Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse § 1

Den foreslåede bestemmelse fastlægger de foreslåede institutioner for forberedende grunduddannelses virkeområde.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 1 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i stk. 1, at loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er oprettet af undervisningsministeren til at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat dækningsområde.

Det foreslås i stk. 2, at institutionen endvidere kan gennemføre afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, herunder indtægtsdækket virksomhed, samt efter aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (FGU-baseret erhvervsuddannelse), jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår endvidere, at der efter aftale med en anden institution omfattet af loven, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. varetage undervisning for en eller flere af de nævnte institutioner med henblik på at sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område, herunder navnlig yderområder og landdistrikter.

Det foreslås i stk. 3, at institutionen kan udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed ud over det, der er omfattet af stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i stk. 4, at institutionen kan afsætte produktion og tjenesteydelser på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence.

Det foreslås i stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om aftaler indgået efter stk. 2, nr. 4.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal udbydes af institutioner og skoler for forberedende grunduddannelser, som organiseres i statsligt selvejende institutioner.

Det foreslåede stk. 1 tilsigter at understrege, at der vil være én samlet institution, som dog kan omfatte flere tilhørende skoler (undervisningssteder). Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne varetages undervisning i alle dele af institutionen, herunder på den geografiske placering for institutionens hovedsæde. Det foreslåede vil endvidere indebære, at undervisningsministeren godkender institutionen til at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et nærmere fastsat dækningsområde.

Det er hensigten, at hver institution får et geografisk dækningsområde bestående af et antal kommuner. Det foreslåede vil indebærer, at institutionen har en udbudspligt i dækningsområdet samt forudsætningsvis en pligt til at optage alle målgruppevurderede elever med hjemsted i dækningsområdet, dog sådan at elever kan ønske en anden institution. Udtrykker en elev et sådant ønske, kan den ønskede institution alene afslå anmodningen ud fra objektive grunde, fx kapacitetsudfordringer.

Det bemærkes, at etablering af dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer i henhold til den politiske aftale fastsættes på basis af en lokal proces, hvor kommunerne via de kommunale kontaktråd og under inddragelse af de relevante eksisterende institutioner indstiller forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer til undervisningsministeren, hvorefter ministeren efter en drøftelse med kredsen af partier bag den politiske aftale omd bedre vje til uddannelse og job godkender dækningsområderne og institutions- og skoleplaceringerne. Det vil være uden for det politisk aftalte at lade regionsrådet være høringspart.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil indebære, at institutionerne kan tilbyde afsøgningsforløb (et kortvarigt forløb som styrker den kommunale ungeindsats’ målgruppevurdering) forud for optagelse på forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, vil indebære, at institutionen kan gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som indtægtsdækket virksomhed. Institutionen for forberedende grunduddannelse vil således fra og med den 1. august 2019 vil være forpligtet til at levere de særlige forløb nævnt i § 5 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der leveres af den eller de produktionsskoler, som institutionen er sammenlagt med. Udbud vil efter det foreslåede ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det er med det foreslåede hensigten, at institutionen for forberedende grunduddannelse alene skal kunne udbyde særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) som særligt tilrettelagte forløb og efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det er således ikke hensigten, at institutionerne skal udbyde særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som en del af et forløb på forberedende grunduddannelse, men alene som særligt tilrettelagte forløb. Det foreslåede markerer en indskrænkning fx i forhold til reglerne for produktionsskolerne i dag, hvor produktionsskoleforløb kan indgå i særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil indebære, at institutionerne forsat vil kunne udbyde den gældende uddannelsesform produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Det foreslåede vil således indebære, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse videreføres uændret i regi af forberedende grunduddannelse under betegnelsen »FGU-baseret erhvervsuddannelse«. Det foreslåede tilsigter at stimulere muligheden for, at elever i målgruppen for forberedende grunduddannelse kan opnå reelle erhvervsuddannelseskompetencer.

Det foreslåede svarer således til § 2 b i lov om produktionsskoler, hvorefter en produktionsskole i henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, kan medvirke til uddannelse af elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.

