Bestemmelsen angiver lovforslagets område som anmeldelse, registrering og offentliggørelse af oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når regler herom er fastsat i lovgivningen.

Man er således inden for dette lovforslags anvendelsesområde, både når anmeldelse, registrering eller offentliggørelse af oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår af love på økonomi- og erhvervsministerens område, og når det fremgår af love på andre ministres område, f.eks. skatteministerens område. Lovgivning omfatter også administrativt fastsatte regler udstedt i medfør af lov.

Anmeldelse og registrering omfatter også ændringer i de registrerede forhold, herunder ophør.

Lovforslaget indeholder ikke nye pligter til registrering, men alene fælles bestemmelser om styrelsens sagsbehandling og brug af konkrete oplysninger fra anmeldelser, registreringer og offentliggørelser, som skal foretages i henhold til lovgivning for de forskellige virksomhedstyper og erhverv m.v. Ligesom lovgivningens pligter består uændret, gælder det, at hvor der i sådan lovgivning er fastsat særlige håndhævelsesmidler i forbindelse med anmeldelse og registrering (f.eks. tvangsbøder), finder disse uændret anvendelse.

Forslaget finder anvendelse, både hvor der er en pligt til at foretage anmeldelse, registrering eller offentliggørelse, og hvor en borger eller virksomhed efter regler i lovgivningen frivilligt kan foretage anmeldelse, registrering eller offentliggørelse. Ved virksomheder forstås enhver enhed med erhvervsdrift, uanset om den udøves af selskaber og andre juridiske personer med begrænset ansvar eller af virksomheder med personligt hæftende deltagere, eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber m.v. Bestemmelsen er endvidere formuleret således, at den også vil omfatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagsbehandling efter fremtidig lovgivning, som henlægger anmeldelse, registrering eller offentliggørelse til styrelsen.

I dag vil følgende love administreret af styrelsen være omfattet:

– lov om aktieselskaber,

– lov om anpartsselskaber,

– lov om erhvervsdrivende fonde,

– årsregnskabsloven,

– lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

– lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper,

– lov om det europæiske selskab,

– lov om det europæiske andelsselskab,

– lov om detailsalg fra butikker m.v.,

– lov om næringsbrev til fødevarebutikker,

– lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.,

– lov om hjemmeservice,

– lov om translatører og tolke,

– lov om dispachører,

– lov om omsætning af fast ejendom,

– lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, og

– lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

Nedenstående lovgivninger, som administreres af andre myndigheder end Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er i dag også omfattet, fordi der enten sker anmeldelse, registrering eller offentliggørelse hos styrelsen:

– lov om finansiel virksomhed,

– værdipapirhandelsloven,

– lov om tilsyn med firmapensionskasser,

– lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

– lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S,

– lov om Energinet Danmark,

– lov om offentlige betalinger,

– lov om forsikringsformidling,

– lov om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,

– lov om merværdiafgift,

– lov om afgift af lønsum,

– lov om afgift af elektricitet,

– lov om en arbejdsmarkedsfond,

– lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat),

– toldloven,

– lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.,

– lov om afgift af affald og råstoffer,

– lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler,

– lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser,

– lov om beskatning af fonde og visse foreninger,

– lov om forskellige forbrugsafgifter,

– lov om afgift af lystfartøjsforsikringer,

– lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber,

– lov om afgift af ledningsført vand,

– lov om afgift af spildevand,

– lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere til anvendelse i foderstoffer,

– lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.,

– lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater,

– lov om afgift af spillekasinoer,

– skattekontrolloven,

– lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat,

– lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.,

– lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.,

– lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier,

– lov om afgift af konsum-is,

– lov om afgift af naturgas og bygas,

– lov om afgift af svovl,

– lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

– lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven),

– lov om visse spil, lotterier og væddemål,

– lov om lokale totalisatorspil,

– lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

– lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,

– lov om stempelafgift,

– lov om afgift af spiritus m.v.,

– lov om tobaksafgifter,

– lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.,

– lov om afgift af dødsboer og gaver,

– lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,

– lov om klasselotteri og forbud mod andet lottospil m.m.,

– lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder,

– lov om pensionsafkastbeskatning,

– lov om gevinstgivende spilleautomater,

– lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

– lov om afgift af mineralvand m.v.,

– lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

– lov om afgift af bekæmpelsesmidler og

– lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).

Bestemmelsen omfatter sagsbehandling forud for registrering og offentliggørelse samt efterfølgende sagsbehandling i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det gælder uanset, om anmeldelse, registrering og offentliggørelse er foretaget af den omhandlede person eller virksomhed selv, eller om anmeldelse m.v. er foretaget af en anmelder på vegne af den omhandlede person eller virksomhed.

Bestemmelsen dækker således både anmeldelser foretaget elektronisk, på papirblanketter og formløse henvendelser, uanset om det sker skriftligt, telefonisk, ved personligt fremmøde eller på anden måde.

Private har desuden adgang til i en række tilfælde selv at foretage registrering eller offentliggørelse via styrelsens internetløsninger.

