Herved bekendtgøres lov nr. 122 af 15. april 1964 om, hvilket lands retsregler der skal anvendes på løsørekøb af international karakter med den ændring, der følger af lov nr. 188 af 9. maj 1984, § 3.
Denne lov finder anvendelse på løsørekøb af international karakter.
Stk. 2._ Loven gælder dog ikke _
a. køb af registreret skib eller luftfartøj.
b. køb af værdipapirer.
c. salg som led i en tvangsfuldbyrdelse eller i øvrigt ved rettens foranstaltning.
d. forbrugerkøb, jfr. købelovens § 4 a.
Stk. 3._ Med køb ligestilles aftale om levering af løsøregenstande, som først skal tilvirkes, hvis de nødvendige materialer skal ydes af den, der skal levere genstanden. _
Loven finder ikke anvendelse på spørgsmål om parternes evne til at indgå retshandler, aftalens form eller købets retsvirkninger for andre end parterne.
Køber og sælger kan vedtage, at købet skal være undergivet et bestemt lands retsregler. Vedtagelsen skal ske ved udtrykkelig bestemmelse eller utvetydigt fremgå af aftalen. Andre spørgsmål om, hvorvidt parterne gyldigt har vedtaget anvendelse af et bestemt lands retsregler, bedømmes efter dette lands regler.
Har parterne ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3 vedtaget anvendelse af et bestemt lands regler, gælder reglerne i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen. Modtages bestillingen ved et sælgeren tilhørende forretningssted, gælder reglerne i det land, hvor forretningsstedet er beliggende.
Stk. 2._ Reglerne i det land, hvor køberen har bopæl, eller hvor det forretningssted, hvorfra bestillingen er afgivet, er beliggende, finder dog anvendelse, såfremt sælgeren eller hans repræsentant har modtaget bestillingen i dette land. _
Stk. 3._ For køb på børs eller auktion gælder reglerne i det land, hvor børsen eller auktionen afholdes. _
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
En udenlandsk retsregel finder ikke anvendelse, såfremt den er uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af justitsministeren. (* 1).
----------
I lov nr. 188 af 9. maj 1984 fastsættes i § 4, at den ændring, som angår § 1, stk. 2, litra d, træder i kraft den 1. juli 1984 og finder anvendelse på køb, som er indgået efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 188 af 9. maj 1984 indeholder endvidere følgende bestemmelse:
JUSTITSMINISTERIET, DEN 24. OKTOBER 1986
ERIK NINN-HANSEN
/Ingrid Gormsen
Officielle noter
(* 1) Loven trådte i kraft den 1. september 1964, jfr. bekendtgørelse nr. 225 af 3. juli 1964.