LBK nr 145 af 14/02/2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 29
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne.
Stk. 2. Finder børne- og undervisningsministeren , at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til lovgivningen, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.