Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1036 af 12/09/2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 15

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:

  1. Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

  2. Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.

  3. Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og frister.

  4. Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.