Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse § 2

Den foreslåede bestemmelse fastlægger det statslige selveje som den styringsform, der skal gælde for institutioner for forberedende grunduddannelse, vedtægtskravet samt navngivning af institutioner for forberedende grunduddannelse.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås omlagt og erstattet med forberedende grunduddannelse, indeholder begge bestemmelser om institutionernes styrelse, herunder i form af regulering i en institutionsvedtægt.

Lovforslaget bygger på en selvejemodel, som har været anvendt på undervisningsområdet i en længere årrække og for en række institutioner på andre uddannelsesområder. Det statslige selveje er efter gældende ret baseret på decentralisering af ansvar og på at fremme og understøtte det personlige og faglige engagement og medansvar på uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås i stk. 1, at institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og skal virke uafhængigt inden for denne lovs rammer.

Det foreslås i stk. 2, at institutionen i sit samlede virke og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner skal medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Det foreslås i stk. 3, at institutionens styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter, jf. § 17. Institutionens navn godkendes af undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten. Navnet skal indeholde betegnelsen »Forberedende Grunduddannelse« eller »FGU«.

Det foreslås i stk. 4, at institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, undervisningsministerens fastsættelse, jf. § 5, stk. 1, eller godkendelse, jf. § 9, stk. 3, og datoen for offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelse.

Det foreslås i stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter regler om vedtægternes indhold, herunder i form af en standardvedtægt.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at den forberedende grunduddannelse skal udbydes af institutioner og skoler for forberedende grunduddannelse, som organiseres i statsligt selvejende institutioner.

Det er hensigten, at det selvejebaserede styringssystem skal sikre, at de politisk fastlagte mål for forberedende grunduddannelse opfyldes, samt at uddannelsens kvalitet skal fastholdes og udvikles. De foreslåede institutioner for forberedende grunduddannelse har en central rolle i indfrielsen af disse mål.

Det foreslåede vil indebære generelt, at styring af institutioner for forberedende grunduddannelse sker gennem fastlæggelse af faglige mål og krav til uddannelsernes indhold og kvalitet og ved at sikre gode rammer for institutionernes virksomhed, herunder for bestyrelsernes arbejde, institutionernes ledelse og opgavevaretagelsen i øvrigt og sørge for en hensigtsmæssig infrastruktur af fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner med et udbud af forberedende undervisningstilbud, som imødekommer landsdækkende, regionale og lokale behov.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil være del af den offentlige forvaltning og dermed være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Hertil kommer, at institutionerne blandt andet også vil være omfattet af lov om Folketingets Ombudsmand, lov om statens byggevirksomhed m.v. og lov om ligestilling af kvinder og mænd efter reglerne for statslige forvaltningsmyndigheder. Endvidere gælder de særlige bestemmelser for den offentlige forvaltning i lov om behandling af personoplysninger. Institutionerne vil derimod ikke være omfattet af fondsretten eller fondsretlige principper.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at institutionerne tydeligt bliver forpligtet til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Tilsvarende bestemmelser findes i de øvrige institutionslove på Undervisningsministeriets område. Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en institutions forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i institutionens aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske opgaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Bestemmelsen fremhæver således, at institutionen forventes at gå ind og bidrage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre institutioner. Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder.

Det foreslåede stk. 3 knæsætter princippet om, at det er institutionens bestyrelse, som fastsætter og vedtager institutionernes overordnede styringsinstrument, vedtægten, som danner grundlag for organiseringen af institutionen.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære en pligt til at offentliggøre vedtægten på institutionens hjemmeside sammen med sammen med en række supplerende oplysninger. Konsekvensen af at undlade offentliggørelse vil være, at vedtægten ikke er trådt i kraft, jf. herved bestemmelsens 2. pkt., hvorefter denne tidligst kan træde i kraft ved offentliggørelsen.

De foreslåede stk. 3 og 4 vil samlet indebære, at der til vedtægten vil gælde en række formelle krav baseret på en standardvedtægt, som udstedes af undervisningsministeren i kraft af den foreslåede bemyndigelse i stk. 5. Det følger forudsætningsvis, at senere ændringer af vedtægten kan godkendes af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

Det foreslåede vil derudover indebære, at betegnelsen »Forberedende Grunduddannelse« eller »FGU« skal indgå i institutionens navn. Det foreslåede vil indebære således, at der ikke vil kunne anvendes eller godkendes institutionsnavne uden en af disse betegnelser, ligesom disse betegnelser heller ikke vil kunne erstattes af engelske betegnelser. »FGU« kan således indgå som en del af et ord i navnet, fx »FGU-institution« og »FGU-skolerne«.

Udgangspunktet for udarbejdelsen af standardvedtægten, jf. den foreslåede bemyndigelse i stk. 5, forventes at være, at den skal indeholde udfyldende regulering af de forhold, som det efter loven er nødvendigt at fastlægge fælles regler for, mens den enkelte institution i øvrigt får frihed til at fastsætte sin organisering m.v. i vedtægten. Standardvedtægten forventes i hovedtræk at indeholde krav om, at der fastsættes regler om navn, hjemsted, formål m.v. samt krav om, at der fastsættes regler om bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens opgaver, fastlæggelse af institutionens organisation, herunder institutionens daglige ledelse, tegningsrettigheder, vedtagelse af budget, regnskab, godkendelse af studieordninger m.v.

Standardvedtægten forventes endvidere at anslå retningslinjer, som kan følge ved en institutions nedlæggelse, fx opgørelse af formue m.v., om at denne forestås et likvidationsudvalg med et nærmere angivet medlemstal, der udpeges af bestyrelsen, som bestemmelser om, at institutionens bestyrelse ophører med at fungerer, når likvidationsudvalget er nedsat.

Herudover forventes standardvedtægten bl.a. at indeholde regler om en i forhold til loven udfyldende regulering af bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af statslige tilskud, tegningsret, regnskab og revision og offentlig tilgængelighed. I henseende til sidstnævnte forventes der i standardvedtægten medtaget regler om, at bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordner og referater, skal gøres offentligt tilgængelige, men at sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt dog ikke må offentliggøres.

Standardvedtægten forventes i vidt omfang af tage udgangspunkt i de regler, som findes bekendtgørelse nr. 750 af 29. juni 2012 om standardvedtægt for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.