Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 145 af 14/02/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 37c

Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at institutioner, der er godkendt til udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf. § 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB).

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.