LBK nr 1036 af 12/09/2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 1
Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering samt drivhusgasreduktion i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.
Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt
-
sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter,
-
fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne,
-
fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information og
-
fremme energibesparelser og energieffektiviseringer samt reduktioner i udledningen af drivhusgasser gennem støtte.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 1
RetsinformationLovens formål er at fremme energibesparelser hos forbrugerne i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at medvirke til at opfylde Danmarks internationale miljøforpligtelser, jf. stk. 1. Med internationale miljømæssige forpligtelser sigtes særligt til, at Danmark er forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i 2008-10 i forhold til 1990 som et led i den byrdefordeling, som EU-landene har aftalt for at opfylde deres fælles reduktionsmål ifølge Kyoto-aftalen. Derudover skal loven også fremme gennemførelsen af de danske energipolitiske mål, som de er udtrykt i regeringens handlingsplan Energi 21, herunder en 20% reduktion af CO2-udledningen i 2005, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger.
Miljømæssige hensyn er først og fremmest hensynet til at nedbringe energisektorens CO2-emissioner, men også hensynet til en bedre ressourceudnyttelse generelt. Der skal tillige tages hensyn til andre miljømæssige forhold, som er forbundet med at udvikle og anvende miljøvenlige teknikker.
Med samfundsøkonomiske hensyn sigtes til en effektiv anvendelse af de midler, som stilles til rådighed for gennemførelsen af energibesparelser. De forskellige hensyn skal afvejes overfor hinanden, således at samfundet opnår den bedst mulige miljøeffekt af de til rådighed stående midler. Disse hensyn skal lægges til grund ved prioriteringen af de forskellige aktiviteter og de økonomiske ressourcer, der er til rådighed til disse.
I stk. 2 fastlægges særlige målsætninger, som skal fremmes inden for de rammer, der er nævnt i stk. 1. Loven skal således særligt sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter og fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne, jf. nr. 1 og 2. Hermed sigtes særligt til planlægningen m.v. i kapitel 2 og etableringen af lokale samarbejder om energibesparelser i kapitel 3.
Endvidere skal loven, jf. nr. 3, sikre en effektiv og brugervenlig rådgivning om energibesparelser overfor forbrugerne. De energibesparelsesaktiviteter, som de kollektive energiforsyningsvirksomheder er pålagt, jf. bemærkningerne til § 3, skal således gennemføres med henblik på den bedst mulige samfundsmæssige og miljømæssige effekt, og aktiviteterne skal så vidt muligt formidles således, at forbrugerne kan få en samlet og målrettet energirådgivning om de forskellige energiformer. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om lokale samarbejder i kapitel 3.
Til § 2
I § 2 beskrives lovens anvendelsesområde. Energibesparelser i denne lov omfatter ifølge stk. 1 en bred vifte af initiativer, som retter sig til alle kategorier af energiforbrugere, både erhvervsvirksomheder, husstande og institutioner.
Med energibesparelser sigtes for det første til en effektivisering og reduktion af anvendelsen af energi i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi. Ved vurderingen af energieffektiviteten skal der lægges vægt på, om pågældende produkt m.v. udnytter den tilførte energi væsentligt mere effektivt end andre i samme kategori, men tillige på en vurdering af andre miljøforhold, samfundsøkonomi, arbejdsmiljø og anvendelighed for brugeren.
Anlæg og processer omfatter maskinelle anlæg til fremstilling af en vare eller en ydelse og de ledsagende fremstillingsprocesser. Energieffektivisering i bygninger vil især rette sig mod isolering og anlæg til bygningens egen opvarmning og forsyning med varmt brugsvand, dvs. fjernvarmevekslere, centralfyr m.v. Loven omfatter tillige lokale vedvarende energianlæg (solfangere, biobrændselsanlæg), som alene forsyner den enkelte bygning, men ikke anlæg, der leverer deres produktion eller en overskudsproduktion af elektricitet eller fjernvarme til kollektive forsyningssystemer. Loven omfatter ikke energieffektiviseringer i kollektive energiforsyningsanlæg.
For det andet omfatter energibesparelserne også information til forbrugerne om energibevidst adfærd, således at forbrugerne bliver motiveret til at anvende energi effektivt (gennem informationskampagner, individuel rådgivning af forbrugere, databaser om energiforbrug m.v.) og tillige får en generel viden om og forståelse for behovet for energibesparelser.
Ved prioriteringen af de konkrete energibesparelsesaktiviteter kan produkter m.v. eller energianvendelser af beskeden betydning for den samlede miljøbelastning fra energisektoren blive undtaget, jf. bemærkningerne til § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1.
Loven finder ifølge stk. 2 tillige anvendelse på transportmidler, i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat af miljø- og energiministeren i henhold til loven. Bestemmelserne i lovens kap. 5 om mærkning m.v. vedrørende forbrug af energi omfatter således motordrevne køretøjer i lighed med den hidtidige lovgivning. Adgangen til at fastsætte bestemmelser på dette område foreslås henlagt til trafikministeren, således som det allerede er sket ved kongelig anordning. Derudover vil trafiksektorens energiforhold kunne inddrages i planlægningen efter kap. 2 og i de lokale Energispareudvalgs virksomhed efter kap. 3, hvis der er behov herfor. Dette vil ske efter forhandling med trafikministeren.
Til § 3
Det fremgår af bestemmelsen, at loven finder anvendelse på kollektive energiforsyningsvirksomheder, som ved lov er pålagt at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne.
Hermed sigtes for det første til netvirksomhederne i elforsyningen, som ved § 22 i den nye elforsyningslov i 1999 er blevet pålagt at give energirådgivning på ikkekommercielt grundlag til forbrugerne. Ved forslagene til lov om naturgasforsyning og lov om ændring af lov om varmeforsyning, som fremsættes samtidig med dette lovforslag, vil naturgasvirksomheder og virksomheder, der driver kollektiv varmeforsyning, få tillagt tilsvarende opgaver.
Det følger af disse bestemmelser, at virksomhederne skal udarbejde en planlægning af deres energibesparelsesaktiviteter med henblik på at sikre, at aktiviteterne er miljømæssigt og samfundsøkonomisk effektive. Miljø- og energiministeren kan fastsætte rammer for virksomhedernes planlægning og for deres udførelse af energibesparelsesaktiviteterne. Endvidere skal de kollektive energiforsyningsvirksomheder udføre forskning og udvikling i energibesparelser inden for rammer, fastsat af miljø- og energiministeren.
Energitilsynet påser ifølge den nævnte lovgivning, at virksomhederne kun indregner nødvendige omkostninger ved de lovpligtige aktiviteter, herunder energibesparelser, i deres forbrugerpriser, og herunder vil tilsynet kunne tage stilling til, hvorvidt omkostningsniveauet for energibesparelsesaktiviteterne er rimeligt og nødvendigt.
Til kapitel 2