Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 5a

Finanstilsynet kan meddele forvaltere af alternative investeringsfonde, som har registreret hjemsted i et tredjeland, og som ikke har et referenceland i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, tilladelse til markedsføring til detailinvestorer af alternative investeringsfonde, såfremt betingelserne i § 130, stk. 2-4, tillige med følgende betingelser er opfyldt:

Forvalteren af den alternative investeringsfond er under tilsyn af de kompetente myndigheder i det land, hvor forvalteren har registreret hjemsted.
Den alternative investeringsfond er under tilsyn af de kompetente myndigheder i det land, hvor den alternative investeringsfond er etableret, såfremt dette er et tredjeland.
Forvalteren har tilladelse til markedsføring af den alternative investeringsfond til detailinvestorer i såvel det land, hvor forvalteren har registreret hjemsted, som det land, hvor den alternative investeringsfond er etableret.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om markedsføring af alternative investeringsfonde til detailinvestorer i medfør af stk. 1.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 5a

Retsinformation

Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-direktivet. Det fremgår af bestemmelsen, at en virksomhed, der ønsker at forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, enten skal have tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde eller være registreret som forvalter hos Finanstilsynet. Ved virksomhed forstås at udføre den ageren, der består i at yde forvaltning til en eller flere enheder, der lever op til definitionen af en alternativ investeringsfond. Bestemmelsen omfatter ikke udførelsen af risikostyring eller porteføljepleje i henhold til delegation fra en forvalter, da virksomheden hermed ikke er fondens forvalter, men blot en underleverandør til forvalteren. Det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 28, definerer forvaltning af alternative investeringsfonde. Den foreslåede § 5 skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 4, stk. 1, og bilag 1, nr. 2, litra b, samt definitionen af markedsføring i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 29.

Forvaltere, der forvalter aktiver, hvis værdi overstiger nærmere bestemte tærskelværdier, skal have tilladelse fra Finanstilsynet, jf. den foreslåede § 6, stk. 1. Derimod skal forvaltere, som forvalter aktiver under tærskelværdierne, ikke nødvendigvis have en tilladelse, men skal registreres hos Finanstilsynet, jf. det foreslåede § 9, stk. 1.

Forvaltning af alternative investeringsfonde, uanset omfanget af virksomheden, uden at forvalteren har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet til at forvalte alternative investeringsfonde, er ulovligt og strafbelagt i medfør af det foreslåede § 189, stk. 1. Forvaltere eller selvforvaltende alternative investeringsfonde, der er omfattede af det foreslåede § 1, stk. 1, skal således søge om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. det foreslåede § 11, stk. 3, eller registrere sig hos Finanstilsynet, jf. det foreslåede § 9, stk. 1, for lovligt at kunne forvalte alternative investeringsfonde.

Investeringsselskaber, som har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og kreditinstitutter, som har erhvervet tilladelse i henholdt til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er ikke forpligtet til at erhverve tilladelse i henhold til denne lov for at yde investeringsydelser, som f.eks. individuel porteføljepleje, i forbindelse med alternative investeringsfonde. Investeringsselskaber må dog kun udbyde andele i alternative investeringsfonde til eller placere sådanne andele hos investorer i EU/EØS-landene m.v., hvis andele kan markedsføres i overensstemmelse med denne lov.

Selvom de forvaltere, der ikke skal have tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke udgør en væsentlig kilde til opbygningen af systemiske risici, skal sådanne forvaltere registres hos Finanstilsynet, bl.a. således at Finanstilsynet kan efterprøve om forvalteren rent faktisk overholder betingelserne for, at sådanne forvaltere ikke behøver en tilladelse.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at virksomheder, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, og virksomheder, der er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde, har eneret til at forvalte alternative investeringsfonde og har eneret til benytte betegnelsen »forvalter af alternative investeringsfonde« i deres navn. Efter det foreslåede § 189, stk. 1, straffes uretmæssig anvendelse af betegnelsen »forvalter af alternative investeringsfonde« i en virksomheds navn med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Forbuddet omfatter både brugen af »forvalter af alternative investeringsfonde« i en virksomheds hovednavn, binavn eller et navn, der benyttes på brevpapir, i e-mails eller i markedsføring eller lignende. Dette omfatter f.eks. også registrering af betegnelsen »forvalter af alternative investeringsfonde« hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen påser ikke overholdelsen af navnebestemmelsen ved registrering, og en virksomhed, der uretmæssigt bliver registreret hos Erhvervsstyrelsen med betegnelsen »forvalter af alternative investeringsfonde«, vil ikke kunne støtte ret på registreringen. Virksomheder må således ikke forsøge at fremstå som forvaltere af alternative investeringsfonde, medmindre de er registreret eller har fået godkendelse hos Finanstilsynet. Såfremt bestemmelsen overtrædes, skal det overvejes, om der udover overtrædelse af den foreslåede § 5, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde tillige sker overtrædelse af øvrig lovgivning, f.eks. markedsføringsloven og straffeloven.

Det foreslåede stk. 3 fastslår, at forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde må markedsføre andele i fondene til professionelle investorer i overensstemmelser med reglerne i afsnit VI. Bestemmelsen giver forvalterne ret til at markedsføre til professionelle investorer uanset, hvilket land investorerne er hjemmehørende i, herunder professionelle investorer i et EU/EØS-land m.v. Ved professionelle investorer forstås investorer, der anses for en professionel kunde eller efter anmodning kan behandles som en professionel kunde som defineret i reglerne, der gennemfører bilag II til direktiv 2004/39/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 37. Det foreslåede stk. 3 medfører, at virksomheder, der ikke har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke må markedsføre andele i alternative investeringsfonde over for professionelle investorer i andre lande inden for EU/EØS m.v. Dette omfatter såvel virksomheder, der er registreret som forvaltere som virksomheder, der hverken har erhvervet tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet. Såfremt virksomheder ønsker at markedsføre disse andele, må de erhverve tilladelse hos Finanstilsynet i overensstemmelse med lovens bestemmelser herom. Hvilke betingelser en forvalter skal opfylde for lovligt at kunne markedsføre andele i alternative investeringsfonde overfor detailinvestorer i et land inden for EU/EØS m.v. vil afhænge af det pågældende lands nationale regler herfor. Overtrædelse af det foreslåede § 5, stk. 3, er strafbelagt i det foreslåede § 189, stk. 1.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører, sammen med det foreslåede stk. 7, artikel 43 i FAIF-direktivet. Det foreslås i stk. 4, at andele i alternative investeringsfonde ikke må markedsføres over for detailinvestorer i Danmark, medmindre Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil. Det er udelukkende forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som har mulighed for at få tilladelse til at markedsføre andele i alternative investeringsfonde til detailinvestorer, jf. det foreslåede stk. 4. Bestemmelsen omfatter tillige forvaltere fra andre lande, herunder forvaltere fra et EU/EØS-land m.v. og fra tredjelande. Såfremt udenlandske forvaltere, der har tilladelse efter regler, der gennemfører FAIF-direktivet, ønsker at markedsføre fonde til detailinvestorer i Danmark må søge om tilladelse hertil. Overtrædelse af det foreslåede stk. 4 er strafbelagt i det foreslåede § 189, stk. 1.

I stk. 5 foreslås et forbud mod at markedsføre andele i alternative investeringsfonde i andre EU/EØS-lande m.v., medmindre dette sker af forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde eller i henhold til delegation fra en sådan forvalter.

En dansk forvalter, der har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, har ret til (i) at forvalte fonde, der er etableret i et EU/EØS-land m.v. og (ii) at markedsføre andele i disse fonde til professionelle investorer i et EU/EØS-land m.v., jf. det foreslåede stk. 4. Retten til at forvalte og markedsføre fonde på tværs af EU/EØS-landene m.v. følger af FAIF-direktivets bestemmelser om markedsføringspas. En selvforvaltende fond, der får tilladelse, vil imidlertid kun have disse rettigheder for så vidt angår forvaltningen og markedsføringen af egne andele i medfør af det foreslåede § 8, stk. 4. Overtrædelse af det foreslåede stk. 5 er strafbelagt i det foreslåede § 189, stk. 1.

FAIF-direktivet foreskriver i artikel 3, stk. 4, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der ikke erhverver en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke skal nyde fordel af nogen af de rettigheder, der i direktivet gives til forvaltere med tilladelse. Det foreslås i stk. 6, at en registreret forvalter har ret til at forvalte fonde, der er etableret i Danmark eller et tredjeland, og markedsføre disse andele i fondene til professionelle investorer i Danmark og i tredjelande. En registreret forvalter må således ikke forvalte fonde, der er etableret i andre lande eller markedsføre andele i de fonde, som forvalteren forvalter for professionelle investorer andre steder end i Danmark og i tredjelande. En registreret forvalter vil ligeledes ikke kunne markedsføre andele i fonde til detailinvestorer i Danmark, jf. stk. 4. § 5, stk. 5 og stk. 6, implementerer således FAIF-direktivets artikel 3, stk. 4, jf. stk. 2.

Forvaltere fra et andet EU/EØS-land m.v., der er registret i deres hjemland, og hermed ikke har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, har ikke et markedsføringspas. Derfor har de ikke ret til at forvalte fonde fra Danmark eller markedsføre andele i Danmark, uanset om dette er til professionelle investorer eller detailinvestorer.

Det foreslåede stk. 7 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse til Finanstilsynet, til at fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at forvaltere med tilladelse må markedsføre andele i alternative investeringsfonde over for detailinvestorer i Danmark, samt regler for tilladelsen og markedsføringen.

I henhold til lovforslaget må andele i alternative investeringsfonde som udgangspunkt kun markedsføres over for professionelle investorer. FAIF-direktivet tillader dog, at de enkelte EU/EØS-lande m.v. kan give tilladelse til, at en forvalter også skal kunne markedsføre andele i en konkret alternativ investeringsfond til detailinvestorer på deres område. Denne mulighed er udnyttet i det foreslåede stk. 4, hvoraf det følger, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en forvalter med tilladelse, må markedsføre andele i en bestemt alternativ investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark. Der er i Danmark ikke tradition for at forbyde, at investeringsprodukter markedsføres over for en detailinvestor. I stedet har man i Danmark traditionelt stillet krav om, at en detailinvestor skal have information og rådgivning, der sætter vedkommende i stand til at vurdere produktets egenskaber og de risici, der vil være knyttet til investeringen. Imidlertid udgør de alternative investeringsfonde, som omfattes af dette lovforslag, en meget forskelligartet gruppe af investeringsprodukter, der ikke tidligere har været underlagt en samlet regulering i Danmark, og hvor det kan være vanskeligt på forhånd at vurdere, om de generelt vil være egnede til detailinvestorer. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får en bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en forvalter med tilladelse må markedsføre andele i en bestemt alternativ investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, samt regler for tilladelsen og markedsføringen.

Det foreslåede stk. 8 gennemfører artikel 4, stk. 4, i FAIF-direktivet. I artikel 4, stk. 4, i FAIF-direktivet pålægges ESMA at udarbejde forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde, hvor det er relevant i forbindelse med anvendelse af direktivet, og med henblik på at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for FAIF-direktivet i medlemslandene. Samtidigt bemyndiges EU-Kommissionen til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder.

Det foreslåede stk. 8 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om typer af forvaltere af alternative investeringsfonde. Dette skal sikre, at Finanstilsynet kan gennemføre de reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde, som det forventes EU-Kommissionen vil udstede.

Finanstilsynet skal kun benytte denne bemyndigelse, hvis EU-Kommissionen vedtager reguleringsmæssige tekniske standarder, og kun hvis det er nødvendigt for at gennemføre de standarder, som EU-Kommissionen vedtager.