Styrelsens sagsbehandling af andre myndigheders anmeldelser og anden indsendelse af oplysninger, registreringer og offentliggørelser i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens systemer er ligeledes omfattet. Det gælder f.eks. myndighedernes registrering af stamdata i Det Centrale Virksomhedsregister, som føres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og politiets oprettelse af næringsbreve som restauratør og hotelvært i Næringsbasen.

Derimod er sagsbehandling i forbindelse med de sekretariatsopgaver, som styrelsen varetager for en række klagenævn og andre nævn og råd, ikke omfattet af dette lovforslag. Det gælder sekretariatsopgaver for Erhvervsankenævnet, Konkurrenceankenævnet, Ankenævnet for udbud, Fondsrådet, Revisortilsynet, Revisorkommissionen og Landsbevillingsnævnet m.fl.

Styring af brugerrettigheder og digital formidling af oplysninger via Virk.dk til andre myndigheder er heller ikke omfattet. Det gælder, uanset om opgaven varetages med hjemmel i lovgivningen, som det i dag er tilfældet med formidling af oplysninger fra virksomhederne til kommunerne med hjemmel i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om digital kommunikation m.v. i sager om syge- og barselsdagpenge. Såfremt det ved en eventuel fremtidig opgave på Virk.dk vil være relevant at lade bestemmelserne i nærværende lovforslag gælde, vil det kræve en udtrykkelig regel herom.

I forhold til skatte- og afgiftslovgivningen fremgår det af bestemmelsen, at forslaget alene vil finde anvendelse på fremgangsmåde og sagsbehandling af de anmeldelser og registreringer, der foretages hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslaget berører således ikke fremgangsmåde og sagsbehandling i told- og skatteforvaltningen, ligesom det ikke ændrer på, at enhver registrering efter skatte- og afgiftslovene sker i told- og skatteforvaltningens systemer og er til brug for told- og skatteforvaltningens opkrævning af skatter og afgifter. Pligten til at blive registreret efter skatte- og afgiftslovgivningen fremgår således fortsat af skatte- og afgiftslovgivningen.

I bestemmelsen foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af anmelderen og af den, som sagen angår, kan forlange at få de oplysninger, som er nødvendige for, at styrelsen kan tage stilling til, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt. Styrelsen kan således på hvert enkelt lovområde forlange de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om kravene til anmeldelse, registrering og offentliggørelse er opfyldt.

Kredsen af personer, som styrelsen kan kræve oplysninger af, er i den enkelte sag begrænset til den, som sagen angår – typisk en enkeltperson, de fuldt ansvarlige deltagere i en virksomhed eller bestyrelsen og direktionen i et selskab m.v. (juridiske personer) – samt den, som har anmeldt sagen, hvis dette er en person uden for den nævnte kreds.

Der kan ikke indhentes oplysninger, hvis dette vil være i strid med retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. i retssikkerhedslovens kapitel 4. Ligeledes vil der fortsat skulle indhentes samtykke, før en oplysning meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis et sådant samtykke er påkrævet efter anden lovgivning. Dette gælder f.eks. ved indhentelse af straffeattest fra kriminalregistret.

Den lovgivning, som kan danne grundlag for styrelsens vurdering, er lovgivningen i bred forstand. Dette kan udover betingelser, der følger direkte af lovteksten på det pågældende lovområde, også omfatte betingelser, som følger af bekendtgørelse på det pågældende lovområde. Disse betingelser varierer afhængigt af, hvilket lovområde der er tale om. For aktie- og anpartsselskaber kan styrelsen f.eks. kræve bevis for, at en beslutning, der anmeldes efter aktieselskabsloven eller anpartsselskabsloven, er vedtaget i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Derimod kan der ikke kræves bevis for overholdelse af vedtægterne, hvis selskabet anmeldes til registrering for pligter efter skatte- og afgiftslovene, eksempelvis moms og A-skat.

På de lovområder, hvor der i dag ikke findes en tilsvarende udtrykkelig hjemmel, vil den foreslåede bestemmelse skabe den fornødne udtrykkelige hjemmel til, at styrelsen kan forlange at få de oplysninger, der er nødvendige for, at styrelsen kan tage stilling til, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt. Dette vil for eksempel gælde styrelsens behandling af sager efter skatte- og afgiftslovene og på de fleste områder, der vedrører liberale erhverv og næringsret, for eksempel lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om translatører og tolke, lov om omsætning af fast ejendom og lov om detailsalg fra butikker m.v.

På de lovområder, hvor der i dag er en tilsvarende udtrykkelig hjemmel, tilsigtes det ikke, at der skal ske nogen ændring i retstilstanden. I dag findes der en lignende bestemmelse i alle selskabslovene, i hvidvaskloven, i Lov om Det Centrale Virksomhedsregister m.fl. Hvor man i de pågældende love har fastsat sanktioner, særlige håndhævelsesmidler (eksempelvis tvangsbøder) eller andre retsfølger (f.eks. tvangsopløsning) i tilfælde af, at oplysningspligten i forbindelse med anmeldelse og registering ikke overholdes, finder disse sanktioner m.v. uændret anvendelse.

Øvrige hjemler til andre former form kontrolprocedurer i andre af styrelsens love, som ikke vedrører lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse, berøres heller ikke af den foreslåede bestemmelse. Det gælder eksempelvis hjemler, der giver styrelsen videregående kontrolbeføjelser, f.eks. for at imødegå misbrug af en tilskudsordning som hjemmeserviceordningen.

En sag i styrelsen starter typisk med en anmeldelse fra en virksomhed eller privatperson med oplysninger, der søges registreret eller offentliggjort i styrelsen. Somme tider kan en sag også startes på initiativ fra styrelsen for at påse, at lovgivningen, der ligger til grund for en registrering eller offentliggørelse, er overholdt. Der kan også være tale om en kombination, for eksempel hvor en direktør eller et bestyrelsesmedlem anmelder sin fratrædelse i et selskab, der herefter ikke længere lever op til lovgivningens krav til ledelsen i et selskab. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil da starte en sag for at få selskabet til at efterleve lovgivningens krav eller tage skridt til at få selskabet tvangsopløst som foreskrevet i selskabslovene.

I stk. 1 foreslås en udtrykkelig regel om registreringsnægtelse, hvis det anmeldte ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen skal forstås i bred forstand som i den foreslåede § 2 og i overensstemmelse med muligheden for at bruge oplysninger på tværs af styrelsens kompetenceområder, jf. lovforslagets § 4.

Ved siden af reglen gælder uændret den praksis, at styrelsen bl.a. ud fra en vurdering af risikoen for rettighedstab for de berørte parter tager stilling til, om en sag skal registreres eller registrering nægtes, eller om sagen skal sættes i bero og afvente domstolens afgørelse.

I stk. 2 foreslås, at styrelsen kan fastsætte en frist til berigtigelse af det anmeldte forhold, hvis dette ikke kan registreres. Styrelsen kan således, som et alternativ til registreringsnægtelse efter stk. 1, fastsætte en frist til berigtigelse af det anmeldte forhold. Dette forudsætter dog, at det efter lovgivningen er muligt at berigtige det omtalte forhold. Eksempelvis kan overskridelse af visse anmeldelsesfrister i aktieselskabsloven, bl.a. for stiftelse, fondsaktieemission og kapitalnedsættelse, ikke berigtiges. Er der derimod tale om mindre fejl, for eksempel et manglende bilag til anmeldelsen, fastsættes der frist til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes registrering.

Desuden foreslås i stk. 3 , at anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelse af registrering og grunden hertil. Der tilsigtes herved ingen videregående forpligtelse end, hvad der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Bestemmelser som de foreslåede findes med tilsvarende indhold i selskabslovgivningen, jf. aktieselskabslovens § 157, anpartsselskabslovens § 73, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 13 og lov om erhvervsdrivende fonde § 55. I praksis anvendes reglerne på alle styrelsens områder, fordi der efter forholdets natur ikke kan ske registrering, hvis ikke kravene i lovgivningen er overholdt. Bestemmelsen foreslås fremover at gælde generelt for alle styrelsens registreringsområder, herunder også styrelsens behandling af sager efter skatte- og afgiftslove.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på bestemmelser i lovgivningen, der giver styrelsen mulighed for at pålægge tvangsbøder i anmeldelses- og registreringssager, for at få personer eller virksomheder til at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bestemmelsen indeholder en præcisering af, hvilke oplysninger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan anvende på tværs af styrelsens kompetenceområder.

I stk. 1 foreslås det præciseret, at oplysninger, som er anmeldt, registreret eller offentliggjort hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for et bestemt kompetenceområde, kan anvendes i styrelsens sagsbehandling inden for alle styrelsens kompetenceområder, herunder til intern registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Bestemmelsen fastsætter, at styrelsen i sin sagsbehandling kan anvende de oplysninger, som styrelsen i forvejen er bekendt med, hvis inddragelse af oplysningen opfylder de forvaltningsretlige krav om relevans og saglighed m.v. i forhold til den pågældende sag, jf. dog den foreslåede begrænsning i stk. 2. Dette er det almindelige udgangspunkt i forvaltningsretten, hvilket blandt andet sikrer mod unødig forlængelse af sagsbehandlingstiden som følge af, at der stilles overflødige oplysningskrav over for borgerne. Det er endvidere en del af en myndigheds forvaltningsretlige pligt at søge en sag tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Styrelsen kan således i forbindelse med sin sagsbehandling inddrage relevante oplysninger, som allerede findes i styrelsen, uanset om disse oplysninger er anmeldt til registrering uden at være offentliggjort, eller oplysningerne er offentliggjort.

Medarbejderne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil alene blive autoriserede til at have adgang til oplysninger, der principielt kan være brug for i deres arbejde. Der tilsigtes således ingen fravigelse af persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler ved den i bestemmelsen beskrevne adgang til oplysninger.

Det vil også være muligt for styrelsen på egen foranledning at rejse en sag i henhold til en lovgivning, som styrelsen administrerer, på baggrund af sådanne oplysninger. Eksempelvis følger det af aktieselskabsloven, at et selskab skal vælge en revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabet skal vælge en revisor. Selskabets valg af revisor skal anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det følger samtidig af lov om statsautoriserede og registrerede revisorer og årsregnskabsloven, at en virksomhed eller person, der ikke står i revisorregistret Revireg, ikke kan vælges som revisor for en virksomhed, der er omfattet af krav om revision. Ved anmeldelse af revisor efter aktieselskabsloven vil bestemmelsen give styrelsen klar hjemmel til at kunne bruge oplysningerne i Revireg i sagsbehandlingen, der sker efter aktieselskabsloven.

Såfremt en sådan eller tilsvarende anvendelse af offentliggjorte oplysninger fra Revireg eller andre af styrelsens registre efter persondataloven kan betragtes som en samkøring af registre i kontroløjemed, skal bestemmelsen sikre den fornødne udtrykkelige lovhjemmel hertil.

Det bemærkes, at bestemmelsen giver styrelsen mulighed for, men ikke pligt til, at foretage sådanne samkøringer. Styrelsen har således heller ikke pligt til at rejse sager eller foretage samkøringer på baggrund af henvendelser fra tredjemand.

Der tilsigtes ingen udvidelse af de formål, som styrelsen lovligt kan varetage i sin sagsbehandling. Formålet med en anvendelse af oplysninger på tværs af styrelsens kompetenceområder skal ligge inden for de hensyn, som styrelsen i lovgivningen er pålagt at varetage. Bestemmelsen giver således ikke grundlag for at varetage andre hensyn, for eksempel afsløring af socialt bedrageri.

I stk. 2 foreslås det, at fortrolige og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold udelukkende kan anvendes i sagsbehandlingen inden for det samme kompetenceområde, som oplysningerne er indhentet til brug for, medmindre andet følger af anden lovgivning. Den foreslåede bestemmelse giver således ikke grundlag for registersamkøring eller sammenstilling i kontroløjemed af fortrolige eller følsomme oplysninger, og bestemmelsen tilsigter ikke at ændre på, hvilke ansatte i styrelsen der har adgang til fortrolige og følsomme oplysninger.

Fortrolige og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold kan f.eks. være oplysninger om uddannelse og straf i forbindelse med lovgivningen om næringsbreve til fødevarebutikker og restaurationer, registrering efter hvidvaskloven eller optagelse i hjemmeserviceordningen. Sådanne oplysninger kan som udgangspunkt kun anvendes inden for det kompetenceområde, som oplysningerne umiddelbart er indhentet til brug for, f.eks. hjemmeserviceområdet. De samme oplysninger vil således ikke umiddelbart kunne bruges i forbindelse med en ansøgning om registrering som f.eks. ejendomsmægler.

Hvis det er relevant for en sag at inddrage fortrolige og følsomme oplysninger om f.eks. straf, vil disse oplysninger skulle indhentes separat for denne sag, med et udtrykkeligt samtykke fra ansøgeren, medmindre det efter anden lovgivning er muligt at anvende de pågældende oplysninger uden et sådant samtykke.

Forvaltningslovens og persondatalovens muligheder for at behandle fortrolige og følsomme oplysninger uden udtrykkeligt samtykke fra den registrerede finder således anvendelse.

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister er det endvidere forudsat, at offentlige myndigheders sagsbehandling og registrering skal tage udgangspunkt i de stamdata, som findes i Det Centrale Virksomhedsregister. Oplysninger om CPR-nummer og adresse, som hentes fra registret, kan derfor bruges på tværs af alle lovområder uden yderligere hjemmel end bestemmelserne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Personers CPR-nummer offentliggøres aldrig, men anvendes internt i styrelsens systemer for at sikre identifikation af de registrerede personer, således at personer ikke forveksles ved navnesammenfald m.v.

Bestemmelsen vedrører Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opdatering af oplysninger og en mulighed for i denne forbindelse at kunne frigøre virksomheder og enkeltpersoner fra unødige forpligtelser til at foretage anmeldelser om samme forhold flere gange, fordi de samme oplysninger skal anmeldes efter flere forskellige lovgivninger.

I stk. 1 foreslås, at når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lovgivningen modtager oplysninger om en person eller virksomhed, som er omfattet af denne lov, kan styrelsen anvende de modtagne oplysninger til opdatering af tilsvarende oplysninger, der i henhold til lovgivningen er registreret eller offentliggjort i styrelsen om den pågældende person eller virksomhed.

Regler om ajourføring af eksisterende registreringer findes i persondatalovens § 5, stk. 4, som også omhandler pligt til at foretage den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Persondatalovens § 5, stk. 4, gælder imidlertid kun personoplysninger, herunder oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Den foreslåede bestemmelse præciserer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ajourføre de i styrelsen registrerede oplysninger, uanset om det er person- eller virksomhedsoplysninger. Ajourføringen skal ske på baggrund af de senest modtagne oplysninger om det samme forhold, uanset om de pågældende oplysninger er registreringspligtige i styrelsen efter flere forskellige lovgivninger, og de senest modtagne oplysninger kun er modtaget i henhold til en enkelt af disse lovgivninger.

Styrelsen skal kun registrere oplysninger – og dermed ajourføre allerede registrerede oplysninger – når de er modtaget i overensstemmelse med kravene i en af de lovgivninger, som styrelsen registrerer efter. Det sker eksempelvis, når anmeldere registrerer på egen hånd via internettet (www.letnok.dk, www.webreg.dk, www.revireg.dk, www.naeringsbasen.dk samt selvbetjeningsløsningen til søndagsåbent på styrelsens hjemmeside, www.eogs.dk). Endvidere kan oplysninger modtages på anmeldelsesblanketter indsendt til sagsbehandling i styrelsen eller ved andre skriftlige og i visse tilfælde mundtlige henvendelser, der handler om registrering. Det gælder i alle tilfælde, hvor en anmelder afgiver oplysninger i en sag om registrering, uanset hvordan oplysningerne afgives, at anmelderen indestår over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for, dels at anmeldelsen henholdsvis registreringen via internettet er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt til at indgive anmeldelse eller foretage registrering, og dels at dokumenter indsendt sammen med anmeldelsen er gyldige. Endelig kan oplysninger være modtaget fra andre offentlige myndigheder, herunder via CPR-registret.

Ajourføring af oplysninger efter bestemmelsen vil kun kunne foretages, hvor der er tale om helt identiske typer af oplysninger, og hvor der ikke er nogen afgørende forskel på de forskellige loves forståelse af, hvad oplysningen dækker over. Eksempelvis kan der være forskel på, hvad der skatteretligt forstås ved en »virksomhedsadresse«, og hvad der selskabsretligt forstås ved en »hjemstedsadresse«. Oplysninger om ændringer i en virksomhedsadresse, der modtages efter skatte- og afgiftslovene, vil derfor ikke nødvendigvis kunne anvendes til en ajourføring af selskabets registrerede hjemstedsadresse og omvendt.

Ligeledes vil ajourføring af en oplysning kræve, at eventuelle dokumentationskrav er opfyldt. F.eks. kræver flytning af selskabets adresse til en ny hjemstedskommune efter selskabslovene en vedtægtsændring, og en vedtægtsændring forudsætter en generalforsamlingsbeslutning for at være gyldig. Der skal derfor sammen med anmeldelsen indsendes nye vedtægter og en kopi af protokollatet fra den generalforsamling, hvor beslutningen blev truffet. Efter skatte- og afgiftslovene skal den nye adresse derimod blot anmeldes for at kunne blive registreret.

De typer af registreringspligtige oplysninger, der vil blive omfattet af bestemmelsen, er dels virksomhedsoplysninger om f.eks. virksomhedsform, virksomhedsnavn, CVR-nummer, virksomhedsadresse eller hjemstedsadresse, dels personoplysninger, der i forvejen i lovgivningen er underlagt lovkrav om offentliggørelse. Det gælder navn, adresse og stilling for fuldt ansvarlige deltagere, og i selskaber med begrænset ansvar de samme oplysninger for stiftere samt direktører og bestyrelsesmedlemmer eller tilsvarende ledelsesmedlemmer. Ingen af disse personoplysninger er fortrolige eller følsomme oplysninger eller oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondataloven. Oplysningerne er suppleret af oplysning om CPR-nummer, der dog ikke offentliggøres.

Bestemmelsen i stk. 1 har betydning for pligten til at foretage anmeldelse efter de forskellige love, som styrelsen registrerer oplysninger på baggrund af. I det omfang styrelsen ajourfører registreringspligtige oplysninger efter stk. 1, vil det således være unødigt byrdefyldt at opretholde en pligt efter anden lovgivning til at anmelde de samme ændringer i de pågældende oplysninger. En byrdelettelse er blevet mere påtrængende i løbet af de senere år, hvor en række nye registreringsopgaver er placeret i styrelsen. Ofte er det forvirrende for de omfattede virksomheder og personer, at det skal være nødvendigt at anmelde den samme oplysning til den samme styrelse flere gange, fordi den pågældende oplysningspligt følger af flere forskellige lovgivninger. For eksempel skal et revisionsaktieselskab i dag anmelde ændringer i selskabets navn og adresse til styrelsen i medfør af såvel aktieselskabsloven, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer samt en række skatte- og afgiftslove. Det betyder, at der i dag må foretages tre anmeldelser. Virksomheder og personer, der skal anmelde en oplysning til styrelsen, forventer, at én anmeldelse er tilstrækkelig, selv om oplysningen skal anmeldes efter flere lovgivninger.

For at sikre en sådan byrdelettelse og for at undgå tvivl hos virksomheder og personer om, hvilke forhold styrelsen selv opdaterer på et givent tidspunkt, og hvilken betydning det har for anmeldelsespligten efter de forskellige love, foreslås det i stk. 2 , at styrelsen fastsætter regler om sådanne opdateringer af oplysninger efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for i bekendtgørelse at fastsætte regler, der dels fastlægger omfanget af opdateringer af oplysninger efter stk. 1, dels fritager personer og virksomheder fra konkret overlappende anmeldelsespligter i lovgivningen. Det forudsættes, at sådanne regler fastsættes i det videst mulige omfang, styrelsen har teknisk mulighed for at foretage opdateringer, eksempelvis i takt med, at styrelsens nye it-arkitektur bliver implementeret.

