Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 24

(Udelades)

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 24

I lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger foretages 3 mindre ændringer, som har til formål på forskellig måde at sikre en mere hensigtsmæssig administration af den nævnte lov, herunder ved at indføre tilsvarende bestemmelser om klageadgang som i nærværende lovforslag. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at optage disse bestemmelser som en del af lovforslaget.

Til nr. 1

Ændringen indebærer, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om energikonsulenternes betaling til dækning af de i bestemmelsen nævnte myndighedsopgaver.

Energikonsulenterne varetager energimærkningen af bygninger i medfør af loven om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Energimærkningsordningen administreres af 2 registreringsudvalg for henholdsvis små og store ejendomme, som tager sig af efteruddannelse og anden generel servicering af konsulenterne, og som tillige udfører visse myndighedsopgaver (godkendelse af konsulenter, tilbagekaldelse af godkendelser og kontrol af kvaliteten af konsulenternes arbejde). Det er hensigten, at registreringsudvalgene skal hvile økonomisk i sig selv gennem betaling fra konsulenterne.

Den betaling, som udvalgene opkræver fra konsulenterne, medgår fortrinsvis til dækning af efteruddannelse o.l., og betaling for disse ydelser beror på et aftaleretligt forhold mellem udvalget og konsulenten.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at beløb til dækning af udvalgenes myndighedsopgaver kan opkræves som nævnt i bestemmelsen. Beløbet beregnes på grundlag af foregående års omkostninger til disse opgaver.

Til nr. 2

Loven om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger indeholder ikke bestemmelser om adgangen til at klage over registreringsudvalgenes afgørelser om godkendelse af energikonsulenter og inddragelse af godkendelser o.l. Udvalgenes afgørelser kan efter principperne for administrativ rekurs påklages i første instans til Energistyrelsen og i anden instans til Miljø- og energiministeriet.

Det anses for mest hensigtsmæssigt, at også klager på dette område henlægges til Energiklagenævnet. Bestemmelserne svarer til § 20 om klage over afgørelser efter nærværende lovforslag i øvrigt, og der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

I stk. 6 er indsat en bestemmelse, hvorefter nævnet kan indhente fornødne oplysninger fra myndigheder, energikonsulenter og bygningsejere. Bestemmelserne svarer med praktiske ændringer svarer til bestemmelserne om meddelelse af oplysninger til nævnet i § 21.

Til nr. 3

I forbindelse med, at der i øvrigt foretages ændringer i loven, er det fundet hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen om juridiske personers strafansvar, således at indholdet svarer til tilsvarende formuleringer i anden nyere lovgivning.

Note: Det bemærkes, at der i forhold til det fremsatte lovforslag er foretaget følgende rettelser i bemærkningerne:

I bemærkningerne til § 17, stk. 5 (side 28, 1. spalte, sidste afsnit) er ordet »korrekte« i 5. linje ændret til: »ukorrekte«.

I bemærkningerne til § 24, nr. 2, er sidste afsnit (side 31, 2. spalte, første afsnit), der lød:

»I stk. 6 er indsat en bestemmelse, hvorefter miljø- og energiministeren kan fastsatte regler om, at nævnet kan indhente oplysninger . . . . «, ændret til:

»I stk. 6 er indsat en bestemmelse, hvorefter nævnet kan indhente fornødne oplysninger . . . .«

Bilag 1

Reform-opfølgningen

Aftale

mellem

regeringen, Venstre, Det konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti

Med denne aftale fastlægges rammer og principper for implementeringen af EU´s gasdirektiv. Aftalen fastlægger endvidere de overordnede rammer for den fremtidige udvikling i varmeforsyningssektoren. Som opfølgning på elreformen fastlægger aftalen endvidere rammer for den videre tilrettelæggelse af biomasseaftalen, udligning af omkostningerne til den prioriterede produktion, energibesparelsesområdet samt Det Grønne Energimarked.

Følgende afsnit udelades: Afsnit 1, naturgas, afsnit 2, varmeforsyning, afsnit 3, biomasseaftalen, afsnit 4, udligning af omkostningerne ved den prioriterede produktion, afsnit. 5, egenproducenters betaling til prioriteret strøm ag afsnit 7 om det grønne energimarked.

Energisparelovgivning

Parterne er enige om de rammer og mål for energispareindsatsen, der fremgår af de følgende, men er ikke forpligtet med hensyn til konkrete virkemidler mv., som bl.a. vil blive fremlagt i de kommende energispareredegørelser.

Energispareloven er første led i den styrkelse af besparelsesindsatsen, som er nødvendig for at begrænse udledningen af CO2 og dermed sikre opfyldelsen af Danmarks mål om 20% CO2 -reduktion i 2005 i forhold til 1988 og kravet om en 21% reduktion af drivhusgasser, som er Danmarks reduktionsforpligtelse som en del af EUs reduktion i forhold til Kyoto-protokollen. Lovgivningen skal være med til at fremme energibesparelser inden for de forskellige sektorer og dermed medvirke til at reducere energiforbruget og miljøbelastningen. Som led i styrkelsen af indsatsen fastsættes der konkrete mål for energibesparelser i de enkelte sektorer. De foretagne beregninger viser, at der i gennemsnit er behov for en reduktion af det endelige energiforbrug med 0,5% pr. år.

Loven skal styrke planlægningen, koordineringen og prioriteringen af besparelsesindsatsen med henblik på at sikre, at de fastsætte mål nås på den mest effektive måde. Som led i planlægningen, der skal omfatte den samlede besparelsesindsats på tværs af sektorer, aktører og virkemidler, skal der gennemføres evalueringer af de forskellige initiativer mv.

I forbindelse med den overordnede besparelsesplanlægning vil regeringen årligt i september måned fremlægge en redegørelse vedrørende energibesparelser. Den første redegørelse fremlægges i september år 2000. I forbindelse hermed, på baggrund af et tværministerielt udredningsarbejde, tilvejebringes en række nye virkemidler på energibesparelsesområdet, herunder forslag til en incitamentstruktur til fremme af energispareapparater, og forslag til hvordan de eksisterende midler skal udbygges. Som led i styrkelsen vil der blive udviklet nye virkemidler, som blandt andet vil inddrage Elsparefondens positive erfaringer. Samtidig vil der være tale om en flerleddet indsats, som retter sig bredt mod de forskellige energiforbrug (elektricitet, fjernvarme, naturgas, olie m.v.) og en række forskellige energiforbrugende sektorer: husholdninger, offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder og transportområdet. De konkrete energisparemål fremgår af redegørelsen. Der vil også heri blive redegjort for hvordan de bemyndigelser, der indgår i loven, vil blive udmøntet.

Energispareloven skaber rammer for oprettelse af lokale energispareudvalg, som skal være med til at koordinere og sikre effektivitet i de forskellige lokale aktørers energisparearbejde. Udvalgene skal bygge videre på det eksisterende samarbejde og tage udgangspunkt i det lokale behov. Samtidig skal udvalgene være med til at sikre effektivitet i det lokale energisparearbejde. Udvalgene vil typisk bestå af repræsentanter fra kommunerne, forsyningsselskaberne, grønne organisationer, beboergrupper mv. og de skal bl.a. understøtte det lokale Agenda 21-arbejde.

Energispareloven skal være med til at øge energibesparelsesindsatsen i den offentlig sektor. De offentlige institutioner skal udvise god energimæssig adfærd og gå lidt foran. De offentlige institutioner kan dermed præge udviklingen og vise et godt eksempel. Staten, amter og kommuner bidrager med de fastsatte energisparemål.

Energispareloven skal ses i sammenhæng med forsyningsselskabernes rolle på besparelsesområdet. Det fremgår af elforsyningsloven at netselskaberne skal fortsætte og forbedre deres energibesparelsesarbejde. Samtidig fastlægges det i lov om naturgasforsyning og i lov om ændring af varmeforsyningsloven, at naturgas- og fjernvarmeselskaber fremover skal arbejde for realisering af energibesparelser inden for deres områder. Disse besparelsesaktiviteter, som betales af forbrugerne, vil fremover være et centralt element i besparelsesarbejdet og ministeren skal sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med de generelle energipolitiske målsætninger.

Forsknings- og udviklingsindsatsen vedrørende energibesparelser styrkes i energiforsknings-programmet og i de af netselskaberne finansierede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Planerne herfor indgår i de årlige energispareredegørelser.

Energispareloven evalueres i 2001 samtidig med elreformaftalen.

Officielle noter

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger, EF-Tidende 1992, L 297 s. 16, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, L 12 s. 16.