Gældende

LBK nr 327 af 23/03/2024

Transportministeriet

Bekendtgørelse af lov om godskørsel § 6

Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen, herunder i udlandet.

Stk. 2. Tilladelsen skal udnyttes af den virksomhed, der har opnået denne, og den kan hverken helt eller delvis overgå til andre.

Stk. 3. En ansøger eller en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 1, skal enten

følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på denne lovs område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område,
være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller
være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på denne lovs område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Stk. 4. En ansøger eller en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 2 og 3, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Stk. 5. Transportministeren kan indsamle og behandle oplysninger fra eIndkomst, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynet, herunder til identifikation af tilladelsesindehavere til brug for målretning af tilsynet.

Stk. 6. Tilladelsesindehaveren skal efter anmodning fra transportministeren indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 3, nr. 1, eller stk. 4.

Stk. 7. Uenighed om en kollektiv overenskomsts faglige gyldighedsområde, jf. stk. 3, nr. 2, behandles fagretligt i overensstemmelse med gældende regler herfor.

Stk. 8. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om en tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.

Stk. 9. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en transportleder ansat i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1, 2 eller 3.

Gældende§ 6

Retsinformation

Lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport)

Dato

26. marts 2025

Ministerium

Transportministeriet

Kort navn

LOV nr 306 af 25/03/2025

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -17,27 +17,23 @@
 samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører,
 der er indgået af de på denne lovs område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske
 område.
 Stk. 4.
 En ansøger eller en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 2 og 3, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
 chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
 Stk. 5.
 Transportministeren kan indsamle og behandle oplysninger fra eIndkomst, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
-tilsynet, herunder til identifikation af tilladelsesindehavere til brug for målretning af tilsynet.
 Stk. 6.
-Tilladelsesindehaveren skal efter anmodning fra transportministeren indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en
 overenskomst omfattet af stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om
 løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 3, nr. 1, eller stk. 4.
 Stk. 7.
 Uenighed om en kollektiv overenskomsts faglige gyldighedsområde, jf. stk. 3, nr. 2, behandles fagretligt i overensstemmelse med
 gældende regler herfor.
 Stk. 8.
-Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om en tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
-Stk. 9.
-Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en transportleder ansat i en virksomhed med tilladelse efter § 1,
-stk. 1, 2 eller 3.

 samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører,
 der er indgået af de på denne lovs område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske
 område.
 Stk. 4.
 En ansøger eller en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 2 og 3, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
 chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
 Stk. 5.
 Transportministeren kan indsamle og behandle oplysninger fra eIndkomst, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
+tilsynet, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af tilsynet.
 Stk. 6.
+Virksomheden skal efter anmodning fra transportministeren indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en
 overenskomst omfattet af stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om
 løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 3, nr. 1, eller stk. 4.
 Stk. 7.
 Uenighed om en kollektiv overenskomsts faglige gyldighedsområde, jf. stk. 3, nr. 2, behandles fagretligt i overensstemmelse med
 gældende regler herfor.
 Stk. 8.
+Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om en virksomheds afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.

Ændringer

Nr 14:	I § 6, stk. 5, ændres »tilladelsesindehavere« til: »virksomheder«.
Nr 15:	I § 6, stk. 6, ændres »Tilladelsesindehaveren« til: »Virksomheden«.
Nr 16:	I § 6, stk. 8, ændres »tilladelsesindehavers« til: »virksomheds«.
Nr 17:	§ 6, stk. 9, ophæves.

Forarbejder

Til nr. 17

Det følger af den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 1, at personkredsen, der må udføre national godskørsel for fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, er afgrænset til de chauffører, der fremgår af bestemmelsens stk. 1 og 2.

Personkredsen omfatter efter stk. 1, nr. 1, indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til. Efter stk. 1, nr. 2, omfatter personkredsen desuden chauffører ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, jf. § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for EU eller EØS. Chauffører ansat i andre virksomheder, herunder danske eller udenlandske datterselskaber inden for samme koncern eller lignende, er ikke omfattet af personkredsen og må derfor ikke anvendes.

Det følger af den gældende § 6 a, stk. 2, at reglerne for udførelse af godskørsel for fremmed regning og godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed ligeledes gælder for indehavere af en tilladelse til godskørsel for fremmedregning efter § 1, stk. 2, dog således, at der sondres mellem en godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomheder med tilladelser udstedt i henhold til henholdsvis § 1, stk. 1 og § 1, stk. 2.

Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egenkapitalens størrelse for godkørsels for fremmed regning efter § 1, stk. 1 og godkørsels for fremmed regning efter § 1, stk. 2. Eksempelvis forskellige uddannelseskrav for vognmændenes faglige kvalifikationer.

Det følger af § 6 a, stk. 2, at godskørsel for fremmed regning med tilladelser til varebiler kan udføres af enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Virksomheder etableret i andre EU-lande, som har tilladelse til vejtransport efter forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, er ikke omfattet af bestemmelsen om anvendelse af chaufførvikarer. Der kan ikke stilles sådanne krav til udenlandsk etablerede vognmandsvirksomheder, der udfører international godstransport, herunder cabotagekørsel, på det danske territorium, idet dette ville være i strid med EU-reglerne om den frie udveksling af tjenesteydelser. Der stilles således ikke krav til udenlandske tilladelsesindehavere ved kørsel her i landet.

I henhold til den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 3, 1. pkt., kan det i tilslutning til en fællesskabstilladelse til godskørsel for fremmed regning i medfør af § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for EU eller EØS godkendes, at tilladelsesindehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til godskørsel for fremmed regning. Godkendelse i henhold til stk. 3 omfatter desuden udlejning af chauffører til at udføre erhvervsmæssig personbefordring.

For at opnå godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed er det en betingelse, at virksomheden er indehaver af en fællesskabstilladelse, idet godkendelsen udstedes i tilslutning til en tilladelse i medfør af § 1, stk. 1. Godkendelse udstedes med gyldighed som fællesskabstilladelsen. Det er blandt andet en betingelse, som følge af kravet om fællesskabstilladelse, at virksomheden løbende og regelmæssigt råder over et eller flere indregistrerede eller godkendte køretøjer til effektivt og vedvarende at kunne forvalte sine transporter. Herved stilles der krav om, at den virksomhed, der ønsker at opnå godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed, skal være i drift og udøve reel vejtransportvirksomhed. Det er således ikke muligt at drive rene chaufførvikarvirksomheder på grund af etableringskravets nuværende ophæng i fællesskabstilladelsen.

Der er tale om en national ordning, da der ikke stilles krav til chaufførvikarvirksomheder i EU-retten. Forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (herefter godsforordningen) regulerer alene kravene til og forholdene for indehavere af fællesskabstilladelser til godskørsel for fremmed regning.

I henhold til den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 4, kan der i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning i medfør af § 1, stk. 2 eller 3, opnås godkendelse til, at tilladelsesindehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning i varebil.

Det blev i forbindelse med implementeringen af tilladelsesordningen for varebiler efter § 1, stk. 2, vedtaget, at reglerne for chaufførvikarvirksomhed i godskørselsloven også skulle omfatte udlejning af chauffører, der udfører denne type af godskørsel for fremmed regning. Der sondres derfor mellem godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i henhold til tilladelse til godskørsel for fremmed regning efter henholdsvis § 1, stk. 1 og § 1, stk. 2, på baggrund af de forskelle der er til kravene for opnåelse og opretholdelse af de to tilladelsestyper.

For at opnå godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed er det en betingelse, at virksomheden er indehaver af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebil, idet godkendelsen gives i tilslutning til en tilladelse i medfør af § 1, stk. 2 eller 3. Godkendelse udstedes med gyldighed som tilladelsen til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk. 2 og 3.

I henhold til godskørselslovens § 6, stk. 3, er det en betingelse for at opnå og opretholde en fællesskabstilladelse efter § 1, stk. 1, at de krav om chaufførernes løn- og arbejdsvilkår, som fremgår af bestemmelsen, til enhver tid er opfyldt. Godkendelse til chaufførvikarvirksomheder gives i tilslutning til en tilladelse efter § 1, stk. 1, og derfor er chaufførvikarvirksomheder også omfattet af § 6, stk. 3.

Det følger af § 6, stk. 3, at en ansøger eller en indehaver af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 1, enten skal

følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Det følger af den gældende tilladelsesordning for chaufførvikarvirksomheder, at godkendelse til erhvervsmæssigt at udleje chauffører til varebilskørsel efter § 1, stk. 2, alene kan udstedes til en tilladelsesindehaver, , da godkendelsen kun kan gives i tilslutning til en vejtransporttilladelse efter § 1, stk. 2 og 3. En chaufførvikarvirksomhed, der udlejer chauffører til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk. 2 og 3, er derfor også omfattet af § 6, stk. 4.

Det følger af § 6, stk. 4, at en ansøger eller en indehaver af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 2 eller 3, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

I henhold til den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 5, skal en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til gældende stk. 3, opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, vedrørende overenskomstforhold, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område for en virksomhed, der er etableret i Danmark.

Indehavere af en fællesskabstilladelse, som er udstedt i et andet EU eller EØS-land end Danmark, kan opnå godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i tilslutning til fællesskabstilladelsen. Virksomheden skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse, foruden fællesskabstilladelsen, dokumentere at have en kvalificeret transportleder og tilkendegive at være indforstået med at aflønne de chauffører, der udfører godskørsel i Danmark, i overensstemmelse med de retningsgivende overenskomster. De skal desuden stille dokumentation for opfyldelse af kapitalkravet, og den godkendte transportleder skal være kvalificeret i overensstemmelse med § 12 i godskørselsbekendtgørelsen, herunder i nogle tilfælde have gennemgået og bestået et vikarudlejningskursusmodul, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.

Det følger af den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 6, at en virksomhed omfattet af stk. 5 efter anmodning fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.

Det følger således af den gældende bestemmelsen, at virksomheden skal følge og efter anmodning fra transportministeren dokumentere, at den er omfattet af en overenskomst omfattet af lovens § 6, stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1, når virksomhedens chauffører er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog.

Det følger derudover af den gældende § 6 a, stk. 3, at tilladelsen til chaufførvikarvirksomhed kan gives i tilslutning til en tilladelse efter § 1, stk. 1. I det godkendelsen følger tilladelsen efter § 1, stk. 1, er der mulighed for at indhente dokumentation i § 6, stk. 6 om overholdelse af kravet i § 6, stk. 3.

Det følger endvidere af den gældende § 6 a, stk. 4, at tilladelsen til chaufførvikarvirksomhed kan gives i tilslutning til en tilladelse efter § 1, stk. 2 og 3. Eftersom godkendelsen følger tilladelsen efter § 1, stk. 2 eller 3, er der mulighed for at indhente dokumentation i § 6, stk. 6, om overholdelse af kravet i § 6, stk. 4.

Ifølge den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 7, finder bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse for godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed i henhold til gældende stk. 3, vedrørende udlejning af chauffører til kørsel i lastbil, og stk. 4, vedrørende udlejning af chauffører til kørsel i varebil. Godkendelse til erhvervsmæssigt at udleje chauffører, følger i det hele vejtransporttilladelsen, idet godkendelsen udstedes i tilslutning til virksomhedens tilladelse til kørsel i varebil, lastbil eller bus.

Det følger af den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 8, at transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse i henhold til stk. 3, vedrørende udlejning til kørsel i lastbil, og stk. 4, vedrørende udlejning til varebilskørsel, og om krav til dokumentation i henhold til stk. 6 vedrørende virksomhedens overenskomstforhold.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at national godskørsel for fremmed regning, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, må kun udføres af 1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller 2) en chauffør ansat hos en virksomhed, der efter stk. 2 eller 3 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at godskørsel for fremmed regning kan udføres af tilladelsesindehaveren eller en ansat hos denne, samt en ansat hos en virksomhed godkendt til drive chaufførvikarvirksomhed efter stk. 2 eller stk. 3. Bestemmelsen vil medføre, at en virksomhed kun kan anvende de virksomheder, der fremgår af stk. 1, nr. 1 og 2. Det følger dermed, at virksomheden ikke kan anvende chauffører ansat i andre virksomheder, herunder danske eller udenlandske datterselskaber.

Det foreslås desuden at sammenskrive stk. 1, nr. 2, og det gældende stk. 2. Det vil medføre, at en chauffør, der er ansat hos en virksomhed, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører til godskørsel for fremmed regning i henhold til den foreslåede stk. 2, vil kunne udføre national godskørsel for fremmed regning, med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2. Forslaget vil desuden medføre, at en chauffør, der er ansat hos en virksomhed, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører til godskørsel for fremmed regning i varebil, i henhold til den foreslåede stk. 3, vil kunne udføre national godskørsel for fremmed regning, med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2.

Det foreslåede vil derudover medføre, at der i loven anvendes den samme terminologi som i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet.

I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller kreds af personer uden status som juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv har status som juridisk person eller er undergivet en myndighed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæssigt øjemed.

Den sproglige forenkling vil tydeliggøre, at godskørselslovens bestemmelser også gælder for de godkendte chaufførvikarvirksomheder, der i henhold til de forslag, der relaterer sig til chaufførvikarordningen, jf. herom nedenfor, ikke er indehaver af en vejtransporttilladelse.

I sammenligning med de gældende bestemmelser i § 6 a, stk. 1 og 2, er der tale om en videreførelse af gældende ret, idet den foreslåede nyaffattelse af § 6 a, stk. 1, vil svare til en sammenskrivning af gældende stk. 1 og stk. 2.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 2, 1. pkt., at den virksomhed, der erhvervsmæssigt udlejer chauffører til godskørsel for fremmed regning med et motorkøretøj eller et vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg., skal godkendes hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal opfyldes færre krav i forbindelse med opnåelse og opretholdelse af en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed. Det indebærer, at der ikke vil være krav om, at chaufførvikarvirksomheder, der godkendes i henhold til foreslåede stk. 2, skal være indehavere af en fællesskabstilladelse, have indregistrerede motorkøretøjer, dokumentere opfyldelse af kapitalkravet og opfylde kravet om maksimal gæld til det offentlige, der i sin helhed foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3-4 og 8-11. Chaufførvikarvirksomheder vil derudover ikke skulle have en godkendt transportleder, hvis der ikke udføres vejtransport i virksomheden, der kræver en fællesskabstilladelse efter forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet. Forslaget vil desuden medføre, at hvis virksomheden ikke udfører tilladelseskrævet kørsel, vil virksomheden ikke være omfattet af en vandelsvurdering efter godskørselslovens § 3, stk. 6, idet vandelsvurderingen relaterer sig til opnåelse og opretholdelse af selve fællesskabstilladelsen. Det vil derfor være muligt at drive egentlig vikarvirksomhed, idet godkendelsen ikke vil kræve samtidig drift af vejtransportvirksomhed.

Chaufførvikarvirksomheder vil fortsat skulle opfylde de betingelser, der relaterer sig til chaufførernes løn- og arbejdsvilkår. Det vil stadig være muligt at drive chaufførvikarvirksomhed på et bredt grundlag, idet en godkendelse i medfør af det foreslåede stk. 2, vil give virksomheden mulighed for erhvervsmæssigt at udleje chauffører til både godskørselsvirksomheder, buskørselsvirksomheder og varebilsvirksomheder. Ejeren af en personligt drevet chaufførvikarvirksomhed vil fortsat ikke kunne udleje sig selv, da godkendelsen alene giver mulighed for at udleje ansatte chauffører.

Det foreslås i § 6 a, stk. 2, 2. pkt., at godkendelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år.

Forslaget vil medføre, at en godkendelse til chaufførvikarvirksomhed fortsat skal udstedes med en gyldighed på indtil 10 år, som ligeledes er gyldighedsperioden for fællesskabstilladelser.

Det foreslås i § 6, stk. 2, 3. pkt., at fastsætte, at godkendelsen også omfatter udlejning af chauffører til udførelse af erhvervsmæssig personbefordring efter buskørselslovens § 1, stk. 1.

Det vil medføre, at en godkendt chaufførvikarvirksomhed efter godskørselsloven ligeledes kan udleje chauffører til en virksomhed, der udfører erhvervsmæssig personbefordring efter buskørselsloven. Muligheden for at udleje til buskørselsvirksomheder er en videreførelse af den gældende § 6 a, stk. 3.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 3, at fastsætte, at den virksomhed, der til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk. 2, udlejer chauffører erhvervsmæssigt, skal godkendes hertil. Godkendelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal opfyldes færre krav i forbindelse med opnåelse og opretholdelse af en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed. Det indebærer, at der ikke vil være krav om, at chaufførvikarvirksomheder, der godkendes i henhold til foreslåede stk. 3, skal være indehavere af en vejtransporttilladelse, have indregistrerede motorkøretøjer, dokumentere opfyldelse af kapitalkravet og opfylde kravet om maksimal gæld til det offentlige, der i sin helhed foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3-4 og 8-11. Chaufførvikarvirksomheder vil derudover ikke skulle have en godkendt transportleder, hvis der ikke udføres tilladelseskrævende vejtransport i virksomheden. Forslaget vil desuden medføre, at hvis virksomheden ikke udfører tilladelseskrævet kørsel, vil virksomheden ikke være omfattet af en vandelsvurdering efter godskørselslovens § 3, stk. 6, idet vandelsvurderingen relaterer sig til opnåelse og opretholdelse af selve vejtransporttilladelsen.

Chaufførvikarvirksomheder vil fortsat skulle opfylde de betingelser, der relaterer sig til chaufførernes løn- og arbejdsvilkår. Godkendelse i medfør af den foreslåede stk. 3, vil fortsat være begrænset til erhvervsmæssigt at udleje chauffører til godskørsel for fremmed regning i varebil. Der vil således fortsat skulle sondres mellem godkendelse i henhold til tilladelse til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk. 1, og § 1, stk. 2, som følge af de forskellige krav for opnåelse og opretholdelse af de to tilladelsestyper. Herunder vil der fortsat være forskellige krav til løn- og arbejdsvilkår. Ejeren i en personligt drevet virksomhed vil fortsat ikke kunne udleje sig selv, idet godkendelsen alene vil give mulighed for at udleje ansatte chauffører.

Forslaget vil medføre, at en godkendelse til chaufførvikarvirksomhed fortsat skal udstedes med en gyldighed på indtil 10 år, som er en videreførelse af den gældende gyldighedsperiode for chaufførvikarvirksomheder.

Det foreslås i godskørselsloven § 6 a, stk. 4 , at fastsætte, at en virksomhed, der er etableret i Danmark, skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, for blive godkendt og opretholde godkendelsen, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring til stk. 2, hvorefter det foreslås, at godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed ikke alene vil kunne opnås i tilknytning til en fællesskabstilladelse. Kravet om, at virksomheden skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, vedrørende overenskomstforhold, opfyldes for nuværende i relation til opnåelse og opretholdelse af fællesskabstilladelsen.

Forslaget vil indebære, at en chaufførvikarvirksomhed, der udlejer chauffører til kørsel på dansk område, skal enten 1) følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor være en videreførelse af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der gælder for virksomheder med fællesskabstilladelser og dermed følger af den gældende § 6 a, stk. 3. Det skal sikre, at chaufførvikarernes løn- og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtransportvirksomhed.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 5 , at en virksomhed, der er etableret i Danmark, skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 4, for at blive godkendt og opretholde godkendelse efter stk. 3, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område.

Forslaget vil indebære, at en chaufførvikarvirksomhed, der udlejer chauffører til kørsel på dansk område, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 3, hvorefter godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed ikke alene vil kunne ske i tilknytning til en vejtransporttilladelse.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor være en videreførelse af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der gælder for virksomheder med fællesskabstilladelser og dermed følger af den gældende § 6 a, stk. 4. Det skal sikre, at chaufførvikarernes løn- og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtransportvirksomhed.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 6, at en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, for at blive godkendt og opretholde godkendelse efter stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område for en virksomhed, der er etableret i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fortsat er sunde og ens konkurrencevilkår for virksomheder etableret i et andet EU-land end Danmark, som der gælder for danske chaufførvikarvirksomheder.

Det foreslåede vil medføre, at det ikke alene er indehavere af fællesskabstilladelse udstedt i et andet land end Danmark inden for EU eller EØS, der kan opnå godkendelse til at udøve chaufførvikarvirksomhed, idet godkendelsen ikke længere udstedes på baggrund af en fællesskabstilladelse.

Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre, at virksomheden enten skal 1) følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Den foreslåede ændring af den gældende § 6 a, stk. 5, er en konsekvensrettelse som følge af det forslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der følger af den gældende § 6 a, stk. 5, da chaufførvikarvirksomheder etableret i et andet EU-land end Danmark fortsat vil skulle opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område. Det skal sikre, at chaufførvikarernes lønforhold og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtransportvirksomhed.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 7, at virksomhederne omfattet af stk. 2 og 6, efter anmodning fra transportministeren eller den, der er bemyndiget dertil, skal indsende dokumentation for, at virksomhederne opfylder betingelserne som følger af § 6, stk. 3.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 2 og 6.

Det vil således indebære, at en virksomhed, der er omfattet af stk. 2 eller stk. 6, efter anmodning fra transportministeren skal dokumentere, at den er omfattet af en overenskomst omfattet af lovens § 6, stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1, når virksomhedens chauffører er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog.

I sammenligning med den gældende § 6 a, stk. 6, udvider bestemmelsen hjemlen til at indhente oplysningerne for chaufførvikarvirksomheder, der er etableret i Danmark. Det foreslås i § 6, stk. 2 og stk. 6, at der ikke længere skal være et krav om fællesskabstilladelse og derfor skal der indsættes en selvstændig hjemmel til at indhente oplysninger fremover. Indhentning af oplysninger fra virksomheder, der er etableret i udlandet, følger af gældende § 6 a, stk. 6 og det vil derfor også være tale om en videreførelse af denne mulighed. Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen, der indhenter oplysningerne.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 8, at den virksomhed, der er nævnt i stk. 3, efter anmodning fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 4.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 3-5, hvorefter den virksomhed, der er nævnt i foreslåede stk. 3, skal opfylde kravet i § 6, stk. 4. Det opfyldes ved at virksomheden efter anmodning fra transportministeren, skal indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 4.

Det vil i praksis medføre en videreførelse af gældende ret, da chaufførvikarvirksomheder ifølge gældende ret skal indsende dokumenterne, jf. § 6 a, stk. 4, jf. § 6, stk. 4 og stk. 6.

Det vil være Færdselsstyrelsen, som i praksis indhenter oplysningerne.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 9, at en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2 og 3 kan tilbagekaldes, såfremt virksomhederne ikke lever op til kravene i stk. 4-6 eller § 6, stk. 3.

Bestemmelsen indebærer, at tilladelsen skal tilbagekaldes, hvis det konstateres, at en virksomhed, der er omfattet af stk. 2 og 3, ikke længere opfylder betingelserne til godkendelsen. Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen, der konstaterer sådan en overtrædelse efter de gældende regler, som fremgår af buskørselslovens § 6, stk. 3 og stk. 4.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 2 og 3 og vil indebære, at godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed ikke alene kan opnås i tilknytning til en vejtransporttilladelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil være skabt selvstændig hjemmel til at kunne tilbagekalde en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed, når virksomheden ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 3 og 4, om chaufførernes løn- og arbejdsvilkår.

Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 10, at bemyndige transportministeren til at fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og 3 og om krav til dokumentation i henhold til stk. 7 og 8.

Det foreslåede vil medføre, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold til foreslåede stk. 2 og 3 og om krav til dokumentation i henhold til foreslåede stk. 7 og 8.

Efter den foreslåede § 6 a, stk. 10, bemyndiges transportministeren tillige til at fastsætte krav til den dokumentation, som en chaufførvikarvirksomhed skal indsende i medfør af § 6 a, stk. 7 og 8.

Der er hensigten at udnytte bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser i godskørselsbekendtgørelsen om, at chaufførvikarvirksomheden kan pålægges at indsende lønsedler, timesedler, køresedler, ugerapporter eller lignende for chaufførvikaren, som chaufførvikarvirksomheden anvender ved kørsel på dansk område med et dansk indregistreret køretøj. Rapporterne og sedlerne vil kunne understøttes af takografudskrift.

Undlader den chaufførvikarvirksomheden at indsende den fornødne dokumentation, vil dette kunne tillægges processuel skadevirkning, sådan at det må lægges til grund, at chaufførvikarvirksomheden ikke følger den foreslåede bestemmelse i godskørselslovens § 6 a, stk. 4-6.

Forinden der tillægges chaufførvikarvirksomheden processuel skadevirkning som følge af manglende indsendelse af dokumentation for overholdelse af bestemmelser om omkostningsniveau, vil chaufførvikarvirksomheden blive givet en advarsel. Dette svarer til Færdselsstyrelsens praksis i forbindelse med tilbagekaldelse af tilladelser eller godkendelser, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2800. I øvrigt gælder forvaltningslovens regler i forbindelse med en afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendelse, herunder reglerne om partshøring og begrundelse.

Det vil i øvrigt være en videreførelse af den gældende § 6 a, stk. 8.

Til nr. 16

Det følger af den gældende godskørselslovs 6, stk. 9, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en transportleder ansat i en virksomhed med tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, 2 eller 3.

Det foreslås, at godskørselslovens § 6, stk. 9, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om en minimumsløn for en ledelsesstilling, der kræver særlige kvalifikationer, ophæves. Med den foreslåede bestemmelse vil der være flere muligheder for virksomhederne vil kunne dokumentere, at transportlederen faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt dokumentationskrav med hjemmel i godskørselslovens § 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 12, og det hidtil gældende krav til aflønning af transportledere og opfyldelse af kravet om faktisk og vedvarende ledelse i § 6, stk. 9 bliver ophævet.

Til nr. 15

Transportministeren kan i henhold til den gældende godskørselslov § 6, stk. 8, fastsætte regler om tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer. Det sikres herved, at indehavere af tilladelser i henhold til lovens § 1, stk. 1-3, kun benytter tilladelsen med ét motorkøretøj ad gangen, ligesom det sikres, at tilladelsesindehaveren er registreret som bruger af køretøjet, eller at denne har lejet køretøjet uden fører, i henhold til reglerne herom.

I henhold til artikel 1, stk. 2 i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller kreds af personer uden status som juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv har status som juridisk person eller er undergivet en myndighed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæssigt øjemed.

Det foreslås i godskørselslovens § 6, stk. 8, at ændre ordet »tilladelsesindehavers« til »virksomheds«.

Det foreslåede vil medføre, at der i loven anvendes den samme terminologi som forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet.

Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 14

Tilladelsesindehavere skal i henhold til den gældende godskørselslovs § 6, stk. 6, efter anmodning fra transportministeren (i praksis: Færdselsstyrelsen) indsende nødvendige oplysninger til dokumentation for overholdelse af bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår.

Det foreslås i godskørselslovens § 6, stk. 6, at ændre ordet »Tilladelsesindehaveren« til »Virksomheden«.

Det foreslåede vil medføre, at der i loven anvendes den samme terminologi som forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet.

Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.