I bestemmelsen foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter om virksomheder og personer samlet. Dette gælder uanset, om oplysningerne og dokumenterne er modtaget i styrelsen i henhold til flere love. Den foreslåede bestemmelse regulerer således alene måden, hvorpå der kan gives adgang til offentligt tilgængelige oplysninger.

Bestemmelsen ændrer ikke på, hvilke oplysninger og dokumenter der skal offentliggøres, og hvilke oplysninger og dokumenter, der er offentligt tilgængelige hos styrelsen. Bestemmelsen indeholder således ikke en særskilt hjemmel til at registrere og opbevare oplysninger. Bestemmelsen ændrer heller ikke på betingelserne for at få adgang til oplysningerne, herunder gebyrbetaling og krav til anvendelse af selvbetjeningsløsninger, som fremgår af lovgivningen.

Med »offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter« menes både oplysninger m.v., som er offentliggjort af styrelsen i henhold til lovgivningen, og oplysninger m.v., der ikke offentliggøres, men som er offentligt tilgængelige i styrelsen i henhold til lovgivningen. Det drejer sig for eksempel om data, der er registreret om en virksomhed (navn, adresse, branche m.v.), udøvere af liberale erhverv (f.eks. revisorer), dokumenter som ligger til grund for en registrering (f.eks. generalforsamlingsprotokol) og øvrige offentligt tilgængelige dokumenter (f.eks. årsrapporter).

Brugerne kan i dag få adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter – eller udtræk heraf - enten ved henvendelse til styrelsen eller via en selvbetjeningsløsning på www.cvr.dk. Her er det i dag muligt at finde CVR-registrets stamoplysninger om virksomheder og få separate rapporter om forretningssteder og oplysninger, som er registreret efter selskabslovene. Endvidere kan brugerne på underliggende sider søge oplysninger om udøvere af liberale erhverv m.v. Brugerne må derefter selv foretage en eventuel sammenstilling af oplysningerne fra de forskellige sider og separate rapporter. Dette kan f.eks. være relevant, hvis en bruger ønsker at få samlede oplysninger om en revisionsvirksomhed, der er organiseret som et aktieselskab.

Med forslaget bliver det muligt at give adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter - eller udtræk heraf - på tværs af styrelsens lovområder. Brugerne vil derved få mulighed for helt eller delvist at foretage samlede udtræk af offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter om den pågældende virksomhed efter brugerens behov. Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke en pligt til, men alene en mulighed for, at styrelsen kan tilbyde brugerne oplysninger m.v. på tværs af lovområder. Sammenstillingen af offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter i selvbetjeningsløsninger vil f.eks. kræve betydelige tekniske ændringer i styrelsens it-system og vil kun blive udviklet i det omfang, det vurderes at bidrage til et større overblik for brugeren.

Efter persondataloven skal der inden en samlet udlevering af oplysninger og dokumenter foretages en konkret vurdering af, dels om sammenstillingen af oplysningerne i det enkelte tilfælde kan ændre eventuelle personoplysningers karakter fra ikke-følsomme til følsomme, dels om persondatalovens regler om behandling af følsomme oplysninger i givet fald er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter samlet, uden først at foretage en sådan konkret vurdering. Med forslaget tilsigtes således en fravigelse af de materielle videregivelsesregler i persondatalovens § 8.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at de personoplysninger, som er relevante for anvendelsen af bestemmelsen, i sig selv ikke er følsomme, og at der er tale om erhvervsmæssige oplysninger, som er omfattet af lovkrav om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige. Når en bruger kan få udleveret offentligt tilgængelige oplysninger om den samme person fra flere lovområder hver for sig, kan brugeren altid selv sammenholde de udleverede oplysninger. Det vil således være et rent formalistisk og forsinkende krav, hvis der ikke kan gives adgang til de ønskede oplysninger samlet. Interessen i at kunne få adgang til de offentligt tilgængelige oplysninger samlet overstiger således klart hensynet til, at adgangen ikke må gives samlet.

Hertil kommer, at det er hensynet til gennemsigtighed og indsigt i virksomhedernes forhold, som er det bærende hensyn bag kravet i de enkelte love om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige. En samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger vil understøtte muligheden for, at offentligheden kan få en sådan indsigt i og danne sig et samlet overblik over virksomhedernes forhold. Den samfundsmæssige interesse, der ligger bag kravet i de enkelte love om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige, tilsiger således, at de pågældende oplysninger m.v. kan udleveres samlet. Det har endvidere formodningen imod sig, at ikke-følsomme oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige, skulle blive følsomme ved at blive udleveret sammen med andre ikke-følsomme oplysninger.

Ved udlevering af oplysninger og dokumenter, herunder via selvbetjeningsløsningen, vil der blive taget højde for, at der ikke gives adgang til oplysninger m.v., som er undtaget fra aktindsigt. Den foreslåede bestemmelse giver således bl.a. ikke adgang til offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold.

