Bekendtgørelse af lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport § 3

Udbud af offentlige aftaler er omfattet af de nugældende udbudsretlige regler i medfør af udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, (herefter udbudsloven), tilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, som er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (herefter koncessionsdirektivet), som er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december 2015 om tildeling af koncessionskontrakter. Disse regler er i det følgende benævnt ”de almindelige udbudsregler”. Aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter på et bestemt område vil således efter omstændighederne og aftalens konkrete indhold allerede være omfattet af de gældende udbudsregler.

Herudover gælder der for forvaltningsmyndigheder det almindelige forvaltningsretlige princip om saglig forvaltning, som medfører et forbud mod varetagelse af private hensyn, krav om overholdelse af ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet samt krav til generel økonomisk forsvarlig forvaltning.

Hvis der ikke er fastsat regler herom i den skrevne lovgivning, skal kommuners adgang til at udleje arealer til et nærmere bestemt formål vurderes efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse - de såkaldte kommunalfuldmagtsregler - og, for så vidt angår regioner, de såkaldte myndighedsfuldmagtsregler.

Statslige myndigheders udlejning af arealer er reguleret af Finansministeriets budgetvejledning, hvoraf det fremgår, at statslige myndigheders lejeindtægter skal fastsættes således, at det for staten bedst mulige økonomiske resultat opnås.

For så vidt angår ladepunkter, som placeres på offentlige vejarealer, gælder der særlige regler i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven), navnlig § 80, der udtømmende regulerer retsforholdet mellem vejmyndigheden og en operatør af ladepunkter, for så vidt angår dennes råden over vejarealet. For så vidt angår statsvejene, kan transportministeren i henhold til vejlovens § 14, stk. 2, indgå aftaler med forpagtere om tilvejebringelse og drift af faste anlæg eller bygninger på de forpagtede arealer på statsvejenes sidearealer (rastepladser m.v.).

Alle offentlige myndigheder er underlagt statsstøttereglerne, som bl.a. indebærer, at offentlige myndigheders aftaler, som ikke indgås på markedsvilkår, kan udgøre ulovlig statsstøtte. Statsstøtte er som udgangspunkt i strid med EU’s regler for det indre marked, medmindre støtten kan tildeles inden for rammerne af undtagelserne, der er hjemlede i traktaterne. Dette kunne eksempelvis være Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen), Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen) eller i form af en støtteordning, der er anmeldt til og godkendt særskilt af Kommissionen, inden den gennemføres.

Offentlige myndigheder er også underlagt konkurrencereglerne, når de udøver økonomisk aktivitet, som har betydning for konkurrencen. Det indebærer, at det vil være i strid med konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling, hvis det offentlige opkræver en urimelig høj pris i tilfælde, hvor det offentliges areal er eneste reelle valgmulighed for en operatør af ladepunkter. Der henvises i den forbindelse til reglerne i konkurrencelovens § 11.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, medfører, at aftaler mellem en offentlig ordregiver og en operatør af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter skal indgås på markedsvilkår.

Formålet med bestemmelsen er at understøtte konkurrencen i udbygningen af ladeinfrastrukturen ved at sikre offentlighed og gennemsigtighed om indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatører af ladepunkter.

Hensigten med reglerne i lovforslagets § 3 er at supplere de almindelige udbudsregler med procedureregler for sikring af markedsvilkår, i de tilfælde, hvor der ikke gælder en udbudspligt efter de almindelige udbudsregler. Det kan eksempelvis være tilfældet ved koncessionsaftaler under tærskelværdien for udbud efter koncessionsdirektivet. Når pligtsubjektet efter lovforslagets § 3, stk. 1, er det samme som de gældende udbudsregler, jf. definitionen af ordregiver i lovforslagets § 2, nr. 10, medfører det, at enheder, som ikke er omfattet af de almindelige udbudsregler, heller ikke bliver omfattet af lovforslagets pligt til at sikre markedsvilkår ved indgåelse af aftale om retten til at virke som operatør af ladepunkter. Omvendt sikres det, at de ordregivere, som allerede er omfattet af de allerede gældende udbudsregler, ligeledes er omfattet af reglerne om markedsvilkår i dette lovforslag.

Når det offentlige indgår aftale om retten til at virke som operatør af ladepunkter på et givent areal, stiller det offentlige et areal, hvor der allerede er eller kan etableres ladepunkter til rådighed for operatøren af ladepunktets forretningsførelse med at tilbyde opladningstjenester til elektriske køretøjer og eventuel opsætning af ladepunkter. Aftalen kan indebære, at ordregiveren modtager betaling fra operatøren for retten til at virke som operatør af et ladepunkt på det pågældende areal. Aftalen kan også indebære, at ordregiveren betaler operatøren for dennes virke som operatør af ladepunkter. Udbydes der således eksempelvis en koncession om retten til at virke som operatør af ladepunktet på et givent areal, vil potentielle operatører kunne byde ind med enten en positiv eller negativ pris afhængig af det udbudte områdes kommercielle værdi.

Tildelingen af retten til at virke som operatør af ladepunkter vil skulle udmøntes i form af en aftale mellem det offentlige og operatøren af ladepunkter, som fastsætter vilkårene for operatøren af ladepunkters virke på det givne areal. Aftalen vil således blandt andet eksempelvis skulle indeholde vilkår om krav til serviceniveau og reguleringen af betalingen mellem parterne for operatørens ret til at drive og eventuelt opsætte ladepunkter på det pågældende areal.

Aftalen mellem det offentlige og operatøren af ladepunkter vil eksempelvis kunne udgøre en koncessionskontrakt, en lejekontrakt, en kontrakt om levering af tjenesteydelser m.v. afhængigt af den konkrete aftales udformning, herunder særligt i forhold til betalingsmodellen, risikofordelingen og parternes forpligtelser.

Aftalen vil afhængigt af dens økonomiske omfang og endelige kvalificering også kunne være udbudspligtig efter de almindelige udbudsregler, herunder udbudsloven og koncessionsdirektivet, jf. bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december 2015 om tildeling af koncessionskontrakter.

Bestemmelsen erstatter ikke de almindelige udbudsregler. De almindelige udbudsregler vil således også gælde for de aftaler, som måtte opfylde kriterierne for at være omfattet af disse regler.

Hvis aftalen er udbudspligtig efter ovenstående allerede gældende regelsæt eller tilsvarende, skal de relevante udbudsretlige procedureregler følges ved indgåelse af aftalen om ret til at virke som operatør af ladepunkter. Ved gennemførelse af EU-udbud i overensstemmelse med de for aftalen relevante udbudsregler vil kravet om markedsvilkår efter lovforslagets § 3, stk. 1, i udgangspunktet være opfyldt. Dette vil også gælde for aftaler, som indgås på baggrund af EU-udbud, selvom de har et økonomisk omfang på mindre end den relevante tærskelværdi.

Hvis aftalen om ret til at virke som operatør af ladepunkter har et økonomisk omfang, som falder under de relevante tærskelværdier, og som dermed ikke er udbudspligtig efter reglerne om EU-udbud, kan det på anden vis sikres, at aftalen indgås på markedsvilkår.

Transportministeren er efter bestemmelsens stk. 4 bemyndiget til at fastlægge nærmere regler om indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter, herunder om hvordan markedsvilkårene skal sikres.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke regulere, hvorvidt og i hvilket omfang eksisterende kontrakter om ret til at virke som operatør af ladepunkter vil kunne kræves genforhandlet i anledning af introduktionen af bestemmelsen. Dette vil afhænge af den konkrete aftale og de aftaleretlige regler i øvrigt. Nye aftaler vil dog skulle indgås på de markedsvilkår, der følger af den foreslåede bestemmelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 20.

Med bestemmelsen vil det offentlige ved aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter også kunne stille krav til bl.a. serviceniveau.

Baggrunden herfor er at sikre, at det offentlige kan opstille betingelser for retten til at virke som operatør af ladepunkter. Det offentlige vil således eksempelvis kunne stille krav til et ladepunkts funktionalitet, som kan være ønskværdig på den konkrete placering. Det kan således være formålstjeneligt at stille krav om kapacitet, mulighed for lynladning, antal ladepunkter i den enkelte ladestation, garanteret oppetid m.v. på nogle placeringer, mens dette ikke vil være relevant ved andre placeringer.

Forvaltningsmyndigheder skal ved fastlæggelsen af de konkrete krav til aftalen sikre sig, at kravene overholder det almindelige forvaltningsretlige princip om saglig forvaltning, som medfører et forbud mod varetagelse af private hensyn, krav om overholdelse af ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet samt krav til generel økonomisk forsvarlig forvaltning.

Hvis retten til at virke som operatør af ladepunkter bliver tildelt efter en procedure i medfør af de almindelige udbudsregler, vil de almindelige udbudsreglers bestemmelser om kravsstillelse finde anvendelse i tillæg til dette.

Det følger af vejlovens § 77, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren. Bestemmelsen udgør, for så vidt angår offentlige vejarealer, en lovfæstelse af det almindelige ulovfæstede gæsteprincip.

Det fremgår af bemærkningerne til vejlovens § 77, stk. 1, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 20 som fremsat, side 66, at udgangspunktet for tilstedeværelsen af ledninger i vejareal er, at ledningsejeren har fået tilladelse til vederlagsfrit at placere sine ledninger mv. i eller over vejarealet. Til gengæld skal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder på sine ledninger i eller over vejarealet, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Gæsteprincippet vil som udgangspunkt gælde for statens og kommunalbestyrelsens aftaler med operatører af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter på statslige eller kommunale veje. Staten eller kommunalbestyrelsen vil dog i aftalen kunne fravige gæsteprincippet helt eller delvis, jf. vejlovens § 77, stk. 2, hvorefter vejlovens § 77, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller i forbindelse med ekspropriation.

Gæsteprincippet vil endvidere principielt gælde på ulovbestemt grundlag for offentligt ejede arealer, der ikke er omfattet af vejlovens § 77, medmindre andet er aftalt.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 2, kan aftaler om ret til at virke som operatør af ladepunkter efter stk. 1 maksimalt indgås for en periode af 10 år, dog 15 år, når hensyn til ekstraordinære investeringer i infrastruktur taler herfor.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en regelmæssig og åben sondering af markedet for operatører af ladepunkter. Det almindelige aftaleretlige udgangspunkt er, at det er op til aftalens parter at fastlægge den mest hensigtsmæssige varighed af kontrakten, og bestemmelsen udgør dermed en begrænsning af den almindelige aftalefrihed. Begrænsningen er begrundet i et ønske om at sikre, at lokationer for ladepunkter ikke tildeles og fastlåses til én bestemt operatør i længere perioder ud over 10 eller 15 år, for så vidt angår lokationer med behov for ekstraordinære investeringer.

For at sikre størst mulig udbredelse af offentligt tilgængelige ladepunkter kan det i visse tilfælde være nødvendigt at indgå aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter, som har en varighed på mere end 10 år af hensyn til afskrivning af investeringer. Det er formålet med bestemmelsen, at det kan være muligt at indgå aftaler med en varighed på op til 15 år, hvis det er nødvendigt for, at operatørens nødvendige investeringer i forbindelse med etableringen og driften af ladepunktet kan afskrives. Det kan eksempelvis være tilfældet ved yderområder med lav omsætning eller ved behov for særligt komplicerede og omkostningstunge tekniske løsninger på det konkrete areal. I denne sammenhæng vil der ofte skulle mindre til at karakterisere investeringer i infrastruktur som ekstraordinære i yderområder eller andre steder, hvor det er mindre fordelagtigt for markedet at etablere infrastrukturen.

Da udvidelsen af perioden efter 10 år op til 15 år er begrundet i de nødvendige investeringer, kan udvidelsen af den konkrete aftaleperiode ikke overstige det antal år, som konkret er nødvendigt for afskrivningen af de nødvendige investeringer. Der skal således være proportionalitet mellem antal år efter 10 år og den nødvendige investering.

Hovedparten af de aktiver, som operatøren af ladepunkter vil skulle investere i, vil således kunne afskrives inden for de angivne tidsfrister, men hensynet til afskrivning af investeringer i det kollektive forsyningsnet ville dog kunne tilsige en længere tidshorisont end de foreslåede 10 år og 15 år. Hensynet til at sikre konkurrencen mellem operatører af ladepunkter tilsiger dog omvendt, at tidshorisonten ikke bliver for lang, hvorfor Transportministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte tidshorisonten til som udgangspunkt 10 år, dog højest 15 år.

Hvis operatørens etablering af ladepunkter indebærer installationen af udstyr eller arbejder, hvis afskrivningsperiode er ud over den i § 3, stk. 2, angivne maksimale varighed, såsom eksempelvis nedgravede kabler, kan aftalen om ret til at virke som operatør af ladepunkter, i det omfang det er i overensstemmelse med reglerne om offentlige indkøb, regulere en overtagelse af dette ikke fuldt afskrevne udstyr ved aftalens ophør. Ligeledes vil det kunne være en mulighed at stille vilkår om den eventuelle efterfølgende operatørs overtagelse af det pågældende udstyr imod betaling af den afskrevne værdi til den oprindelige operatør. Denne overtagelse vil i givet fald også skulle reguleres i aftalen med den nye operatør.

Bestemmelsen angiver den maksimale varighed, som er mulig for de enkelte aftaler. Hvis den øvrige lovgivning i form af eksempelvis udbudsreglerne, herunder koncessionsdirektivet, foreskriver en kortere varighed, dispenserer denne bestemmelse ikke for den kortere varighed, som således vil være den gældende maksimale varighed for den konkrete aftale.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 3, bestemmes det, at den offentlige ordregiver skal sikre, at de priser, som operatøren opkræver fra brugeren, er rimelige og ikkediskriminerende.

Det følger af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, at medlemsstaterne sørger for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Kravet om, at priserne skal være let og klart sammenlignelige og gennemsigtige, er i dag implementeret i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11.

Med forslaget til § 3, stk. 3, skal ordregiveren ved aftaleindgåelse efter stk. 1 sikre sig, at de priser, som operatøren opkræver fra brugerne, er rimelige og ikkediskriminerende. Det vil dermed være den offentlige ordregiver, der ved aftaleindgåelsen skal sikre sig, at operatørens priser er rimelige og ikkediskriminerende, herunder ved i aftalen at indføje de standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser, der påtænkes fastsat efter lovforslagets § 3, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse udgør således en implementering af kravet om rimelige og ikkediskriminerende priser i AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, for så vidt angår aftaler om etablering af ladepunkter og ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer.

Det er hensigten, at det nærmere fastlægges, hvad der forstås ved rimelige og ikkediskriminerende priser ved udmøntning af den foreslåede § 3, stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 4, fastsættes det, at transportministeren fastsætter regler om indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter, jf. stk. 1, herunder om hvordan markedsvilkår opnås, herunder om obligatorisk annoncering eller udbud, ved indgåelse af aftaler om ret til at virke som operatør af ladepunkter i henhold til stk. 1, samt om standardvilkår for aftaler og standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser efter stk. 3.

Med bestemmelsen vil transportministeren kunne fastsætte en eller flere specifikke procedurer, som ordregivere, der indgår aftale om retten til at virke som operatør af ladepunkter, skal anvende til at fastlægge de krævede markedsvilkår i henhold til stk. 1.

Transportministeren vil efter bemyndigelsen kunne regulere, hvilke metoder der skal benyttes til fastsættelse af de markedsvilkår, som er krævet i medfør af stk. 1.

Transportministeren vil således kunne regulere, om der skal være krav om obligatorisk tilbudsindhentning eller annoncering samt i givet fald, hvor en annoncering skal offentliggøres. Den obligatoriske procedure kan i givet fald gøres afhængig af aftalens forventede økonomiske omfang. Det vil samtidigt være muligt at indføre en nedre grænse for, hvornår der er pligt til at følge en bestemt procedure, således at aftaler af begrænset omfang undtages pligten til annoncering. Dette vil dog ikke kunne undtage en aftale fra anden udbudspligt i medfør af anden lovgivning. Der vil ligeledes kunne fastsættes regler for, hvilke forhold der må evalueres på i forbindelse med indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter, herunder om aftalerne skal indgås til laveste pris, om der også må tages hensyn til kvaliteten sammen med prisen, eller om ordregiver har valgfrihed mellem tildelingskriterierne.

Herudover vil transportministeren kunne fastlægge nærmere regler for, hvilket materiale som skal være en del af annonceringen, samt hvor lang tilbudsfristen som minimum skal være.

Bestemmelsen bemyndiger endvidere transportministeren til at fastsætte regler om standardvilkår, som skal anvendes ved aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter.

Bestemmelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler om anvendelsen af bestemte standardvilkår ved kontraktindgåelser om retten til at virke som operatør af ladepunkter. Det forventes, at standardvilkårene vil blive optaget som bilag til reglerne og vil blive udarbejdet af Transportministeriet. Ved at fastsætte, at bestemte standardvilkår skal bruges for aftalerne, sikres det, at der er gennemsigtighed, ensartethed og forudsigelighed for markedet i forhold til de overordnede, samt visse væsentlige specifikke, kontraktvilkår for aftalerne om retten til at virke som operatører af ladepunkter på tværs af de udbydende offentlige myndigheder og selskaber. Markedsaktører, som vil deltage i konkurrencen om retten til at virke som operatør af ladepunkter, vil således blive præsenteret for de samme overordnede kontraktuelle rammer, uanset om det eksempelvis er kommune A eller B, som står for annonceringen eller udbuddet af den konkrete aftale.

Det er intentionen, at standardvilkårene ikke skal være udtømmende for indholdet af aftalerne, men derimod alene skal indbefatte væsentlige elementer, såsom standardkrav om rimelige og ikkediskriminerende priser, som ordregiveren er forpligtet til at sikre efter lovforslagets § 3, stk. 3. Det er således intentionen, at de enkelte ordregivere vil bibeholde muligheden for selv at fastlægge nærmere specifikke og nødvendige vilkår i deres aftaler, så længe vilkårene samt de overordnede rammer fastlagt i standardbetingelserne består, og at de enkelte vilkår er inden for de almindelige offentligretlige rammer som refereret i bemærkningerne til § 3, stk. 1.

Det er i forbindelse med Aftale om regulering af ladestandermarkedet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet af 28. oktober 2021 aftalt, at de standardvilkår, som skal medvirke til at sikre rimelige og ikkediskriminerende priser for opladning af elektriske køretøjer på offentligt tilgængelige ladepunkter, vil blive udarbejdet på baggrund af et analysearbejde med inddragelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Udmøntning af disse regler vil ske i form af en bekendtgørelse.