Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. § 1

Til stk. 1

Oplysningerne skal offentliggøres af institutionen af egen drift, og således, at de skal forblive offentligt tilgængelige. Det forudsættes, at denne tilstand skal opretholdes så længe de pågældende oplysninger er aktuelle og relevante i forhold til det formål, som er angivet i bestemmelsen, hvorefter borgerne enkelt og hurtigt skal kunne vurdere kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning på grundlag af oplysningerne.

Det skal være enkelt og hurtigt at indhente oplysningerne. Der skal være tale om en hjemmeside eller en web-portal, som for det første er let at finde og for det andet er let og overskuelig at orientere sig i, således at oplysningerne, herunder ved eventuelle links til andre web-steder, hurtigt og enkelt kan bringes frem på brugerens edb-skærm.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, sikrer undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan en enkel, gennemsigtig og åben tilgængelighed sikres. Denne bemyndigelse tænkes anvendt, hvis der viser sig behov for en sådan nærmere regulering.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven skal omfatte al undervisning, der er reguleret ved eller i henhold til lov, og som foregår ved skoler eller uddannelsesinstitutioner, jf. tillige § 2, stk. 1, 1. punktum.

Det betyder, at loven skal omfatte alle uddannelsesområder og niveauer, hvor der er fastsat regler om undervisningens mål, indhold eller bedømmelsesmåde ved eller i henhold til lov. Loven vil for Undervisningsministeriets vedkommende omfatte undervisning i folkeskolen og alle lovregulerede uddannelser. Fx vil skoledelen af erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, det almene gymnasium, hf og de erhvervsgymnasiale uddannelser, de korte videregående uddannelser og de mellemlange videregående uddannelser være omfattet. Tilsvarende gælder produktionsskoler og brobygningsforløb inden for ungdomsuddannelserne, uddannelser i henhold til lov om åben uddannelse og uddannelsesaktiviteterne under loven om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (fx. grunduddannelse for voksne (GVU) og diplomuddannelser). Endvidere vil arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) være omfattet.

Desuden vil de frie grundskoler være omfattet, for så vidt angår undervisning og prøver, der gennemføres i henhold til bestemmelser i folkeskoleloven, eller regler udstedt i medfør heraf. Det samme gælder undervisning på de frie kostskoler for så vidt angår undervisning af undervisningspligtige elever og elever i 10. klasse.

Køkkenlederuddannelsen på husholdnings- og håndarbejdsskolerne er selvstændigt reguleret og derfor omfattet af loven. Det samme gælder husholdnings- og håndarbejdsseminariernes undervisning,

Loven vil endvidere omfatte uddannelser under andre ministerier i det omfang, uddannelserne er reguleret ved eller i henhold til lov. Det gælder for tiden bl.a. for følgende:

1. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Universiteterne m.fl.).

2. Økonomi- og Erhvervsministeriet (de maritime uddannelser på søfartsskoler og maskinmesterskoler mv., fx uddannelserne til skibsassistent, maskinmester og skibsofficerer).

3. Kulturministeriet (uddannelserne på arkitektskolerne, musikkonservatoriet, biblioteksskolen m.fl.).

4. Integrationsministeriet (sprogcentrenes undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge).

Derimod vil fx. folkehøjskoler, aftenskoler mv. og daghøjskoler efter forslaget ikke blive omfattet, da der ikke for denne undervisning er fastsat regler i henhold til lovgivningen om disse institutioner m.v., dvs. om undervisningens mål, indhold, struktur mv. Af samme grund vil fx uddannelsen af »kaospiloterne« ikke være omfattet. Det samme gælder al anden privat undervisning og private uddannelser uden statslig regulering uanset, om der ydes tilskud til aktiviteten.

Indtægtsdækket undervisningsvirksomhed vil ikke være omfattet, da undervisningen ikke er lovreguleret.

Etatsuddannelser, f.eks. Politiskolen, og undervisning på Den Kommunale Højskole vil heller ikke være omfattet, da der ikke er tale om undervisning, reguleret i lov eller i regler, fastsat i henhold til lov.

Praktik i tilknytning til uddannelserne, fx. inden for social- og sundhedsuddannelserne, pædagoguddannelsen og erhvervsuddannelserne vil heller ikke være omfattet, da undervisningen ikke foregår på skoler eller uddannelsesinstitutioner. Dog vil skolepraktik i erhvervsuddannelserne være omfattet, da denne undervisningsform foregår på skole.

Ph.d. uddannelser er ikke omfattet, da der ikke er tale om formaliseret undervisning.

Til stk. 3

Loven gælder efter forslaget ikke for forsvarets uddannelse af militært personel. Denne undtagelse gøres under hensyn til den særlige karakter af fortrolighed, som denne virksomhed er omfattet af.

Til stk. 4

Det foreslås, at loven ikke skal finde anvendelse på oplysninger, der er omfattet af lovgivningen om behandling af personoplysninger. Det kan være oplysninger om enkeltpersoner, fx lærere og elever m.v.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelserne i § 2 indeholder en opregning af de oplysninger mv., som skoler og institutioner efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, skal gøre offentligt tilgængelige på internettet efter reglerne i loven. For kommunale eller amtskommunale institutioner kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet eventuelt bestemme, at institutionerne i den pågældende kommune eller amt kan anvende en fælles hjemmeside.

De oplysninger, skolerne eller uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre på internettet, er efter denne bestemmelse oplysninger om:

1. Skolens eller institutionens uddannelser, fagudbud og læseplaner mv.

Det vil sige, at der for den enkelte institution skal gives oplysning om, hvilke uddannelser og uddannelsesretninger/specialer, den aktuelt udbyder. Der skal desuden gives oplysninger om de enkelte udbudte undervisningsfag og om læseplaner, lokale undervisningsplaner, studieordninger og lignende, som er fastsat i medfør af reglerne om uddannelsen eller undervisningen.

Institutionerne skal herunder også oplyse om lokale udbud og udformninger af uddannelserne fx i form af studieordninger, lokale undervisningsplaner mv. afhængigt af de former, der er foreskrevet for de enkelte uddannelsesområder.

Kravet om, at tilgængeligheden skal omfatte fagudbud, gælder kun i det omfang, undervisningen er fagdelt, eller hvor undervisningsfag i øvrigt er beskrevet i grundlaget for undervisningen. Bestemmelsen indeholder således ikke krav om, at undervisning eller uddannelser skal være beskrevet på en bestemt måde, men kun, at de beskrivelser, som skal findes i henhold til uddannelsesreglerne, er omfattet af lovens regler om, hvad der skal være oplyst på skolens hjemmeside på internettet.

2. Skolens eller institutionens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt

Det vil sige de værdier, som skolemyndigheden/den enkelte institution lægger til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen og undervisningen. Det pædagogiske udgangspunkt fastlægger principper for eksempelvis: Valg af undervisningsformer og arbejdsformer, forholdet mellem skoleundervisning og praktik, elevernes/studerendes indflydelse på undervisningen og deres uddannelsesforløb, evalueringspraksis mv.

Mange selvejende institutioner vil have sådanne grundlæggende principper indarbejdet i deres vedtægter, eventuelt i forbindelse med formålsbestemmelsen eller på anden måde have en af bestyrelsen konfirmeret beslutning om institutionens værdigrundlag mv. På de frie kostskolers område er det fx et lovkrav, at der skal foreligge sådanne vedtagelser.

For folkeskolens vedkommende skal den enkelte skolebestyrelse efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 4 fx fastsætte principper for skolens virksomhed og fastsætte ordensregler mv. Sådanne principper vil kunne rumme oplysninger om skolens værdigrundlag, som naturligvis skal ligge inden for rammerne af folkeskolens formål.

Erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner benytter sig i stigende omfang af moderne principper eller systemer for virksomhedsledelse, hvori ofte indgår værdibaserede strategiske målsætninger mv. for institutionens virksomhed. Sådanne vil også være omfattet af bestemmelsen.

3. Skolens eller institutionens karaktergivning m.v.

Lovforslaget indebærer, at de eksisterende hindringer i lovgivningen for at offentliggøre karaktergennemsnit m.v. fjernes. Ved lovforslagets §§ 7-9 foreslås der således ophævelse af bestemmelser herom i henholdsvis lov om gymnasier, lov om kursus til højere forberedelseseksamen mv. og lov om Danmarks Evalueringscenter.

De betænkeligheder, der måtte være ved offentliggørelse af gennemsnitskarakterer m.v. ved de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner, elimineres ved, at karakteroplysningerne ikke kommer til at stå alene, men i sammenhæng med de øvrige oplysninger, som skolerne og uddannelsesinstitutionerne vil få pligt til at give, og de oplysninger, som de i øvrigt vil finde relevante.

