Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 18

Ifølge bestemmelsen kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne kollektive energiforsyningsvirksomheder ved fastsættelse af deres priser skal fordele deres omkostninger mellem faste og variable tariffer under hensyntagen til at fremme energibesparelser. Formålet er at sikre, at betalingen for elektricitet, fjernvarme og naturgas så vidt muligt afspejler forbrugets størrelse, således at forbrugeren motiveres til at nedsætte energiforbruget.

Bestemmelsen skal supplere prisbestemmelserne i den i bemærkningerne til § 3 nævnte lovgivning om, at de nødvendige omkostninger skal bæres af forbrugerne. Inden for rammerne af disse bestemmelser kan forsyningsvirksomhederne i dag fordele omkostningerne på deres variable og faste tarifelementer efter generelle betragtninger over, hvorvidt omkostningerne kan henføres til anlægget eller driften. Derved er der reelt betydelig forskel på de to tarifelementers indbyrdes størrelse i de forskellige forsyningsvirksomheder.

Der vil kunne fastsættes regler om, hvilke elementer der skal kunne dækkes i de faste og de variable tariffer, eller regler om procentvise maksima for de faste tariffer. Endvidere kan det fastlægges, hvilke kategorier af virksomheder, der omfattes af bestemmelserne. Herunder kan der tages hensyn til forskelle i omkostningsstruktur, størrelse m.v. Af hensyn til økonomien i små fjernvarmeforsyninger vil der kunne fastsættes regler om, at disse helt eller delvist fritages fra bestemmelserne. Det er hensigten, at der skal fastsættes regler på området inden for ca. et år efter lovens vedtagelse. Der tilsigtes ikke en ændring i forsyningsvirksomhedens samlede provenu.

Tilsynet med overholdelsen af regler som nævnt i stk. 1 vil henhøre under Energitilsynet på linie med bestemmelserne om priser og betingelser i elforsyningsloven og forslagene til naturgasforsyningslov og lov om ændring af varmeforsyning, jf. bemærkningerne til § 3. Som et led i disse bestemmelser vil priser, der omfattes af § 18, og grundlaget for fastsættelsen af disse blive anmeldt til tilsynet.

Ifølge stk. 2 kan Energitilsynet give påbud om ændring af priser, som efter tilsynets vurdering må anses for at være i strid med bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte regler. Bestemmelserne svarer til påbudsbestemmelser i den nævnte lovgivning.

Også bestemmelserne i stk. 3, hvorefter udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter de ovennævnte bestemmelser betales af de virksomheder, som der føres tilsyn med, svarer til bestemmelser i den nævnte lovgivning.

Det følger af stk. 4, at Energitilsynets påbud efter stk. 2 kan påklages til Energiklagenævnet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 20 om adgangen til at klage over andre afgørelser efter denne lov. Bestemmelserne i § 20 om bl.a. klagefrister og om, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, finder også bestemmelse her. Disse bestemmelser svarer til bestemmelserne om klageadgang i de nævnte love.

Til kapitel 7