Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 19

Bestemmelsen i stk. 1 giver miljø- og energiministeren adgang til at bemyndige en institution under Miljø- og Energiministeriet eller en anden myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven. Det forventes, at miljø- og energiministeren helt eller delvis vil henlægge sine beføjelser efter loven til Energistyrelsen.

Ifølge stk. 2 kan miljø- og energiministeren endvidere bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering o.l. i henhold til loven. Formålet er at inddrage sagkyndig kompetence og etablere en fleksibel og enkel administration. Det vil f.eks. kunne dreje sig om kontrolopgaver af teknisk art ved energimærkning, men ikke adgangen til at udtage stikprøver efter § 17, stk. 2, eller træffe afgørelse som nævnt i § 17, stk. 5. Bestemmelserne om udbud af offentlige tjenesteydelser vil finde anvendelse på området.

Til § 20

Det følger af stk. 1, at afgørelser, som er truffet af miljø- og energiministeren efter loven eller regler udstedt i henhold til loven, kan indbringes for Energiklagenævnet., som er uafhængigt af ministeren, og som er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997 som ændret ved lov nr. 1107 af 29. december 1999. Tilsvarende gælder klager over afgørelser, truffet af trafikministeren, dvs. afgørelser vedrørende energimærkning af motorkøretøjer efter lovens kap. 5 eller regler udstedt i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, samt afgørelser truffet af et Energispareudvalg om optagelse af medlemmer, jf. § 7, stk. 4.

Da det findes mest hensigtsmæssigt, afskæres ved stk. 2 muligheden for at indbringe en sag for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Ved stk. 3 fastsættes en klagefrist til ankenævnet på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem til Klagenævnet inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber samme ugedag, som meddelelsen er nået frem, 4 uger senere. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, bliver fristen forlænget til den påfølgende hverdag.

Ved bestemmelserne i stk. 4 bemyndiges vedkommende minister til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser som nævnt i stk. 1. Med vedkommende minister forstås trafikministeren, for så vidt angår energimærkning af motorkøretøjer, og miljø- og energiministeren, for så vidt angår øvrige afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i henhold til loven.

Ifølge nr. 1 kan der fastsættes regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne påklages til nævnet. Det forudsættes, at en række afgørelser kan afgøres endeligt i første instans. Det vil eksempelvis dreje sig om tilsynsmyndighedens afgørelser om, at ukorrekte oplysninger i energimærkning skal berigtiges (jf. bemærkningerne til § 17, stk. 5), idet afgørelsen vil bero på resultatet af en forskriftsmæssig måling og kontrol, udført af en akkrediteret institution efter fælles standarder, således at der ikke vurderes at være reelt behov for en efterprøvning. Tillige vil kredsen af klageberettigede kunne præciseres nærmere.

Bestemmelserne i nr. 2 om afskæring af den generelle administrative rekurs skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i § 19, stk. 1, hvorved miljø- og energiministerens , henholdsvis trafikministerens beføjelser til at træffe afgørelser i medfør af loven helt eller overvejende tænkes delegeret en institution under ministeriet eller andre myndigheder.

Klager over udbud, som foretages som led i gennemførelsen af aktiviteter efter loven, behandles efter de almindelige regler om klage over offentlige udbud.

Miljø- og energiministeren kan ifølge stk. 5 fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for ankenævnet. Herunder vil der bl.a. kunne fastsættes regler om gebyrets størrelse og beregning. Tillige kan ministeren fastsætte regler om nævnets sammensætning ved behandling af de her omhandlede klager. Derved kan det sikres, at nævnet i disse sager har den fornødne økonomiske og tekniske sagkundskab omkring energibesparelsesforhold.

Til § 21

Ifølge stk. 1 kan miljø- og energiministeren og Energiklagenævnet kræve, at de i bestemmelsen nævnte personer, virksomheder, myndigheder m.v. udarbejder og meddeler alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at varetage deres opgaver efter loven, herunder også oplysninger til brug ved afgørelsen af, om et forhold er omfattet af loven. Oplysningspligten omfatter bl.a. regnskaber, tekniske specifikationer, kontrakter m.v., uanset om de findes som dokumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter tillige udarbejdelse af materiale, f.eks. statistikker eller indberetninger om salg af produkter m.v. af betydning for energibesparelser. Eksempelvis omfatter bestemmelsen mærkater, oversigter over apparattyper m.v. til brug for tilsynet med energimærkningen.

Miljø- og energiministeren kan ifølge stk. 2 fastsætte regler om, hvilke oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles. Der vil bl.a. kunne opstilles regler om, at nærmere angivne oplysninger skal indsendes på nærmere angivet måde eller på nærmere fastsatte tidspunkter.

Til § 22

§ 22 indeholder strafbestemmelser, som skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelserne svarer til tilsvarende bestemmelser i anden tilsynslovgivning. Der kan således idømmes bøde for meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger, undladelse af at afgive oplysninger, manglende efterkommelse af nærmere angivne påbud, overtrædelse af mærkningsbestemmelserne i § 16 samt hindring af udtagelse af produkter til kontrol af energimærkning. Bestemmelserne finder anvendelse, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Til kapitel 8