Omfanget af pligten til at give oplysninger om karakterer m.v. er nærmere reguleret i stk. 2, jf. bemærkningerne hertil. Bestemmelsen omfatter ikke den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, der foretages for at kunne vejlede den enkelte elev og planlægge den videre undervisning.

Karaktergivning, der efter bestemmelserne i denne lov ikke er pligt til at oplyse om, kan skolen eller institutionen vælge at medtage efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5, jf. bemærkningerne hertil.

Af hensyn til at sikre, at karakteroplysningerne giver et retvisende billede af kvaliteten af undervisningen, vil den vejledende hjemmeside, som forudsættes udarbejdet, jf. bemærkningerne til § 4, blive udformet således, at der bliver mulighed for at medtage redegørelse for sammenhænge og forudsætninger for karaktergivningen.

4. Gennemførte evalueringer af kvalitet af de uddannelser og den undervisning , der gennemføres af skolen eller institutionen

Evalueringer vil især forekomme på baggrund af skolens eller institutionens egen evaluering (selvevaluering) evt. med ekstern bistand fx til elev- og aftagerundersøgelser. Der kan være tale om evalueringer, som institutionen er forpligtet til at medvirke i, fx evalueringer, der foranstaltes af Danmarks Evalueringsinstitut.

På en række uddannelsesområder er der fastsat regler om krav til institutionernes interne kvalitetsudvikling. Det kan være regler om evaluering (fx gymnasieområdet), regler om kvalitetssikring (fx erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser) og om kontraktopfyldelse (mellemlange videregående uddannelser). I det omfang disse krav indebærer kvalitetsvurderinger af institutionens uddannelser og undervisning indebærer den foreslåede bestemmelse, at resultaterne lægges frem, når vurderingen er afsluttet.

Kvalitetsvurderinger, hvori alene udannelsesinstitutionens ansatte har medvirket til vurderinger af de ansattes egen undervisning m.v., og oplysninger om en enkelt lærers undervisning, vil ikke være omfattet af pligten til offentliggørelse. Dette sker for at kunne give gode vilkår for den uformelle løbende udvikling af undervisningen, således at der tages hensyn til, at en intern kvalitetsproces har de bedste vilkår for at udvikle sig som et element i institutionens egen kvalitetsforbedring, når skolen eller institutionen frit kan gennemføre processen, uden pligt til offentliggørelse af evalueringen. Undtagelsen vedrørende oplysninger om en enkelt lærers vurdering skyldes tilsvarende et hensyn til ikke at opstille hindringer for, at sådanne evalueringer gennemføres på lokalt initiativ.

Bestemmelsen er ikke en hindring for, at skolen eller institutionen af egen drift offentliggør sådanne evalueringer i medfør af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår oplysninger til offentligheden om skolens eller institutionens evalueringspraksis sker offentliggørelse efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2.

5. Andet, som skolen eller institutionen finder væsentligt for belysning af kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning.

Uddannelsesinstitutionen skal offentliggøre al anden information, som den finder væsentlig for belysningen af kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning.

Dette kunne være de oplysninger, der er nævnt i Indenrigsministeriets vejledning til Sammenlignelig Brugerinformation 2001, og som ikke er dækket af nr. 1-4. Dvs. en række grundoplysninger om institutionen (adresse, klassetrin og spor, tilbud efter skoletid), elever m.v. og medarbejdere/lærere (antal, klassekvotient, alder, profil), bygninger og lokaler (skolens bygninger, handicaptilgængelighed, undervisningsmiljøvurdering, inventar, pc-udstyr, skolens trafiksikkerhed).

Uddannelsessystemet rummer en stor mangfoldighed af forskellige uddannelser og det vil derfor ikke være muligt udtømmende at angive alle de oplysninger, som skoler og institutioner skal eller bør gøre offentligt tilgængeligt på internettet. Det foreslås derfor, at skolerne eller uddannelsesinstitutionerne selv må skønne, hvad de finder relevant.

Det følger af institutions- og uddannelseslovgivningen i øvrigt, om det er den daglige leder, bestyrelsen eller en anden beslutningstager, som har kompetence til at afgøre, hvad skolen eller institutionen finder relevant.

Som omtalt i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 4 vil Undervisningsministeriet foranstalte, at der udarbejdes en vejledende hjemmeside med eksempler på relevante oplysninger og den måde, hvorpå offentliggørelse vil kunne ske under hensyn til opnåelse af størst mulige sammenlignelighed. Da lovforslaget er underkastet lovovervågning, jf. § 5, skal Undervisningsministeriet nærmere følge, hvordan skoler og institutioner anvender bestemmelsen i praksis og, hvis det måtte vise sig nødvendigt med yderligere regulering, da at gennemføre en lovrevision på dette punkt.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse regulerer nærmere de oplysninger om karakterer, som skolerne eller institutionerne skal give.

Det foreslås, at der gives oplysning om gennemsnit af:

1. afsluttende karakterer

2. andre karakterer i det omfang, der har medvirket ekstern censur ved bedømmelsen, dvs. prøver og eksaminer.

Ved en afsluttende karakter forstås en karakter, der gives, når et fag eller et uddannelsesforløb er afsluttet efter reglerne om uddannelsen. En afsluttende karakter kan være en prøve- eller eksamenskarakter, en årskarakter eller en standpunktskarakter eller en sammenfattende karakter bestående af en eller flere af disse typer.

De karakterer, der er tale om, er karakterer, som afgives efter lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Den foreslåede afgrænsning vil medføre, at de karakterer, der skal gives oplysning om, er karakterer, hvor grundlaget for karaktergivningen i forvejen er fastsat i reglerne om de pågældende uddannelser. Afgrænsningen har bl.a. den betydning, at der kun skal oplyses karaktergennemsnit, fordelt på uddannelsestrin og fag, når det er relevant i forhold til reglerne om uddannelserne. Herved opnås et grundlag for at karakteroplysningerne kan sammenstilles og sammenholdes i de sammenhænge, hvor sammenlignelighed vil være relevant. Resultater fra den løbende bedømmelse af eleverne, der foretages for at vejlede eleven og for den videre planlægning af undervisningen, skal derfor ikke offentliggøres.

I nogle tilfælde afsluttes undervisningen ikke med en karakter efter en talskala. Der kan være tale om betegnelsen »Bestået/Ikke Bestået« eller lignende udtryk. I disse tilfælde foreslås det, at skolen skal anføre procentandelen af, hvor mange der har opnået en bedømmelse, hvormed præstationen er anerkendt.

Ved svendeprøver i erhvervsuddannelserne gives der i flere tilfælde på grundlag af en talkarakter betegnelse som: »Gennemført«, »Vel udført«, »Bronze« eller lignende. Her vil talkarakteren kunne lægges til grund for gennemsnitsberegningen.

I det omfang undervisning ikke giver anledning til karaktergivning af den art, som er omfattet af bestemmelsen, er der efter forslaget ingen pligt for skolen eller institutionen til at oplyse resultater af interne prøver eller af bedømmelser, hvor der hverken er anvendt karakterer eller andre af de bedømmelsesformer, som bestemmelsen omfatter. I så fald er institutionen frit stillet og kan bringe oplysningerne efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5. Oplysningerne om karakterer m.v. skal være tilgængelige, så snart de endelige bedømmelsesresultater foreligger, således at beregningerne af gennemsnit eller procentandel kan foretages.

Gennemsnit for færre end 3 deltagere vil ikke skulle offentliggøres af hensyn til at undgå eventuel genkendelighed af deltagere i undervisningen. Det foreslås, at gennemsnitskarakterer og gennemførelsesprocenter ikke skal oplyses for elever i amtskommunal folkeskole og tilsvarende specialklasser. Det betyder, at gennemsnitskarakterer m.v. ikke skal oplyses for børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte og hvor undervisningen gives som en amtskommunal foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2, i form af amtskommunale folkeskoler, herunder observationsskoler, særlige skoler eller behandlingshjem eller i form af specialklasser i den kommunale folkeskole.

Til § 3

Til stk. 1

Lovforslagets § 2, stk. 1, indebærer, at de skoler og institutioner, der er omfattet af loven, skal sørge for at udarbejde en hjemmeside, der indeholder de krævede oplysninger.

Princippet vil være, at det er »skoleejerne«, der skal sørge for at opfylde pligten med hensyn til at lægge oplysninger på internettet. For uddannelser, der udbydes på og varetages af kommunerne, henholdsvis amtskommunerne eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, vil det være henholdsvis kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, der skal sørge for, at oplysningerne offentliggøres på internettet. For folkeskolen vil det være vedkommende kommune, der har forpligtelsen, og for gymnasieskolen og hf vil det være amtsrådet. Det vil være kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, der beslutter, om den enkelte skole eller institution skal lægge sine oplysninger på kommunens eller amtskommunens, henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskabs´ hjemmeside eller internetportal som en fælles indgang til alle kommunens, amtskommunens eller sygehusfællesskabets skoler og institutioner. Det forudsættes, at beslutningerne herom træffes under hensyn til den almindelige kompetencefordeling, som er fastlagt i styrelsesreglerne på de respektive skole- og institutionsområder.

Når der er tale om en selvejende institution, er den ansvarlige myndighed bestyrelsen på institutionen. Tilsvarende gælder for statsinstitutioner, hvor der er en bestyrelse som øverste myndighed for institutionen.

På de fleste uddannelsesområder har myndighederne eller institutionerne allerede hjemmesider, hvor en del af forslagets informationskrav er opfyldt eller let vil kunne opfyldes.

Til stk. 2

Der foreslås ikke ved lovforslaget fastsat særlige regler om tilsyn med, om de ansvarlige myndigheder, skoler og institutioner, jf. ovenfor, opfylder pligten til at give oplysninger på internettet efter denne lov. Dette tilsyn forudsættes varetaget inden for rammerne af den allerede gældende institutions- og uddannelseslovgivning.

Det forudsættes herved, at institutionerne har en selvstændig interesse i at gennemføre lovens intentioner på bedst mulig måde, og at de almindelige tilsynsbestemmelser med mulighed for at give pålæg i den respektive lovgivning er tilstrækkelig effektive i de tilfælde, hvor forudsætningen måtte vise sig ikke at holde stik. Lovens krav om at lægge oplysninger ud på internettet har derfor heller ikke karakter af egentlige tilskudsbetingelser for institutioner, der modtager statstilskud, med deraf følgende mulighed for sanktioner mod tilskuddet. Skulle det mod forventning vise sig, at institutionerne ikke overholder lovens krav, vil dette spørgsmål blive overvejet ved den kommende lovrevision. Dette forhold vil indgå i lovovervågningen, jf. § 5.

Til § 4

Bestemmelsen indebærer en hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om formen for oplysningernes tilgængelighed på internettet. Reglerne kan kun fastsættes med henblik på, at oplysningerne om uddannelser og undervisning er offentligt tilgængelige for borgerne på en så enkel, gennemsigtig og åben måde som muligt.

Reglerne skal fastsættes efter forhandling med vedkommende minister, såfremt de skal gælde for undervisning mv. uden for undervisningsministerens område.

Bestemmelsen agtes ikke anvendt umiddelbart. Bestemmelsen åbner mulighed for at foretage nærmere regulering, hvis udviklingen gør det påkrævet eller hensigtsmæssigt.

Som omtalt i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger vil der blive udarbejdet vejledende hjemmesider, der skal kunne anvendes direkte af skoleejerne/institutionerne eller bruges som inspiration. Ved at anvende den vejledende hjemmeside skal skolen eller institutionen kunne få sikkerhed for, at lovens krav om enkel, gennemsigtig og åben information er opfyldt.

En vejledende hjemmeside kan bidrage til, at målet med loven hurtigere nås, fordi der skabes genkendelighed. Følger institutionerne en fælles udformning, forbedres muligheden for aggregering af data, hvorved sammenligneligheden øges. En vejledende hjemmeside skal indeholde de oplysninger, der er anført i loven, eller som efterfølgende angives nærmere i en bekendtgørelse med hjemmel i § 4. Der kan vise sig behov for forskellige vejledende hjemmesider til forskellige institutionstyper.

Den vejledende hjemmeside på fx det kommunale og amtskommunale område kan lægge sig op ad den model, der er angivet i Indenrigsministeriets vejledning fra 2001 om Sammenlignelig Brugeinformation suppleret med de informationer, som lovforslaget kræver. Det arbejde, som på dette område allerede er udført i samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, vil således blive nyttiggjort i forbindelse med lovforslagets gennemførelse.

Det er hensigten, at hjemmesiden så vidt muligt kommer til at indeholde forbindelser (»links«) til centrale databaser således, at det bliver muligt på en enkel og hurtig måde at kombinere de enkelte skolers og institutioners oplysninger med tilsvarende landsdækkende statistiske data m.v.

Undervisningsministeriet vil straks efter lovforslagets vedtagelse optage drøftelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på, at de krævede oplysninger i lovforslaget kan indgå i de skabeloner og vejledninger, der er udarbejdet som led i »Sammenlignelig Brugerinformation« på de kommunale områder, og som er udsendt til kommuner og amter i februar 2002.

Der vil desuden blive udarbejdet vejledende hjemmesider for andre uddannelsesområder med selvejende institutioner. Brugerinformation vil her indgå som inspiration med henblik på at fremme sammenlignelighed på tværs af institutioner.

Som led i lovovervågningen, jf. § 5, vil Undervisningsministeriet følge, hvordan skoler og institutioner opfylder kravene i loven.

Udgangspunktet er, at institutionerne må gives en rimelig tidshorisont til at finde det rigtige informationsniveau og formen herfor.

Til § 5

Lovforslaget underkastes lovovervågning. Det foreslås. at undervisningsministeren tager loven op til revision i folketingsåret 2005-06, på baggrund af de erfaringer, som indhøstes i mellemtiden.

Til § 6

Det er af stor betydning, at skoler og institutioner hurtigt kommer i gang med at foretage den nye og systematiske oplysning i overensstemmelse med bestemmelserne i loven. Mange institutioner har allerede hjemmesider, hvor mange af oplysningerne allerede er tilgængelige.

Men selv om de fleste institutioner allerede har hjemmesider og mange allerede er stærkt engageret i arbejdet med Sammenligelig Brugerinformation, foreslås det, at loven først træder i kraft den 1. juli 2003, så skoler og institutioner gives mulighed for at indfase lovens virkninger i en rimelig arbejdsplanlægning. Det vil imidlertid være ønskeligt, at skoler og institutioner gør oplysningerne tilgængelige for borgerne så snart, som det er praktisk muligt uanset det forskudte ikrafttrædelsestidspunkt. De vejledende hjemmesider forudsættes derfor udarbejdet og udsendt hurtigt efter lovens vedtagelse.

Bestemmelsen om karakteroplysninger skal gælde for karakterer, som er afgivet efter den 1. juli 2002, men for gymnasiet og hf kan offentliggørelsen først ske efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2003, jf. §§ 7 og 8.

Til §§ 7 og 8

Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om gymnasiet m.v., og § 7, stk. 2 og 3, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., blev indsat ved henholdsvis § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2, i lov nr. 444 af 14. juni 1995 om ændring af lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

Bestemmelserne i § 4, stk. 4, i lov om gymnasiet m.v. og § 7, stk. 4, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. blev indsat ved henholdsvis § 16 og 17 i lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut. I konsekvens heraf blev der samtidig foretaget ændringer i henholdsvis § 4, stk. 2, i gymnasieloven og § 7, stk. 2, i hf-loven.

De bestemmelser, som foreslås ophævet, fastslår, at oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en gymnasieskole, kursus til hf eller ved studieforberedende enkeltfagskursus er fortrolige og ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, dog således, at Danmarks Evalueringsinstitut kan forlange oplysningerne til brug for evalueringer.

Om lov nr. 444 af 14. juni 1995 om ændring lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. henvises til FT 1994- 95, 1975, 2240, 5950, 6061. Tillæg A 1209, Tillæg B 586, Tillæg C 447.

Til § 9

Bestemmelsen i § 8, stk. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut foreslås ophævet. I denne bestemmelse er der fastsat begrænsninger for indholdet af evalueringsinstituttets evalueringsrapporter, der går ud på, at disse ikke må indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold, eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Endvidere fastsætter bestemmelsen, at arbejdsmateriale vedrørende disse oplysninger er underlagt fuldstændig tavshedspligt.

Hvis bestemmelsen ophæves, vil der for disse oplysninger alene gælde de regler om fortrolighed, som følger af offentlighedsloven og lov om behandling af personoplysninger samt den øvrige almindelige lovgivning - dog med den modifikation efter § 8, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut om, at internt materiale, som en institution i forbindelse med en evaluering afgiver til evalueringsinstituttet, først vil blive offentligt tilgængeligt, når evalueringen er afsluttet og evalueringsrapporten er offentliggjort. Dette sker af hensyn til de bedst mulige arbejdsforhold under evalueringsarbejdet.

Om forslag til lov om Danmarks Evalueringsinstitut henvises til FT 1998-99: 1788, 6097, 6354. Tillæg A 2061, Tillæg B 608, Tillæg C 545.

---

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget § 4. - - -

Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige, jf. dog stk. 4.

§ 7. I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.754 af 8. august 2000, ophæves § 4, stk. 2-4, og i § 7, stk. 7, 1. pkt., udgår: », herunder reglerne i § 4, stk. 2,«. Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.

§ 7. - - -

Stk. 2-6. - - -

Stk. 7. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler, herunder reglerne i § 4, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeriet kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministeriets skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1. • 1. ---

Stk. 8-9. - - -

§ 7. - - -

Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 8. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, ophæves § 7, stk. 2-4, og i § 18, stk. 7, 1. pkt., udgår: », herunder § 7, stk. 2,«. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.

§ 18. - - -

Stk. 2-6. - - -

Stk. 7. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder § 7, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at kurset opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1. • 1. ---

Stk. 8. - - -

§ 8. - - -

Stk. 2. Evalueringsinstituttet offentliggør alle evalueringsrapporter og orienterer offentligheden om sin aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet.

Stk. 3. Evalueringsrapporter må ikke indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Arbejdsmateriale vedrørende de i 1. pkt. nævnte oplysninger er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet.

§ 9. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2001, med senere ændringer, ophæves § 8, stk. 3.

Stk. 4 og 5,bliver herefter stk. 3 og 4. Stk. 4. Evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort, jf. stk. 1.

Stk. 5. Når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

---

Bilag 2

Organisationer m.v., der har været hørt over lovforslaget

AMU-Sammenslutningen

Amtsrådsforeningen

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark (AOF)

Børne- og Kulturchefforeningen

Børnerådet

Danmarks Elevorganisation (DEO)

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Handelsskoleforening

Danmarks Landboungdom

Danmarks Lærerforening

Danmarks Skolelederforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Familielandbrug

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Friskoleforening

Dansk Magisterforening

Dansk Oplysningsforbund (DOF)

Dansk Sygeplejeråd

Dansk Teknisk Lærerforbund

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Danske Produktionsskolers Lærerforening

Danske Studerendes Fællesråd

De Danske Landboforeninger

De samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

Det Centrale Handicapråd

Efterskolernes Lærerforening

Efterskolernes Sekretariat

Elevorganisationerne på SOSU-området

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutskolernes Skolelederforening

Ergoterapeutskolernes Rektorforsamling

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Ernærings- og husholdningsøkonomforening

Danmarks Evalueringsinstitut

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Folkehøjskolernes Forening

Folkeligt Oplysningsforbund (FOF)

Folkeskoleelevernes Landsorganisation
(FLO)

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark (FDD)

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler

Foreningen af private selvejende gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser

Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler

Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter

Foreningen af studenterkursusrektorer

Foreningen af Danske Landbrugsskoler

Foreningen af Folkehøjskoler

Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler

Foreningen af Produktionsskoler

Foreningen til Fremme af Landbrugselevernes Rettigheder

Forstanderforeningen (VUC)

Forstanderkredsen for Produktionsskoler

Frederiksberg Kommune

Frie Grundskolers Fællesråd

Frie Grundskolers Lærerforening

Frie Kostskolers Fællesråd

Frit Oplysningsforbund (FO)

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Fysioterapeuternes skolelederforsamling

Fællesrådet for Den frie Ungdomsuddannelse

Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO)

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Gymnasieskolernes Rektorforening

Handelsskolernes Bestyrelsesforening

Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening

Handelsskolernes Lærerforening

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landsforbundet af Voksen- og ungdomsundervisere (LVU)

Landsforeningen af Opholdssteder

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

Landsforeningen Ungdomsringen

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Landssammenslutningen af Kursusstuderende

Landssammenslutningen af Moderate Studenter

Liberalt Oplysningsforbund (LOF)

Ligestillingsrådet

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening

Lærerseminariernes Rektorforsamling

Lærerstuderendes landskreds

Nævnet for Etnisk Ligestilling

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

Pædagogseminariernes Rektorforsamling

Pædagogstuderendes Landsråd

Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne

Rektorforsamlingen ved de Sociale Højskoler

Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne

Rådet for Etniske Minoriteter

Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE)

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere

Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Skole og Samfund

Sygeplejestuderendes Landsråd

Teknisk Skoleforening

Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenundervisning

Erhvervsakademirådet

Erhvervsuddannelsesrådet

Folkeskolerådet

Landbrugsuddannelsesrådet

Rådet for de mellemlange videregående uddannelser

Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne

Udannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne