Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 386 af 13/04/2023

Transportministeriet

Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom § 24

Erstatninger, der er fastsat pr. arealenhed, opgøres på grundlag af et efter ekspropriationsplanen beregnet areal. Udviser den endelige arealopmåling et større areal, skal erstatningen reguleres i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. Kommissarius kan, når hensyn til den erstatningsberettigede tilsiger det, fastsætte et tidspunkt, inden hvilket anlægsmyndigheden endeligt skal fastlægge grænsen for det eksproprierede areal.