LBK nr 185 af 08/05/1969
Skatteministeriet
Bekendtgørelse af Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat). § 17
Skatten af overskydende indkomst beregnes med 30 pct. Forinden beregningen afrundes indkomsten nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 2._ Skatten forfalder til betaling med en tredjedel af beløbet den 1. i hver af månederne september, oktober og november 1971 med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Ophører skattepligten ved død eller fraflytning i tiden fra den 1. april til den 31. oktober 1971, forfalder den eller de resterende rater til betaling straks. Udgør skatten af overskydende indkomst under 200 kr., opkræves den ikke. I øvrigt anvendes de regler, der gælder for skatteåret 1969-70, med hensyn til forretning og opkrævning af skatten, dog at opkrævningen foretages af den kommune, i hvilken den skattepligtige skal ansættes til statsskat for indkomståret 1970. Kommunerne indbetaler den statskassen tilfaldende andel af skatten senest den 15. december 1971. _