Bekendtgørelse af lov om frikommunenetværk § 26i

Kommunalbestyrelsen i en kommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger kan indgå aftale med almene boligorganisationer i kommunen om forlængelse af fristen i § 59, stk. 11, i lov om almene boliger m.v. fra 1 til 2 år. Boligorganisationen skal, når den sender påkrav efter § 90, stk. 2, i lov om leje af almene boliger til lejere af almene familie- og ungdomsboliger, der har fået boligen anvist af kommunalbestyrelsen, inden for det andet år af lejeperioden, samtidig underrette kommunalbestyrelsen om påkravet.

Stk. 2. § 59, stk. 12, i lov om almene boliger m.v. finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens modtagelse af underretninger som nævnt i stk. 1.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om frikommunenetværk § 26i

Retsinformation

Lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november 2009, gælder efter lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., i kommuner, der anvender reglerne om kombineret udlejning i lov om almene boliger m.v., således at disse kommuner har mulighed for at opfordre ejere af private udlejningsejendomme i kommunen til at give tilsagn om, på hvilke vilkår og i hvilket omfang de vil stille lejligheder til rådighed for kommunal anvisning. Aftalerne kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver og for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke indgås en ny aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er indgået en aftale. Kommunalbestyrelsen udbetaler en godtgørelse for de lejligheder, der stilles til rådighed for kommunal anvisning. Staten refunderer kommunernes udgift til godtgørelsen.

I stk. 1 foreslås, at kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger kan træffe beslutning om at fravige § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal anvisningsret, således at kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har besluttet, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., eller at anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i samme lov, kan indgå aftale efter reglerne i lov om kommunal anvisningsret, jf. dog stk. 2.

For at kunne inddrage private lejeboliger i den boligsociale indsats i større omfang har frikommunerne i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger ønsket at fjerne begrænsningerne for kommunal anvisning til private udlejningsboliger, herunder begrænsningerne i anvendelsesområdet for lov om kommunal anvisningsret.

Med henblik på at forbedre frikommunernes mulighed for kommunal anvisning til private udlejningsboliger foreslås det på den baggrund at fjerne begrænsningerne i anvendelsesområdet for lov om kommunal anvisningsret. Bestemmelsen indebærer således, at de nævnte frikommuner kan indgå aftale om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme mod at yde en godtgørelse til ejeren efter reglerne i lov om kommunal anvisningsret, selvom kommunen ikke er omfattet af en beslutning om kombineret udlejning efter reglerne i almenboliglovens § 51 b, stk. 1, eller samme lovs § 59, stk. 4.

Reglerne om kombineret udlejning anvendes i boligområder bestående af fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af beboerne mellem 18 – 64 år er uden for arbejdsmarkedet. Hvis området har mindst 5.000 beboere, er det tilstrækkeligt, at mindst 30 pct. af beboerne er uden for arbejdsmarkedet. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori et omfattet boligområde ligger, der beslutter, om reglerne om kombineret udlejning skal gælde i områdets boligafdelinger.

Bestemmelserne i lov om kommunal anvisningsret finder anvendelse på aftaler om kommunal anvisningsret på baggrund af en beslutning efter bestemmelsen med de modifikationer, der følger af stk. 2.

Kommunernes initiativer efter denne forsøgsordning kan gennemføres indtil den 31. december 2021, jf. lovforslagets § 1. Kommunerne kan således kun indgå aftaler om kommunal anvisningsret som følge af en beslutning i henhold til den foreslåede bestemmelse for en periode, der skal være afsluttet senest på den dato. Aftalerne kan således ikke indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år, men alene for en periode, der udløber senest den 31. december 2021.

I stk. 2 foreslås, at § 4, stk. 4-7 og § 6, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret ikke finder anvendelse på aftaler, der er indgået på baggrund af en beslutning efter stk. 1.

Forslaget må ikke medføre øgede udgifter for staten. Bestemmelsen indebærer derfor, at frikommunerne omfattet af stk. 1 ikke kan få statslig refusion for kommunens udgifter til godtgørelse m.v. efter reglerne i lov om kommunal anvisningsret, i det omfang kommunens udgifter knytter sig til en aftale om kommunal anvisning, der følger af kommunens beslutning efter stk. 1 om at udvide anvendelsesområdet for reglerne i lov om kommunalanvisningsret.