FGU-baseret erhvervsuddannelse vil som hidtil være erhvervsuddannelse, som tilrettelægges efter modellen for Ny mesterlære, som er en særlig praksisbaseret tilrettelæggelsesform efter lov om erhvervsuddannelser. Der vil fortsat være tale om en vekseluddannelse, som gennemføres delvist på en institution for forberedende grunduddannelse.

FGU-baseret erhvervsuddannelse vil have samme mål og niveau som tilsvarende almindelige erhvervsuddannelser, hvor praktikuddannelsen finder sted i en virksomhed, og vil skulle afsluttes med samme prøver og beviser som tilsvarende erhvervsuddannelser.

Det forudsættes, at beslutning om at tilbyde elever FGU-baseret erhvervsuddannelse vil foregå i et tæt samarbejde mellem den kommunale ungeindsats, institutionen for forberedende grunduddannelse og den relevante erhvervsskole for at sikre, at eleven tilhører målgruppen. Adgang til FGU-baseret erhvervsuddannelse vil således fortsat være betinget af, at det vurderes, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en almindelig erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

FGU-baseret erhvervsuddannelse vil efter det foreslåede fortsat være hjemlet i erhvervsuddannelsesloven, og som det fremgår af ovenstående forudsættes det, at der er en samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse. Det forudsættes i denne henseende, at institutionerne indretter værksteder på institutionen på en sådan måde, at de kan godkendes som praktikuddannelsessted af de faglige udvalg, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser.

Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som FGU-baseret erhvervsuddannelse, vil den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse således i udgangspunktet varetage opgaver og funktioner som praktikvirksomhed, jf. § 66 s i lov om erhvervsuddannelser. En eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v., jf. § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser

Med hensyn til elevernes forsørgelsesgrundlag bemærkes, at erhvervsskolen efter § 66 t i lov om erhvervsuddannelser udbetaler skoleydelse til elever, der deltager i FGU-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale. Det følger af den nævnte bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser, at skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Det foreslåede stk. 2, nr. 4, vil indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse efter aftale vil kunne indgå aftale om at varetage undervisning for andre institutioner for forberedende grunduddannelse samt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslåede vil således indebære, at der særligt i landdistrikter kan undtagelsesvist kan indgås aftale med en anden institution, fx voksenuddannelsescentre og offentlige almene gymnasier, om at låne lærere og lokaler, forudsat at det alene har et omfang, så undervisningen på forberedende grunduddannelses tre uddannelsesspor reelt forbliver på institutionen for forberedende grunduddannelse, og der fortsat findes et inkluderende læringsmiljø her.

Der ændres i øvrigt med det foreslåede ikke på voksenuddannelsescentres og offentlige almene gymnasiers mulighed for lokalt at arbejde tæt sammen. Det foreslåede har sigte på understøtte den geografiske uddannelsesdækning særligt med tanke på yderområder således, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil kunne indgå aftale om at varetage undervisning for andre institutioner.

Det foreslåede indebærer derimod ikke, at forberedende grunduddannelse skal kunne udbydes af eksisterende institutioner, fx gymnasier, erhvervsskoler, frie fagskoler, efterskoler, højskoler, daghøjskoler. Det er hermed sigtet at sikre særskilt fokus på etableringen af et nyt uddannelsesmiljø på de kommende institutioner for forberedende grunduddannelse, herunder at forberedende grunduddannelse får udelt ledelsesmæssig opmærksomhed, både i opbygningsperioden, men navnlig i varetagelsen af den brede uddannelsesopgave i det daglige arbejde med den nye målgruppe.

Det bemærkes i denne henseende, at der med den politiske aftale tages omfattende hensyn til at sikre, at den enkelte skole udgør trygge uddannelsesmiljøer for målgruppen for den forberedende grunduddannelse. Når der er åbnet for muligheden for at varetage undervisningen af andre uddannelser på institutioner for forberedende grunduddannelse, skal det således ses som led i sikringen af opretholdelse af uddannelsesudbud af andre uddannelser fx i yderområder. Det skal blandt andet også ses i lyset af, at den politiske aftale medfører, at en andel af VUC’s samlede uddannelsesaktivitet skal overdrages til institutioner for forberedende grunduddannelse, og at dette vil kunne medføre et pres på VUC’s generelle uddannelsesdækning.

