Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 2

Bestemmelsen i stk. 1, der afløser § 2, stk. 1, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, afgrænser lovforslagets anvendelsesområde til at omfatte alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Denne afgrænsning tager udgangspunkt i definitionen af bygninger i bygningsdirektivets artikel 2, nr. 1, men følger i øvrigt Bygnings- og Boligregistrets (BBR) afgrænsninger af bygninger og bolig- og erhvervsenheder.

Ifølge stk. 2 vil de gængse definitioner og afgrænsninger, der anvendes i forbindelse med BBR-registrering, derfor finde anvendelse i lovforslaget, medmindre andet er angivet i loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Som udgangspunkt er samtlige bygninger og bygningskategorier omfattet af lovforslagets krav, og forslaget omfatter både private og offentlige bygninger. Transport- og energiministeren vil ifølge stk. 3 kunne undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra krav i loven eller i regler fastsat i medfør af loven. Dette vil enten kunne ske efter nærmere fastsatte regler herom eller efter konkret afgørelse truffet af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil.

Ved den energimærkning, der skal gennemføres for at opfylde krav om energiattestering i bygningsdirektivets artikel 7, dvs. energimærkning ved opførelse, salg eller udleje, jf. kapitel 4, samt regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger, jf. § 19, vil kun de bygningskategorier, som er omfattet af undtagelserne i bygningsdirektivets artikel 4, stk.3, kunne undtages fra krav om energimærkning. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om at undtage bygningskategorier.

Bygningsdirektivet giver mulighed for at undtage små fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2. Der vil dog være behov for at anvende en anden afgrænsning end den, som bygningsdirektivet anvender. Dette skyldes, at begrebet nytteareal ikke finder anvendelse i Danmark, hvor bruttoetagearealet i stedet benyttes, bl.a. i bygnings- og boligregistret (BBR). Nyttearealer er bygningens samlede areal fratrukket mure, skillevægge og skorstene m.v. Opgørelsen af nytteareal er væsentlig mere kompliceret at foretage end opgørelsen af bruttoetageareal, og det virker uhensigtsmæssigt at skulle foretage beregning af nyttearealet alene for at vurdere, om bygningerne skal energimærkes. Dette gælder i særlig grad i forbindelse med vurdering af eksisterende bygninger, hvor opgørelse af nytteareal i visse tilfælde kan have højere omkostninger end en energimærkning. Der vil derfor blive anvendt en afgrænsning for undtagne småhuse baseret på bruttoetagearealet svarende til bygningsdirektivets krav. For fritliggende småbygninger skønnes 50 m² nytteareal typisk at svare til ca. 60 m² bruttoetageareal. Sammenhængen mellem nytteareal og bruttoareal vil dog afhænge af blandt andet tykkelsen af bygningens ydervægge, antallet af rum, de indvendige vægge og installationer m.v. I forbindelse med udmøntningen af stk. 3 vil der derfor blive taget kontakt til EU-Kommissionen med henblik på at sikre, at undtagelsesbestemmelsen for småbygninger bliver enkel, administrerbar og i overensstemmelse med bygningsdirektivet.

For så vidt angår sommerhuse vurderes bygningsdirektivet ikke at give mulighed for en generel undtagelse, da direktivet kun gør det muligt at undtage boliger, der er beregnet til at blive benyttet højst fire måneder om året, mens sommerhuse ifølge sommerhuslovgivningen kan anvendes i 6 måneder i sommerhalvåret og til kortvarige ferieophold i vinterhalvåret.

I forbindelse med regelmæssig energimærkning vil der kunne indføres yderligere undtagelser end angivet i bygningsdirektivets undtagelsesbestemmelser, idet denne energimærkning, bortset fra offentlige bygninger, ikke er omfattet af bygningsdirektivets krav om energimærkning.

Bygninger, der overvejende anvendes til fremstillingsvirksomhed i industri og landbrug vil blive undtaget fra kravene om energimærkning af bygninger, fordi det typisk kun er en lille del af fremstillingsvirksomhedernes energiforbrug, der er relateret til bygningerne, og fordi den del, der relaterer sig til de industrielle processer eller anden produktion, typisk vil kræve en meget specialiseret viden. Derfor skønnes det, ligesom efter de hidtidige regler, ikke at være hensigtsmæssigt at lade energikonsulenterne gennemgå disse bygninger. En undtagelse af disse bygningskategorier er i overensstemmelse med bygningsdirektivet artikel 4, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.