LBK nr 62 af 19/01/2024
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bekendtgørelse af lov om hold af dyr § 70
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
undlader at tilkalde dyrlæge efter § 27,
-
overtræder § 14, stk. 3, § 16, stk. 1, §§ 18, 28 eller 42, § 44, stk. 1, 1. pkt., § 48 eller § 51,
-
undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 4, stk. 3, § 12, stk. 1, § 30, stk. 1, 3 eller 4, § 30 a, stk. 1, eller §§ 32, 47, 48 eller 63,
-
undlader at efterkomme påbud om en supplerende veterinærfaglig vurdering efter § 34 b, stk. 1, påbud om reduktion af den maksimale belægningsgrad efter § 34 c, stk. 1, eller påbud om veterinærfaglig rådgivning efter § 34 d, stk. 1,
-
uden tilladelse, godkendelse, anmeldelse eller registrering udøver virksomhed som omhandlet i § 7, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 8, stk. 1, eller § 13, stk. 1,
-
uden autorisation udøver virksomhed som omhandlet i § 45, stk. 1,
-
undlader at stille bistand til rådighed efter § 59,
-
undlader at give oplysninger efter § 59,
-
behandler dyr med receptpligtige lægemidler, uagtet vedkommende er frakendt retten efter § 68, eller
-
ejer eller holder dyr, uagtet vedkommende er frakendt retten hertil efter § 69.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er
-
forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
-
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der for forhold omfattet af §§ 47, 48 eller 51 eller regler udstedt i medfør heraf ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til dyreholdets størrelse.
Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.