LBK nr 62 af 19/01/2024
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bekendtgørelse af lov om hold af dyr § 25
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udarbejder 4 lister over smitsomme sygdomme, hvoraf liste 1 og 2 omfatter henholdsvis alvorlige og mindre alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme, og liste 3 og 4 omfatter henholdsvis sygdomme, der bekæmpes, fordi de er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, og sygdomme, der bekæmpes, fordi de er af produktionsmæssig betydning.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om hold af dyr § 25
RetsinformationBestemmelsen erstatter § 3 i lov om sygdomme og infektioner hos dyr. De foranstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med sygdomme, omfatter principielt alle sygdomme og sygelige tilstande, der kan ramme dyr. Det er uden betydning, hvorledes sygdommen er opstået. Det vil sige, at udover de smitsomme sygdomme er også arvelige, miljø- og produktionsbaserede sygdomme, sygdomme, der er forårsaget af toksiske stoffer (forgiftninger) eller parasitter, samt sygdom forårsaget af radioaktiv forurening omfattet. Endelig er zoonoser omfattet, dvs. sygdomme og infektioner, der som f.eks. tuberkulose og rabies eller salmonella kan overføres mellem dyr og mennesker.
Det er uden betydning, hvordan sygdommen giver sig udslag. Der vil således også være hjemmel til indgreb over for sygdomme, hvis tilstedeværelse alene kan konstateres i laboratorium. Der kan være grund til at gribe ind over for sådanne sygdomme, som ikke giver egentlig sygdomsudbrud i besætningen, bl.a. fordi sådanne laboratoriereaktioner kan være uønskede i eksportmæssig sammenhæng, eller fordi smitstoffer, som giver anledning til laboratoriereaktionerne, kan udvikle sig på en uhensigtsmæssig måde og således antage en alvorlig karakter med et ændret sygdomsmønster. Ved andre sygdomme, som normalt giver anledning til kliniske symptomer, kan det forekomme, at infektioner hos nogle dyr forløber så ubemærket, at de kun kan erkendes ved laboratorieundersøgelse. Og i disse tilfælde må der være muligheder for at gribe ind, idet disse dyr (sunde smittebærere) kan huse smitstoffer og bringe det videre til andre dyr eller for zoonosers vedkommende til mennesker.
Særlig opmærksomhed er der omkring de smitsomme sygdomme, og de fleste foranstaltninger, der iværksættes mod sygdomme, drejer sig om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme. De smitsomme sygdomme, som det offentlige har deltaget i foranstaltninger imod, har i den gældende lov om sygdomme og infektioner hos dyr været optaget på bilag til selve lovteksten. Bilagene kunne dog ændres af ministeren i overensstemmelse med sygdomssituationen i Danmark og i udlandet. Det foreslås, at disse bilag flyttes over i en bekendtgørelse, som udstedes af ministeren efter sædvanlig bemyndigelse. Der foreslås som hidtil 4 lister, som vil dække følgende grupper af sygdomme:
Liste 1, der omhandler anmeldelse af sygdomme i henhold til § 27 og § 28, stk. 2.
Liste 2, der omhandler anmeldelse af sygdomme i henhold til § 27 og § 28, stk. 3.
Liste 3, der omhandler bekæmpelse efter § 30 af sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning.
Liste 4, der omhandler bekæmpelse efter § 30 af sygdomme, der alene er af produktionsmæssig betydning.
Der foreslås som hidtil ikke ved bekæmpelsesforanstaltningerne skelnet mellem ondartede og mildere smitsomme sygdomme, idet dette i praksis har vist sig uhensigtsmæssigt. Vurderingen af en sygdoms betydning, herunder hvilke bekæmpelsesforanstaltninger, der bør vælges, kan skifte. Ved anmeldelsesreglerne skelnes derimod mellem alvorlige og mindre alvorlige sygdomme.
Opdelingen i grupper hviler på vurdering af bl.a. sygdommenes tendens til spredning og betydning ved international handel, samt hvilke foranstaltninger, der allerede ved mistanke bør iværksættes med henblik på af hindre yderligere smittespredning. Dette kommer bl.a. til udtryk i bestemmelsen i § 28 om dyrlægers pligter.
Sygdommene foreslås i listerne, som i de gældende bilag, anført under den dyreart, som sædvanligvis angribes af sygdommen, men det skal fremhæves, at visse af sygdommene tillige kan angribe andre dyrearter, og at de er underlagt lovforslagets bestemmelser, herunder anmeldepligt i henhold til § 28, stk. 2 og 3, uanset hvilken dyreart, herunder vildtlevende dyr, der mistænkes for at være angrebet af sygdommen eller hos hvilken sygdommen diagnosticeres. Det kan f.eks. nævnes, at kvægpest, der er opført som en kvægsygdom, kan inficere svin, således at disse kan spille en rolle ved smittespredning.
Det Internationale Bureau for Dyresundhed, O.I.E. (Office International des Epizooties) er en international organisation omfattende omkring 164 lande, hvis væsentligste formål er at indsamle og formidle information vedrørende visse smitsomme dyresygdomme specielt med henblik på at hindre sygdomme i at brede sig fra land til land ved handel med levende dyr eller animalske produkter. Et væsentligt grundlag herfor er medlemslandenes pligt til rapportering ved sygdomsudbrud.
O.I.E. har opstillet sygdommene i en gruppe A og en gruppe B, der i det væsentligste genfindes i de nævnte lister 1 og 2, der dog har enkelte nationalt begrundede tilpasninger.
På liste 3 og 4 vil der, svarende den til det gældende bilag 2, blive foretaget en opdeling af sygdomme med henblik på, at listerne kan fungere som referenceramme for en række bekendtgørelser om bekæmpelses- og forebyggelsesforanstaltninger.