Det foreslåede vil endelig indebære, at det er den udlæggende institution, der er ansvarlig for kvaliteten på de udlagte uddannelser.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at institutionen kan udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed. Med hensyn til den foreslåede mulighed for at udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed i såvel stk. 2 som stk. 3 vil institutioner for forberedende være omfattet af Finansministeriets Budgetvejledning, der opstiller de generelle disponeringsbestemmelser for institutionerne, Vejledning om prisfastsættelse, der er optaget i Økonomisk Administrativ Vejledning og statens selvforsikringsordning m.v. Institutionerne er omfattet af statens selvforsikring, og udgifter til finansiering af statens selvforsikring indgår i de ydede statstilskud, således at institutionerne selv afholder forsikringsudgifter på op til 1 pct. af den enkelte institutions indtægter i et finansår.

Af Budgetvejledningen fremgår, at de indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed. For institutioners salg af varer og ydelser gælder som udgangspunkt, at prisen på den enkelte vare og ydelse fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og således at omkostningerne dækkes.

Med hensyn til de nævnte forhold bemærkes endvidere, at de kommende institutioner omfattes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets økonomiske tilsyn. Det indebærer blandt andet, at institutionerne vil blive overvåget løbende på baggrund af dels en vurdering af risiko og væsentlighed, dels i forhold til udvalgte temaer, som fx kunne være elementer af institutionsdrift, dels endelig i forhold til enkeltsager.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at institutionerne dels vil kunne afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence, dels vil kunne udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed. Med hensyn til den foreslåede mulighed for at afsætte institutionens produktion er der tale om en videreførelse af § 3 i lov om produktionsskoler, som rummer en tilsvarende udtrykkelig hjemmel til, at produktionsskoler kan afsætte varer og levere tjenesteydelser efter den foreslåede model.

Der er Undervisningsministeriets opfattelse, at skolernes og praktikcentrenes hovedformål er og bør vedblive med at være udbud af uddannelser. Det er således ikke hensigten med det foreslåede, at skoler og praktikcentre skal kunne sætte et ønske om at opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse over hensynet til forsvarlig uddannelse, tilvejebringelse af praktikpladser til eleverne m.v.

Som følge af tilskuddene fra staten til institutionernes samt den foreslåede skoleydelse til eleverne, jf. lovforslagets § 45, vil institutionerne som udgangspunkt kunne udøve urimelig konkurrence, når de udbyder varer og tjenesteydelser. Dette gælder navnlig, hvis der er tale om egentlig ordreproducerende virksomhed, som ellers ville være udført af en privat virksomhed.

Det er på den baggrund vurderingen, at institutionernes produktion alene skal kunne afsættes på vilkår, der ikke er i strid med almindelige konkurrenceretlige og statsstøtteretlige regler. Efter den foreslåede bestemmelses ordlyd vil institutionernes derfor kun kunne afsætte producerede varer og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris, hvis denne forudsætning er opfyldt, og når dette har et uddannelsesmæssigt sigte. Det forudsættes herudover med det foreslåede, at praktikcentrenes omsætning fortsat er yderst begrænset i forhold til tilskuddene fra staten.

Den i stk. 5 foreslåede bemyndigelse kan efter behov anvendes til bl.a. fastlægge nærmere kriterier for, i hvilke situationer aftale om varetagelse af undervisning for en eller flere andre institutioner kan indgås samt for omfanget af institutionens varetagelse af sådan undervisning.

Det bemærkes i øvrigt endelig, at der ikke med lovforslagene vedrørende forberedende grunduddannelse lægges op til at ændre folkeskolelovens § 9, stk. 4, om elever med særligt behov for særlige undervisningsforløb. Det vil således fortsat kunne lade sig gøre, at elever efter afslutningen af folkeskolens 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb. Elementer af et sådant særligt tilrettelagt forløb vil kunne foregå på en institution for forberedende grunduddannelse som indtægtsdækket virksomhed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.