Hvis der helt undtagelsesvis i et enkeltstående tilfælde er særligt beskyttelsesværdige hensyn at tage til en registreret person, kan styrelsen efter anmodning fra den pågældende konkret undtage oplysninger fra det, der bliver offentliggjort eller givet adgang til om personen, jf. persondatalovens § 35. Et særligt beskyttelsesværdigt hensyn vil f.eks. være, hvis en person efter politiets vurdering kan være i fare, hvis personens navn og adresse offentliggøres. Der foreligger derimod ikke et beskyttelsesværdigt hensyn, hvis en person ønsker at undgå henvendelser fra utilfredse kunder eller kreditorer. Hvis styrelsen ikke efterkommer den pågældendes anmodning om hemmeligholdelse, kan afgørelsen indbringes for Datatilsynet efter reglerne i persondataloven.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1 , at klager over de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser, som er omfattet af denne lov, som udgangspunkt kan indbringes for Erhvervsankenævnet, og at fristen for indbringelse for Erhvervsankenævnet er 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

I bestemmelsens stk. 2 undtages afgørelser, der alene er begrundet i overskridelse af frister fastsat i henhold til forslagets § 3, stk. 2. Disse afgørelser skal således ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

De omfattede afgørelser i denne bestemmelse skal forstås som afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til dette lovforslag eller love omfattet af dette lovforslag, og der er udelukkende tale om afgørelser om anmeldelse, registrering og offentliggørelse. Andre afgørelser truffet efter andre love indenfor styrelsens kompetenceområde vil ikke være omfattet af denne bestemmelse, jf. tillige bemærkningerne til den foreslåede § 1.

Udgangspunktet om, at klage over styrelsens afgørelser skal indbringes for Erhvervsankenævnet, går igen på tværs af de lovgivninger, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, dog med forskellige undtagelser i de enkelte love. Erhvervsankenævnet er nedsat ved lov nr. 858 af 23. december 1987 om Industriministeriets Erhvervsankenævn, som senest ændret ved lov nr. 427 af 6. juni 2002. Loven indeholder blandt andet regler om gebyr for prøvelse af afgørelser ved nævnet.

Den foreslåede § 7 har alene udfyldende virkning. Det betyder bl.a., at afgørelser om fristoverskridelser på eksempelvis revisorlovområdet kan indbringes for Erhvervsankenævnet efter § 18 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Den foreslåede bestemmelse er således kun relevant, hvis lovgivningen ingen bestemmelser har om klageadgang. Det betyder for eksempel, at styrelsens afgørelser efter skatte- og afgiftslovene vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, da der i disse love ikke findes bestemmelser om klageadgang for afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For afgørelser om registrering truffet af told- og skatteforvaltningen finder skatte- og afgiftslovenes regler om klage uændret anvendelse.

For de afgørelser, hvor bestemmelsen finder anvendelse, indebærer forslaget, at der ikke er klageadgang til Økonomi- og Erhvervsministeriet. For afgørelser gælder det dog generelt, at der kan ske prøvelse ved domstolene.

Det følger af en række af de gældende skatte- og afgiftslove, at de omfattede virksomheder skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal i sådanne tilfælde indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som siden 2004 er indgang for al virksomhedsregistrering. Med anmeldelse og registrering menes også ændringer i de registrerede forhold, herunder ophør.

I nogle sager foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrering af de modtagne anmeldelser i told- og skatteforvaltningens systemer. I sager, der kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldelserne til told- og skatteforvaltningen, som derefter foretager registreringen.

Denne opgavefordeling har siden 2004 haft hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven og er i dag udmøntet i tre bekendtgørelser med hjemmel heri samt samarbejdsaftale imellem myndighederne. Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:

– Bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering – overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

– Bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

– Bekendtgørelse nr. 860 af 10. august 2006 om anvendelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås med dette lovforslag, at hjemlen til at udstede regler ved bekendtgørelse fremover placeres i §§ 8 og 9 i dette lovforslag og i § 16 e i opkrævningsloven (dette lovforslags § 12). Bestemmelserne i §§ 8 og 9, som omhandler henholdsvis indholdskrav og formkrav, omtales nærmere nedenfor. Vedrørende den foreslåede nye bestemmelse i opkrævningslovens § 16 e kan der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil. De foreslåede ændringer indebærer ingen ændring i opgavefordelingen.

Det følger af en række af de gældende skatte- og afgiftslove, at de omfattede virksomheder skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal i sådanne tilfælde indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som siden 2004 er indgang for al virksomhedsregistrering. Med anmeldelse og registrering menes også ændringer i de registrerede forhold, herunder ophør.

I nogle sager foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrering af de modtagne anmeldelser i told- og skatteforvaltningens systemer. I sager, der kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldelserne til told- og skatteforvaltningen, som derefter foretager registreringen.

Denne opgavefordeling har siden 2004 haft hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven og er i dag udmøntet i tre bekendtgørelser med hjemmel heri samt samarbejdsaftale imellem myndighederne. Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:

– Bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering – overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

– Bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

– Bekendtgørelse nr. 860 af 10. august 2006 om anvendelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås med dette lovforslag, at hjemlen til at udstede regler ved bekendtgørelse fremover placeres i §§ 8 og 9 i dette lovforslag og i § 16 e i opkrævningsloven (dette lovforslags § 12). Bestemmelserne i §§ 8 og 9, som omhandler henholdsvis indholdskrav og formkrav, omtales nærmere nedenfor. Vedrørende den foreslåede nye bestemmelse i opkrævningslovens § 16 e kan der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil. De foreslåede ændringer indebærer ingen ændring i opgavefordelingen.

I stk. 1 foreslås, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 2, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse eller registrering.

For så vidt angår bestemmelsens første led vedrørende overtrædelse af dette lovforslags § 2, kan der kun pålægges straf i form af bøde, hvis den pågældende undlader at afgive en lovpligtig oplysning. Bestemmelsens andet led giver hjemmel til at pålægge straf i form af bøde, hvis der afgives urigtige eller vildledende oplysninger, uanset om oplysningerne er lovpligtige eller afgives frivilligt.

Bestemmelsen supplerer straffelovens §§ 162-164 og 296, hvor der findes regler om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlig myndighed.

Hvor man i lovgivningen har fastsat særlige håndhævelsesmidler, eksempelvis tvangsbøder, finder disse uændret anvendelse.

I stk. 2 gives der mulighed for at fastsætte regler om bødestraf i bekendtgørelser, som udstedes i medfør af loven, for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne. Bødestraf vil eksempelvis blive foreskrevet for misbrug af digitale selvbetjeningsløsninger, sådan som det allerede i dag er fastsat i anmeldelsesbekendtgørelsen.

I stk. 3 gives der mulighed for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) straf for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

I bestemmelsen fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 16 e i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven). Bestemmelsen vil sammen med forslagets §§ 8 og 9 erstatte den hidtidige årlige hjemmelsbestemmelse i finanslovens tekstanmærkninger vedrørende overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

Det fremgår således af tekstanmærkning for Finansloven 2004, at »skatteministeren overdrager til økonomi- og erhvervsministeren kompetencen til at træffe afgørelser og registrere i sager vedrørende virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove. I sager, der kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, kan registrering kun foretages efter afgørelse truffet af skatteministeren. Skatteministeren fastsætter efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren retningslinier herfor. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter aftale med skatteministeren de nærmere bestemmelser for opgavefordelingen, herunder tidspunktet for overdragelsen.« I tekstanmærkninger til de efterfølgende finanslove er denne tekstanmærkning gentaget, idet det oplyses, at baggrunden for tekstanmærkningen er, »at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu er blevet indgang for al virksomhedsregistrering.«

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver skatteministeren adgang til efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte regler om, at anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen skal ske efter reglerne i dette lovforslag. I dag skal sådanne anmeldelser indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

Når der i denne sammenhæng nævnes virksomheder, forstås dette som virksomheder med personligt hæftende deltagere, eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber m.v. Selskaber, fonde og foreninger er nævnt som eksempler på juridiske personer med begrænset ansvar, men bestemmelsen finder fuldt ud anvendelse på andre juridiske personer med begrænset ansvar. Det er således enhver enhed, som er omfattet af skatte- eller afgiftslovgivningen, som kan være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Forslaget berører ikke fremgangsmåde og sagsbehandling i told- og skatteforvaltningen, ligesom det ikke ændrer på, at enhver registrering efter skatte- og afgiftslovene sker i told- og skatteforvaltningens systemer og er til brug for told- og skatteforvaltningens opkrævning af skatter og afgifter. Pligten til at blive registreret efter skatte- og afgiftslovgivningen fremgår således fortsat af skatte- og afgiftslovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt. , giver endvidere skatteministeren adgang til efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte regler om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af anmeldelser, som er omfattet af stk. 1. I dag foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrering af anmeldelser, der ikke forudsætter egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, i henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering – overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt. , at det kan bestemmes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser vedrørende registrering kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Med dette lovforslag tilsigtes umiddelbart ingen ændring af den praktiske opgavefordeling i forhold til de gældende regler, men der kan løbende ske en tilpasning i forbindelse med vedtagelse af nye skatte- og afgiftslove og ophævelse af hidtidige love eller hensigtsmæssige administrative ændringer i samarbejdet.

Den foreslåede § 16 e, som indsættes i opkrævningsloven, skal ses i sammenhæng med dette lovforslags §§ 8 og 9 vedrørende særlige regler om anmeldelser og registreringer efter skatte- og afgiftslovgivningen. Der henvises til disse bestemmelser og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, men at loven med de fornødne tilpasninger helt eller delvis vil kunne sættes i kraft for Grønland og Færøerne som anført i stk. 2 og 3.

Stk. 2 omhandler muligheden af at sætte loven i kraft for Grønland. Grønland har eget erhvervsregister, men grønlandske selskaber registreres i dag i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og told- og skatteforvaltningen varetager alle grønlandske anmeldelser og registreringer efter skatte- og afgiftslovene.

Stk. 3 omhandler muligheden af at sætte loven i kraft for Færøerne. I modsætning til Grønland har Færøerne egen registreringsmyndighed, som registrerer færøske selskaber. Det færøske hjemmestyre har endvidere overtaget hele skatteområdet som særanliggende. Det foreslås derfor, at loven kan sættes i kraft for Færøerne med de fornødne tilpasninger, bortset fra lovens kapitel 3 og § 12, som omhandler anmeldelse og registrering efter skatte- og afgiftslovene.