LBK nr 146 af 14/02/2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 11b
Styrelsen for It og Læring indhenter til brug for elevfordeling oplysninger på individniveau om personnummer, institutionsnummer, uddannelse, klassetrin, klassebetegnelse, tilrettelæggelsen af elevens undervisningsforløb og start- og slutdato hos institutionen og oplysninger om cpr-id, navn, beskyttelse af navn og adresse, registrerede forældre og adresse hos Det Centrale Personregister og Danmarks Adresseregister.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne.