Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 14

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af de nye bestemmelser i § 1, nr. 8, og § 3, nr.13, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

De statslige selvejende gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og VUC’er får ved overgangen til selveje det daglige driftsansvar, herunder ansvar for beslutninger om kapacitet, optag, udbud af studieretninger og valgfag og mere specialiserede studieretninger inden for de rammer for godkendelser til udbud af studieretninger og valgfag, som er fastsat af undervisningsministeren.

De statslige selvejende gymnasieskoler får derfor pligt til at indgå i lokale forpligtende samarbejder med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for naturlige geografiske områder. Dette gælder således også VUC’er, der udbyder uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus.

Ved mere specialiserede studieretninger forstås, jf. § 14, stk. 2, i gymnasieloven og bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslag nr. L 33, som undervisningsministeren fremsatte den 9. oktober 2003 (senere lov nr. 95 af 18. februar 2004), studieretninger, som ikke er så efterspurgte blandt gymnasieansøgerne. Det kan f.eks. være studieretninger, der indeholder græsk og latin. Amtskommunerne har efter § 14, stk. 2, en forpligtelse til at sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst én gymnasieskole i amtskommunen. Der tilsigtes ikke med nærværende lovforslag en indskrænkning i denne udbudsforpligtelse, dvs. at mere specialiserede studieretninger fortsat vil skulle udbydes i et omfang, som mindst svarer til det nuværende omfang. I modsat fald vil ministeren have mulighed for at gribe ind med hjemmel i § 14, stk. 4, hvorefter ministeren kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes.

Det forpligtende samarbejde mellem institutionerne forudsætter, at institutionerne samarbejder om at sikre den fornødne bredde i udbuddet, hvilket tillige forudsætter, at der oprettes det fornødne antal uddannelsesstillinger til dækning af behovet for færdiguddannede lærere i de enkelte fag.

Det er som udgangspunkt de selvejende uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de forpligtende samarbejder, og det er derfor institutionerne, som definerer det geografiske område, der skal danne grundlag for samarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske område forudsættes der bl.a. at blive lagt vægt på elevernes mulighed for at benytte kollektive transportmuligheder og på transporttider. Det endelige antal forpligtende samarbejder vil imidlertid bero på en regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen for regionen. Det forventes dog, at der på landsplan vil blive tale om mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet ikke forudsættes at blive lavere end det antal samarbejder, som ville opnås, hvis der skulle tages udgangspunkt i den nuværende amtskommunale opdeling på gymnasie- og hf-området.

De forpligtende samarbejder mellem institutionerne har pligt til i samarbejde med regionsrådene at koordinere den nævnte indsats for at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag og en optimal kapacitetsudnyttelse. Regionsrådene får beføjelse til at godkende de forpligtende samarbejder mellem institutionerne.

Da det er hensigten, at alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde, skal deltage i et forpligtende samarbejde, får regionsrådene bemyndigelse til at påbyde bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder, hvis regionsrådet skønner det nødvendigt for at sikre den nævnte indsats på uddannelsesområdet. Herved sikres, at ingen institutioner inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde vil kunne holdes ude – eller holde sig ude - af det relevante forpligtende samarbejde. Dette gælder dog ikke private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der, jf. ovenfor, ikke er omfattet af de forpligtende samarbejder.

Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil også kunne samarbejde om andre spørgsmål, herunder f.eks. samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kan tillige omfatte fælles information om uddannelser m.v., vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden m.v.

Med angivelsen af, at de nævnte samarbejder mellem institutionerne kan omfatte fælles information om uddannelser m.v., tilsigtes ikke en ændring i forhold til bemærkningerne til § 6 i lovforslag nr. L 33. Det anføres heri, at skolens udbud af studieretninger og valgfag skal udmeldes så betids, at ansøgere kan orientere sig om fagudbuddet, f.eks. på skolens eller amtskommunens hjemmeside, jf. nedenfor, eller ved orienteringsmøder og besøg på skolerne før ansøgning om optagelse. Bestemmelsen ændrer ikke ved institutionernes mulighed for at afholde sådanne orienteringsmøder eller på anden måde lade ansøgere aflægge besøg på institutionen. Institutionerne har hidtil haft mulighed for at koordinere f.eks. orienteringsmøder i amtskommunen, f.eks. sådan at møderne ikke faldt sammen. Det vil være en oplagt mulighed, at institutionerne i samarbejdet fortsat koordinerer sådanne møder i samarbejde med regionsrådet.

Undervisningsministeren vil kunne fastsætte vilkår for de forpligtende samarbejder og om regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at godkende de forpligtende samarbejder og påbyde bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder. Denne bemyndigelse tænkes først og fremmest anvendt til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes således ikke anvendt til fastsættelse af regler om de naturlige geografiske områders størrelse eller afgrænsning.

Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.