LBK nr 231 af 01/03/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 43
Tredjemand må ikke videredelegere væsentlige opgaver, denne har fået ved delegation fra forvalteren, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
-
Forvalteren af alternative investeringsfonde har forud for videredelegationen godkendt videredelegationen.
-
Forvalteren har givet Finanstilsynet meddelelse om videredelegationen inden videredelegationsaftalens ikrafttræden.
-
Videredelegationen skal overholde de krav, der i §§ 38-40 er opstillet for forvalterens delegation.
Stk. 2. Hvis den, der har fået delegeret væsentlige opgaver fra tredjemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som dem, der gælder for tredjemands videredelegation.