depotselskabet.

13. Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.

Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i nr. 11-13 nævnte aftaler, men Finanstilsynet påser, at de foreligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgivningen, og at opsigelsesvarslerne ikke er urimelige, idet det for rådgivningsaftalers vedkommende er et direktivkrav, der er reguleret i UCITS-direktivets artikel 13.

Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, litra g, må det mandat, som et investeringsforvaltningsselskab giver i forbindelse med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at investeringsforvaltningsselskabet på et hvilket som helst tidspunkt kan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse. Det har betydning for såvel administrationsaftalen som rådgivnings- og porteføljeplejeaftaler.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet skal have de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en SIKAV opfylder betingelserne for at få tilladelse. Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren for få uddybet eller suppleret de dokumenter, der ligger til grund for ansøgningen.

Når Finanstilsynet har givet SIKAV’en tilladelse efter stk. 1, kan den efter stk. 3 begynde sin virksomhed med at investere investorernes midler. Kravet, om at SIKAV’en skal have tilladelse før, den kan investere de modtagne midler medfører, at investorerne kan få deres penge tilbage, hvis de har tegnet andele på den stiftende generalforsamling, og SIKAV’en får afslag på sin ansøgning.