Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 1

Den foreslåede bestemmelse svarer til dels til § 1 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og fastslår, at loven gælder for kollektive investeringsordninger, der er danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske UCITS’ markedsføring her i landet. Udenlandske UCITS har hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i medfør af Europaparlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Endelig fastslås det, at kapitel 4, § 28, stk. 2 og 3, og §§161, 162, 167-171, 178, 182 og 184-187 finder anvendelse på udenlandske investeringsinstitutter.

Forslaget til § 1 fastsætter, at det er kollektive investeringsordninger, der er danske og udenlandske UCITS, der er omfattet af lovforslaget. Endvidere fastsætter § 1, at danske UCITS er investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. De to sidstnævnte typer blev indført med lov nr. 557 af 18. juni 2012. UCITS er kollektive investeringsordninger, der investerer deres midler i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i investeringsforeninger, specialforeninger, investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og likvide midler, der er omfattet af forslaget, når de modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden. Det gælder, uanset om de annoncerer efter investorer eller ej. Der er kun krav om, at placering af en UCITS’ midler skal foretages efter et princip om risikospredning, jf. § 3, bortset fra feederinstitutter, som alene investerer i én anden UCITS.

De kapitler i lovforslaget, der gælder for investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, er opbygget således, at de dels har fælles bestemmelser for de tre typer UCITS, dels individuelle bestemmelser.

Kollektive investeringsordninger som specialforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger samt de ikke godkendte fåmandsforeninger, der i dag bliver registreret i Erhvervsstyrelsen efter § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., vil fremover blive omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fremsættes samtidig med nærværende lovforslag. Kollektive investeringsordninger, der investerer i andre aktiver, f.eks. fast ejendom og skibe bliver også omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Lovforslaget omfatter tre forskellige former for danske UCITS. Det særlige ved denne form for kollektive investeringsordninger er, at flere investorers midler administreres sammen efter et princip om risikospredning. jf. investeringsreglerne i forslaget til kapitel 14 og 15. Danske UCITS er forpligtet til at indløse investorernes andele, når investorerne anmoder om det med midler, der hidrører fra formuen.

Betegnelsen kollektive investeringsordninger svarer til den engelske terminologi »Collective Investment Schemes« (CIS), der er den internationalt anerkendte betegnelse. De investorer, der indgår i en kollektiv investeringsordning, har ikke den samme indflydelse på den porteføljepleje, som bliver udført for dem, som den individuelle investor, der får udført skønsmæssig porteføljepleje hos en porteføljeplejer (kapitalforvalter). Disse investorer er derfor afhængige af, at de, der administrerer, rådgiver og investerer for den kollektive investeringsordning, tager højde for eller undgår interessekonflikter og handler korrekt.

UCITS modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, jf. forslaget til §§ 3 og 4. Ved

offentligheden forstås, at enhver, der vil betale for at erhverve en andel i en dansk UCITS, kan blive investor i en investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond. En videre kreds har en del af offentlighedens karakteristika, da alle, der tilhører den videre kreds, kan blive investor i investeringsforeningen, SIKAV’er eller værdipapirfonde.

Et eksempel på en videre kreds er institutionelle investorer, boligforeninger eller sygeplejersker i Danmark, mens en kollektiv investeringsordning, der alene optager investorer, der er ansat på et bestemt sygehus, ikke er omfattet af forslagets § 1, fordi der er tale om en afgrænset kreds. Kollektive investeringsordninger, der modtager midler fra en afgrænset kreds af investorer, er ikke omfattet af lovforslaget, men kan, hvis betingelserne er opfyldt, være omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. En investeringsklub, hvis medlemmer for eksempel består af arbejdskollegaer, familie eller venner, vil ikke være omfattet af bestemmelsen, når der er tale om en på forhånd fastlagt kreds, der er investorer. Hvis en sådan investeringsklub kan optage nye investorer, der i princippet kommer fra en videre kreds eller offentligheden, kan der blive tale om, at investeringsklubben skal reguleres som en dansk UCITS, hvis den investerer efter reglerne i forslaget til kapitel 13 og 14 og indløser investorernes andele.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at danske UCITS omfatter 1) investeringsforeninger, 2) SIKAV’er og 3) værdipapirfonde, mens stk. 3 fastslår, at danske UCITS kan være 1) masterinstitutter, jf. § 2, nr. 20, 2) feederinstitutter, jf. § 2, nr. 21, 3) pengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV’er og pengemarkedsfonde, samt 4) korte pengemarkedsforeninger, korte pengemarkedsSIKAV’er og korte pengemarkedsfonde.

Stk. 4 fastslår, at bestemmelser i kapitel 4, § 29, og §§161, 162, 167-171, 178, 179, 182 og 184 finder anvendelse på udenlandske UCITS’ markedsføring her i landet.

Det bemærkes, at § 2 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., ikke er medtaget i forslaget. Den gældende § 2 angiver forskellige former for kollektive investeringer, der ikke er reguleret af lovforslaget. Det drejer sig i nr. 1 og 2 om aktieselskaber og anpartsselskaber, der er kapitalselskaber. Bestemmelserne sikrer, at disse selskaber ikke bliver omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., hvis de placerer deres midler i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og i likvide midler. Aktieselskaber omfatter ifølge § 5, stk.1, i selskabsloven også partnerselskaber, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Hvis de investerer som investeringsforeninger m.v. vil det ikke være en overtrædelse af investeringsforeningers eneret, fordi de ikke ligner investeringsforeningerne, der skal indløse deres medlemmers andele på forlangende med midler, der hidrører fra formuen. Det vil et selskab ikke kunne gøre. Disse selskaber bliver omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Med de i § 2, nr. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde (kapitalfonde), hvis formål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren administrerer equityfonden. Disse virksomheder bliver også omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

§ 2, nr. 4, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., der omfatter kollektive investeringsordninger for ansatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerer midler i den kollektive investeringsordning skal være ansat i virksomheden eller koncernen, er heller ikke gentaget i lovforslaget. Det er ikke hensigten, at den foreslåede lov om investeringsforeninger m.v., skal regulere for eksempel arbejdskollegaers fælles investeringer eller en virksomhedsopsparingsordning. Disse kollektive investeringsordninger henvender sig til en bestemt afgrænset kreds, nemlig ansatte i en virksomhed eller koncern. Derfor er de ikke omfattet, selvom de investerer som en dansk UCITS. De er fremover omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Pengeinstitutternes pensionspuljer er heller ikke omfattet af § 2 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., fordi der er tale om indlån, der forrentes i overensstemmelse med forrentningen af de værdipapirer og andre finansielle instrumenter, som pengeinstituttet investerer i. På samme måde er forsikringer, der har tilknyttet andele i danske eller udenlandske UCITS, ikke omfattet af lovforslaget, men de tilknyttede danske eller udenlandske UCITS er omfattet. Disse forsikringer er reguleret efter lov om finansiel virksomhed, da der er tale om et forsikringsprodukt. Imidlertid kan der for udenlandske UCITS vedkommende være tale om, at de derved markedsfører sig indirekte. Hvis det er tilfældet, skal de følge bestemmelserne i lovforslagets § 27.

Til kapitel 2