LBK nr 145 af 14/02/2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 30b
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde. Når resultatet af analysen foreligger for bestyrelsen, sender bestyrelsen straks afrapporteringen herom til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter og senest inden en frist, som ministeren fastsætter, sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil. Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil, når ministeren har besluttet dette. Indtil da er materialet fortroligt.