Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 15a

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit II, under »Økonomistyring«.

Til stk. 1

Tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil blive givet som et bloktilskud til den enkelte institution. Tilskuddet består af et eller flere grundtilskud samt aktivitetsafhængige tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og til bygningsudgifter.

Tilskud til direkte undervisningsudgifter bliver ydet med hjemmel i lovgivningen om uddannelserne efter de hidtil gældende principper på EUD, dvs. som tilskud pr. årselev. Tilskuddet omfatter udgifter, der er forbundet med undervisningens gennemførelse, dvs. udgifter til lærerløn, anden løn direkte knyttet til undervisningens gennemførelse, udstyr, materialer m.v.

Tilskud til fællesudgifter og til bygningsudgifter ydes ligeledes efter taxameterprincippet som et tilskud pr. årselev. Årseleverne kan opgøres forskelligt for de enkelte uddannelsesområder, f.eks. på baggrund af elevuger på AMU og studenterårsværk på KVU. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Der vil i forbindelse med lovforslaget ske en harmonisering af tilskudsbestemmelserne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, således at udbetaling af tilskud til samme uddannelsesaktivitet fremover vil være ens for alle institutioner uanset den konkrete udbudsprofil.

Til stk. 2

Der fastsættes principper for udbetaling af grundtilskud på de årlige finanslove. Principperne for udbetaling af grundtilskud skal blandt andet tage højde for bevarelse af lokale uddannelsessteder tæt på unge og voksne.

Tilskud til fællesudgifter vil blive ydet efter de hidtil gældende principper, dvs. som fællesudgiftstaxameter, og der vil ske en harmonisering af tilskud til disse udgifter. Taxametertilskuddene omfatter tilskud til administration, ledelse, bygningsdrift m.v. Tilskuddet vil ikke længere - som hidtil på AMU-centrene dække udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse af bygninger. Vedligeholdelse af bygninger vil fremover være omfattet af bygningstaxametertilskuddet, jf. bemærkningerne til stk. 3. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

Til stk. 3

Tilskud til bygningsudgifter vil blive ydet som tilskud pr. årselev (bygningstaxameter). Det indebærer, at de nuværende AMU-centre, som hidtil har fået udbetalt bygningstilskud i forhold til de faktiske og dokumenterede udgifter, med lovens vedtagelse overgår til aktivitetsafhængig bygningsfinansiering.

I de årlige finanslove bliver bygningstaxametertilskuddene til erhvervsskoler i dag reguleret med en reguleringsfaktor afhængig af institutionernes beliggenhed. Ministeren kan fortsat i de årlige finanslove fastsætte nærmere regler om regionalisering af bygningstilskud, herunder justere de eksisterende regler samt vurdere behovet for bevarelsen af den nuværende reguleringsfaktor.

Taksterne vil blive fastsat på de årlige finanslove under hensyn til arealnormer pr. årselev, nyopførelsespriser og levetider for de typer byggeri, der anvendes til de forskellige formål og uddannelser. Endvidere vil taksterne indeholde et element til dækning af en nærmere fastsat fremmedkapitalforrentning.

Som følge af bloktilskudsprincippet kan den enkelte institution frit disponere bygningsudgifter efter eget behov i forhold til andre udgifter. Institutionen er dog forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsens godkendt plan, og bestyrelsen er ansvarlig for, at institutionens kapitalgrundlag under ét fortsat er tilstrækkeligt til at sikre institutionens fortsatte virksomhed, jf. § 11, stk. 2. Med forslaget bortfalder kravet om, at udvidelser og nybygninger på de nuværende AMU-centre skal forelægges Folketingets Finansudvalg.

Til stk. 4

Med denne bestemmelse gives bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om opgørelse af årselever på de enkelte uddannelsesområder og krav til revisorattestation heraf.

Til stk. 5

Bestemmelsen sikrer, at Undervisningsministeriet kan yde lån eller tilskud til nødlidende institutioner. Lån og tilskud ydes med henblik på at genoprette institutionens økonomi og dermed at sikre dens fortsatte virke.

Lånet eller tilskuddet betinges af, at institutionen følger Undervisningsministeriets krav om en tilpasning af institutionens samlede udgifter i forhold til aktivitet og faktiske indtægter. Institutionen skal - eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriet - udarbejde en handlingsplan for genopretningen af den økonomiske situation. I forbindelse med opstilling af krav til handlingsplanen og afdragsvilkår kan ministeriet inddrage institutionens muligheder for at opnå rationaliseringsfordele ved at indgå i et større institutionsfællesskab. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 2.

Undervisningsministeren fastlægger vilkårene for ydelse af lån og afvikling heraf. Lånenes forrentning vil tage udgangspunkt i den effektive rente på den toneangivende statsobligation på lånets udbetalingsdag. Denne rente ligger fast i hele lånets løbetid. Afdragsperioden fastsættes normalt til 3-4 år.

Ministeriet vil endvidere kunne medvirke til en økonomisk rekonstruktion i forbindelse med en sammenlægning eller spaltning eller i øvrigt.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver hjemmel til, at Undervisningsministeriet i forbindelse med institutionssammenlægninger og spaltninger kan yde et engangstilskud ud fra objektive kriterier. Et sådant tilskud vil i givet fald kunne anvendes som kompensation for bortfald af grundtilskud. Bestemmelsen kan være med til at styrke den regionale institutionsudvikling, herunder forbedre de reelle muligheder og de økonomiske incitamenter for lokale og regionale institutionssammenlægninger og spaltninger.

Bestemmelsen giver også mulighed for at udbetale et ekstraordinært sammenlægningstilskud eller til at yde lån i forbindelse med sammenlægninger eller spaltninger til hel eller delvis dækning af initialomkostninger og investeringer, der vil være nødvendige for at opnå rationaliseringsfordele ved etableringen af nye institutionsdannelser eller i forbindelse med en økonomisk rekonstruktion. Sammenlægningstilskuddet eller lånet kan blandt andet dække eventuelt ekstraordinære udgifter i forbindelse med sammenlægningen til eksempelvis etablering af fælles administration, væsentlige reetableringsudgifter i forbindelse med fraflytning af overflødige lejemål, sammenlægning af edb-systemer og eventuelle frivillige fratrædelsesordninger m.m.

Undervisningsministeriets stillingtagen til ansøgninger om tilskud eller lån vil blandt andet afhænge af de økonomiske fordele, der opnås for institutionerne ved institutionsændringerne, og af institutionernes eget kapitalgrundlag.